Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Mulighed for økonomisk støtte til samarbejde mellem Québec og de nordiske lande

Er I to eller flere partnere i Norden og har I ønsker om at lave projekter med Québec om kultur og innovation? Så har provinsregeringen i Québec og Nordisk Ministerråd udviklet en mulighed for at give støtte, til partnerskaber og projekter, der skaber samarbejde på områderne for kultur og innovation. Tidsfristen for ansøgning om midler er 15. februar 2018.

08.12.2017
Fotograf
Yadid Levy / Norden.org

I Nordisk Ministerråds program med titlen ”samarbejde med Nordens naboer i vest” er der etableret et samarbejde med provinsregeringen i Québec. Provinsregeringen i Québec og Nordisk Ministerråd underskrev den 27. februar 2015 en samarbejdsaftale med det overordnede formål at udbrede kendskabet til hinandens regioner og skabe reelt samarbejde mellem aktører i Québec og de nordiske lande.

I implementeringen af samarbejdsaftalen er der i fællesskab opnået enighed om at lave en pulje til støtte af samarbejde mellem Québec og Norden indenfor områderne kultur og innovation.

Deadline er 15. februar 2018.