Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Ny nordisk mad – nu med samba

Sambarytmerne har krydret den danske sommer i en menneskealder. Men nu er det pay back time. Et nordisk kokketeam tager til Rio næste måned for at sprede den gode smag i det sydamerikanske.

2012-05-26

Ny nordisk mad programmet på Rio+20 fokuserer ikke mindst på at finde nye veje til at styrke det økonomiske grundlag for fattige landområder i udviklingslandene.

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Den danske kok Trine Hahnemann har tidligere haft stor succes i USA med sine bøger om nordisk kogekunst. Nu drager hun til Sydamerika for at lave ny nordisk mad i forbindelse med FNs store topmøde om bæredygtig udvikling i slutningen af juni.

- Vi vil rigtig gerne vise det universelle ved ny nordisk mad. De tanker som ligger bag hele konceptet kan gøre en forskel overalt i verden. Det handler blandt andet om, hvor meget man kan gøre med friske råvarer, når de er i sæson og det handler om at bruge lokale produkter på en bæredygtig måde, siger Trine Hahnemann i forbindelse med forberedelserne til turen.

Hun tager rug og kransekage med i kufferten, men resten af maden til FN's delegater og andre sultne sjæle skal laves på råvarer fra Rio egnen - som ifølge hende selv faktisk har ret mange af de samme råvarer som de nordiske lande.

Madprojektet er en del af Nordisk Ministerråds program på FN’s Rio+20 topmøde, hvor alverdens statschefer skal diskutere netop bæredygtig udvikling.

Formålet er blandt andet at vise, hvordan de principper om lokalproduceret, sæsonbetonet og innovativ kogekunst, som kendetegner hele ny nordisk mad bølgen, kan bruges til at styrke den lokale økonomi i fattige landområder.

Læs mere om projektet og Nordisk Ministerråds program på Rio+20 topmødet.

Kontakter