Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Nye sammenlignelige, nordiske tal

De nærmeste fem år falder den demografiske forsørgerbyrde i Norge og Island, mens den vokser stærkt i Danmark og mere moderat i Sverige og Finland. Fra 2010 sætter en voldsom vækst ind især i den finske og ålandske forsørgerbyrde. Dét fremgår af tallene i Nordisk Statistisk Årbog 2005, som Nordisk Ministerråd har offentliggjort.

2005-10-17

Bogen blev præsenteret af medlem af den danske delegation til Nordisk Råd Per Kaalund, der fremhævede mange tankevækkende tal. Danmark har således lavere sygefravær end Norge og Sverige. Omvendt er cancerdødeligheden desværre højere. Vi bør kunne lære noget af hinanden.

Redaktør Frank Dahlgaard sammenfattede, at de nordiske lande er mønstersamfund, når det gælder økonomi og ligestilling. De seneste 15 år har den økonomiske vækst været særlig stærk i Island og Finland.

Årbogen indeholder sammenlignelige tal på en lang række områder for de fem nordiske lande og tre selvstyrende områder. Nordisk Statistisk Årbog 2005 indeholder nu også sammenligninger af forholdene i Norden med forholdene i det øvrige Vesteuropa, USA og Japan - især på det økonomiske område.

Bogen, der er på 343 sider og koster 350 kr. Frieksemplarer til redaktionelt brug kan bestilles hos Johannes Jansson på jj@norden.org.