Til kamp mod madspild
De nordiske lande skal gå forrest for at reducere madspild lyder opfordringen fra Ole Vagn Christensen (S) dansk medlem af Nordisk Råd. Han har derfor bedt de nordiske regeringer kortlægge omfanget af madspild og tiltagene for at modvirke madspild i de enkelte lande.
-Gennem samarbejde kan Norden som region udvikle nye strategier for at modarbejde madspild med positive miljøresultater til følge. Det kan også vise sig at blive en ”eksportvare” for de nordiske lande, siger Ole Vagn Christensen.
- Fotograf
- Johannes Jansson/norden.org
- Gennem samarbejde kan Norden som region udvikle nye strategier for at modarbejde madspild med positive miljøresultater til følge. Det kan også vise sig at blive en ”eksportvare” for de nordiske lande, siger Ole Vagn Christensen.
Endvidere kan en effektiv modarbejdelse af madspild bidrage til energieffektiviseringer, som er et vigtigt parameter i EU 2020-strategien, understreger Christensen.
Der eksisterer en del dokumentation om omfanget af madspild i de enkelte lande og globalt, og dets konsekvenser, men det lader ikke til, at denne viden fører til tilstrækkelig handling på nationalt, nordisk og globalt plan.
Det nordiske samarbejde, både ministerråd og råd, fremhæver klima-, energi- og miljøpolitik som et af Nordens styrkeområder, der skal yderligere styrkes, både af hensyn til miljøet, sundhed og økonomien. Derfor bør mad, herunder madspild, ses som en del af den nordiske miljø- og klimastrategi lyder opfordringen fra Ole Vagn Christensen.
De socialdemokratiske medlemmer af Nordisk Råds næringsudvalg: Tone Sønsterud, Billy Gustafsson og Ole Vagn Christensen arbejder for øjeblikket med et medlemsforslag om bekæmpelse af madspild i Norden.
Kontakter
Kristina Aaltonen
Telefon
+45 61 62 34 92
E-post
skraa@ft.dk
