Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Nordiske velgørenhedsorganisationers eksport af genbrugstøj giver bæredygtighedsmæssige nettofordele

Der indsamles hvert år mere end 100.000 tons genbrugstøj i de nordiske lande. Indsamlingen udføres som regel af velgørenhedsorganisationer som et led i finansieringen af deres aktiviteter. Omkring tre fjerdedele af det indsamlede tøj bliver eksporteret og solgt på de globale markeder.

20.12.2016
Fotograf
Heidi Orava

I de seneste år har visse røster kaldt denne eksport fra de vestlige lande for ’dumping’, dvs. at man sender slidt tøj til udviklingslande, hvor det underminerer den lokale tekstilindustri eller helt enkelt bliver smidt på lossepladsen. 

En ny rapport fra Nordisk Ministerråd tegner et noget mere nuanceret billede og konkluderer, at fordelene generelt opvejer ulemperne. Der er imidlertid plads til forbedring, og rapporten og det medfølgende policy brief indeholder en liste med anbefalinger til beslutningstagere og velgørenhedsorganisationer. 

Økonomiske drivkræfter støtter en cirkulær økonomi

Projektgruppen fulgte 75.000 tons eksporteret genbrugstøj til de endelige destinationer eller så tæt på som muligt ved at interviewe de 13 største eksportører. Derefter foretog de undersøgelser i tre af modtagerlandene: Polen, Malawi og Pakistan. 

Størstedelen af tøjet bliver i første omgang eksporteret til Østeuropa. Her bliver det hovedsageligt sorteret manuelt på effektivt drevne sorteringsanlæg i flere hundrede forskellige typer, størrelser og kvaliteter, inden tøjet sælges i det pågældende land eller videreeksporteres til resten af verden.  

‘En af rapportens vigtige konklusioner er, at økonomi og miljøfordele
for en gangs skyld går hånd i hånd,’ siger projektgruppens leder David
Watson fra PlanMiljø. ‘Sorteringsfirmaerne har så små avancer, at alt, der kan genbruges, bliver solgt videre til ny brug, og at resten herefter bliver genanvendt, i det omfang, det er muligt  – selv de plastikposer, som tøjet ankommer i. Ellers ville de ikke være i stand til at betale for sorteringsarbejdet.’

Økonomiske faktorer sørger for, at genbrugstøjet følger det såkaldte
‘affaldshierarki’ – en tommelfingerregel, som siger, at genbrug er
mere miljøvenligt end genanvendelse, hvilket til gengæld er bedre end at
sende det til forbrændingen eller på lossepladsen.

Alt i alt fører genbrug og genanvendelse af eksporteret tekstil fra de nordiske lande til en CO2-reduktion på 190.000 tons og en vandbesparelse på 70 millioner kubikmeter, ved at man undgår at producere nyt.  

Tekstil fra Norden skaber arbejde til 10.000 afrikanere

En anden af rapportens konklusioner er, at Europa eksporterer uhyre lidt affald, som ikke kan genbruges. Især de 12.000 tons nordisk tekstil, der finder vej til Afrika, kan genbruges fuldt ud. Størstedelen ender på uformelle genbrugsmarkeder. Her kan de lokale købe tøj af god kvalitet, som mange af dem ellers ikke ville have råd til. 

Det anslås, at den nordiske eksport af tekstil skaber arbejde til mindst 10.000 handlende og deres familier bare i Afrika. Dermed har importen stor betydning for bekæmpelse af fattigdom.

Bagsiden af medaljen er, at tekstilindustrien i store dele af det subsahariske Afrika har oplevet nedgang i de seneste to årtier. Nogle skyder skylden på import af genbrugstøj, som i visse lande ankommer i større mængder end importeret nyt tøj. Beviserne peger dog også i retning af den gradvise afvikling af hindringer for import af nyt tøj, som har ført til en øget import af billigt nyt tøj fra Asien, som den afrikanske industri ikke kan konkurrere med.

På grund af handelsaftaler via WTO kan de berørte lande ikke øge restriktionerne på import af nyt tøj, men de må gerne begrænse importen af genbrugstøj. Det har nogle få lande gjort, men det har ikke haft den store effekt.  

‘En bandlysning af import af genbrugstøj vil næppe kunne beskytte den lokale industri, og myndighederne risikerer at skyde sig selv i foden ved at opmuntre til smugling, så de mister indtægter fra importtold,’ siger David Watson. ‘Derudover vil det underminere de fattigdomsbekæmpende fordele, der er ved eksporten.’

Behov for adfærdskodeks

De små avancer i branchen kan føre til, at sorterings- og genbrugsvirksomheder vælger at spare på lønninger og arbejdssikkerhed. Nordisk Ministerråd opfordrer derfor velgørenhedsorganisationer og andre eksportvirksomheder til at indføre adfærdskodekser, som de også beder deres købere om at følge. Mange gør det allerede, og det er en praksis, der får større og større udbredelse.

‘Nordisk Ministerråd har også udarbejdet et adfærdskodeks for indsamlere’, siger Marianne Bigum, som er leder af Nordic Waste Group. ‘Vi er i gang med at indføre det på pilotbasis og håber, at det vil blive en branchestandard i vores region.’

Adfærdskodekset kræver, at genbrugstøj så vidt muligt bliver genanvendt eller genbrugt. Det sørger de økonomiske faktorer allerede for, men disse forhold kan ændre sig i fremtiden. 

‘Rapportens konklusioner er godt nyt. De indebærer, at folk kan donere deres brugte tøj til velgørenhed uden at skulle bekymre sig for, om det gør mere skade end gavn’, siger Yvonne Augustsson, som er Nordisk Ministerråds koordinator på projektet, ‘men folk skal også huske at købe genbrugstøj her i Norden.’

Undersøgelsen af den nordiske eksport af genbrugstøj er et resultat af de nordiske statsministres grøn vækst-initiativ. Den er blevet udført på vegne af Nordic Waste Group af et nordisk konsortium bestående af PlanMiljø (Danmark), som har ledet projektet, og Ramböll (Sverige), Mepex (Norge) og Force Technology (Danmark).

Kontakter

For yderligere information, kontakt: David Watson, PlanMiljø +45 46 76 24 09 dw@planmiljoe.dk Yvonne Augustsson, Naturvårdsverket +46 10 698 10 10 yvonne.augustsson@naturvardsverket.se