Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Niels Sindal ny nordisk formand

Socialdemokraten Niels Sindal afløser Ole Stavad som formand for Danmarks delegation til Nordisk Råd. Ole Stavad genopstillede ikke til det netop overståede valg til Folketinget. Niels Sindal kommer fra 'sydhavsøen' Ærø, og har tidligere været medlem af Europa-Parlamentet 1994-1999.

2007-11-28

Tidligere minister Henrik Dam Kristensen, der også er ny dansk socialdemokrat i Nordisk Råd, var også medlem af Europa-Parlamentet, men i perioden 2004-2006. De to andre socialdemokrater i delegationen Mogens Jensen og Ole Vagn Christensen har derimod allerede erfaringer fra Nordisk Råd. Også Kristen Touborg, SF, Line Barfod, Enhedslisten og Bente Dahl Radikale Venstre har været med i det parlamentariske samarbejde i Norden.

For første gang er det nye midterparti Ny Alliance repræsenteret i Folketinget – og i Nordisk Råd. Det bliver ved Jørgen Poulsen, der tidligere har været generalsekretær for Dansk Røde Kors.
Regeringspartiet Venstre er repræsenteret ved Erling Bonnesen (V), der bliver næstformand for delegationen, Per Bisgaard, Louise Schack Elholm samt Karsten Lauritzen. Han har tidligere været aktiv i Ungdommens Nordiske Råd. Det andet regeringsparti Konservative Folkeparti er repræsenteret ved Vivi Kier og Knud Kristensen. Mens Anita Knakkergaard fra Dansk Folkeparti nu får følgeskab af Henrik Brodersen.

Stedfortrædere bliver Flemming Damgaard Larsen (V), Eyvind Vesselbo (V), tidligere minister Hans Christian Schmidt (V), Edmund Joensen (SP), Tina Petersen (DF), Hans Kristian Skibby (DF), Mike Legarth (KF), Per Ørum Jørensen (KF), Henrik Høegh (V), Karen J. Klint (S), Thomas Jensen (S), Mette Gjerskov (S), Carsten Hansen (S), Karina Lorentzen (SF), Høgni Hoydal (TF) og Juliane Henningsen (IA).

De to valgt af Færøernes Lagting bliver Jógvan við Keldu (Ff) og Kári P. Højgaard (Sj) med Óli Breckmann (Ff) og Lisbeth L. Petersen (Sb) som suppleanter. De to valgt af Grønlands Landsting bliver Otto Jeremiassen (Si) og Augusta Salling (At) med Per Berthelsen (D) og Marie Fleischer (D) som suppleanter.