Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danish.

Politik på 140 tegn

10.07.14 | Nyhet
facebook
Photographer
Eivind Sætre
De nordiske lande er helt i front, når det gælder brug af sociale medier. Men hvordan kan Facebook og Twitter understøtte og styrke det nordiske samarbejde? Vi har spurgt to ungdomspolitikere, som begge to brænder for den nordiske sag.

– Sociale medier handler om åbenhed og dialog, fastslår Silja Borgarsdóttir fra Ungdommens Nordiske Råd. - Man skal ikke bare sige noget selv, men lytte. Jo mere vi åbner ørerne og går i dialog, jo synligere bliver vi i det nordiske samarbejde.

En af dem, som flittigt bruger sociale medier til at sætte fokus på nordiske sager er Jakob Esmann, præsident for Ungdommens Nordiske råd. Han mener, at nordiske politikere har et stort ansvar i forhold til at drive interessen for nordiske spørgsmål i deres egne lande.
– Vi ved, at det er svært at få nordiske sager på forsiden af Aftenposten eller Politiken. Men hvis ikke medierne vil prioritere det nordiske stof, så må vi selv gøre det. Sammen kan vi skabe en nordisk dagsorden – fx på sociale platforme. Hvis ikke vi som nordiske politikere sætter nordisk politik på dagordenen, hvem skal så gøre det?

Ringe i vandet

Det politiske Norden slår især igennem under Nordisk Råds session. Især Twitter simrer af aktivitet under hashtagget #nrsession og #unginorden. Silja Borgarsdóttir Sandelin og Jakob Esmann både deltager og følger debatterne på Twitter, når hele Norden samles til politisk topmøde.
– Det er begrænset, hvor mange af os, der kan sidde inde i salen til Nordisk Råds session, men på Twitter er der ingen talerække. Vi taler jo om vigtige emner, som berører folk fra Umeå til Reykjavik, og via Twitter spredes debatterne ud som ringe i vandet. ’Kommentatorsporet’ på Twitter får sessionen ud til folk og åbner op for deltagelse, pointerer Borgarsdóttir Sandelin.

Synlighed kræver mod

Netop større åbenhed står højt på Jakob Esmanns ønskeliste til fremtidens nordiske samarbejde. På sociale medier kan folk selv deltage - og det kan de ikke på samme måde, hvis de åbner en avis eller tænder for fjernsynet, påpeger han.
– Vi skal være modige og turde at vise, at der både er lange processer, uenigheder og mange fløje i det nordiske samarbejde. Måske er det naivt, men jeg synes, at det er vigtigt med åbenhed ud fra et demokratisk synspunkt. Nordiske beslutninger berører alle i Norden, så hvorfor ikke åbne op for diskussioner undervejs og lade folk være med?

Det sociale Norden
Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er aktive på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram. Følg os, og deltag i debatten!

Facebook
Facebook.com/nordensk (skandinavisk)
Facebook.com/nordenis (islandsk)
Facebook.com/nordenen (engelsk)
Facebook.com/nrlitteraturpris: Nordisk Råds litteraturpris
Facebook.com/sdnordic: Sustainable development the Nordic way

Twitter

• Twitter.com/nordensk (skandinavisk)
• Twitter.com/nordenen (engelsk)
• Twitter.com/nordenis (islandsk)

LinkedIn
• Follow company: The Nordic Council of Ministers and The Nordic Council
Instagram: Follow Nordicways – det nordiske samarbejde i billeder