Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danish.

Nordic Fashion Biennale i Frankfurt

20.03.14 | Nyhet
Udstillingen "The Weather Diaries" åbner lørdag på Museum Angewandte Kunst og vises frem til 22. juni. The Nordic Fashion Biennale er en dynamisk platform, som promoverer Vestnordisk mode. Arenaen samler designere, kunstnere, forskere, innovative virksomheder og specialister indenfor mode.

Dette års Biennale viser den inspirerende og æstetiske udstilling, The Weather Diaries, der forener værker af mange af de mest talentfulde designere fra de nordiske øer:

Mundi (IS), STEiNUNN (IS), JÖR by GuðmundurJörundsson (IS), Kría (IS), Hrafnhildur Arnadòttir a.k.a. Shoplifter (IS), Guðrun & Guðrun (FOE), Barbara I Gongini (FOE), Rammatik (FOE), Bibi Chemnitz (GL), Najannguaq Lennert (GL), Nikolaj Kristensen, and Jessie Kleemann (GL).

Kuratorerne bag den 3. Nordic Fashion Biennale er de amerikansk-australske kunstnere Cooper & Gorfer, der holder til i Sverige. De er kendt for deres stærke narrative billedsprog med referancer til kultur og mode og de har skabt en fotografisk udstilling som fortolker mode fra Island, Grønland og Færøerne. I de sidste to år har Cooper & Gorfer arbejdet med kunst- og modeverden på de vestnordiske øer. Resultatet er en fascinerende udstilling og bog.

Udstillingen viser 11 installationer fra udvalgte designere sammen med omfattende fotografiske kunstværker af Cooper & Gorfer.

Senere på året vises udstillingen bl.a. i Den Sorte Diamant i København. Nordic Fashion Biennale er støttet af Nordens Institut i Grønland, Kulturkontakt Nord og Nordisk Kulturfond.