Det storladne budskab er i flere omgange blevet annonceret af statsminister Lars Løkke Rasmussen: En skønne dag skal Danmark være helt uafhængigt af kul, gas og olie.

Og den smukke målsætning samler for en gangs skyld politikerne på Christiansborg, på tværs af partiskel, men 10.000 kroners spørgsmålet er naturligvis: Hvor hurtigt skal det ske? Og hvordan skal det ske?

I efteråret 2010 faldt en del af svarene. Her fremlagde 10 uafhængige eksperter fra Klimakommissionen - som regeringen nedsatte i 2008 – deres forslag til den dramatiske omstilling fra olie, gas og kul til en rendyrket grøn energiforsyning.

Bagefter var klima- og energiminister Lykke Friis fuld af lovord:

- Det ser ud til, at vi nu har fået en værkstøjskasse, som giver os en række af de redskaber, vi skal bruge, sagde ministeren, som erklærede, at hun ville løfte en række af kommissionens forslag ind i regeringens energistrategi.

“Not a walk in the park”

Målet om at kunne klare sig uden forurenende fossile brændstoffer er naturligvis forjættende. Men overgangen bliver svær. Eller som Lykke Friis konstaterede efter præsentationen af Klimakommissionens rapport: ”Det her bliver ikke en walk in the park.”

Når politikere fra stort set alle lejre alligevel er klar til at forfølge målet og sætte ekstra fart på den krævende transformation, skyldes det groft sagt, at der ikke rigtigt er andre alternativer.

På det overordnede plan har energipolitikken for stadigt flere vestlige lande, herunder Danmark, fået en ny og vigtig sikkerhedspolitisk dimension. Internationale eksperter peger med rette på, at tidligere tiders våbenkapløb er ved at blive erstattet af et energikapløb.

Rundt om i de vestlige lande fokuserer sikkerhedsanalytikere i forsvarsministerier og tænketanke i stigende grad på det faktum, at verdens olieproduktion vil falde, og i de vestlige lande stiger frygten for, at man kan blive så afhængig af de sidste dyre dråber, at man kan komme til at deponere for meget handlefrihed hos de olieproducerende lande i f.eks. Mellemøsten.

Af den grund er der i Vesten opstået et stadigt mere udtalt ønske om at frigøre sig fra olieleverancerne fra lande og regimer, som man ikke vil være for afhængige af.

Flere mennesker – mindre olie

Udfordringen for Vesten forstærkes af, at fremtiden byder på flere mennesker – og mindre olie.

Siden slutningen af forrige århundrede er verdens befolkning steget fra 1,5 mia. til 6 mia., og inden udgangen af 2050 vil tallet formentlig være steget til 9 mia.

Hundreder af millioner mennesker vil vokse op med ambitioner om kunne bo godt, køre i bil og kunne rejse, sådan som vi i årtier har kunnet gøre det i Vesten, og det vil lynhurtigt og på dramatisk vis øge behovet for mere energi. Hvilket igen vil føre til stigende - og mere ustabile – priser, som kan lægge pres på økonomien i de vestlige lande.

Danmark har – ligesom Norge – i en årrække været begunstiget af olie- og gasforekomster i undergrunden.

Danskerne er dog ikke i nærheden af at have de samme reserver til rådighed som nordmændene, der klogt har etableret den gigantiske oliefond. Danmark vil tværtimod blive udfordret af, at olie- og gasproduktionen i Nordsøen har toppet, hvilket betyder, at danskerne bliver nettoimportører af fossile brændsler.

Nødvendig transformation

For politikerne på Christiansborg rejser disse udfordringer det centrale spørgsmål: Skal Danmark investere i at udvikle ny grøn energi og etablere arbejdspladser i Danmark? Eller skal vi i stedet sende pengene til en række af de olie- og gasproducerende lande, som vi end ikke deler værdier med?

Svaret er selvfølgelig indlysende, og derfor er der bred politisk konsensus om det nødvendige i at stoppe nationens afhængighed af kul, gas og olie. Benzinen skal derfor ud af bilerne, gassen ud af husene, kullene ud af varmeværkerne – alt sammen til fordel for en ren grøn el, som skal produceres af vindmøller og biomasse.

Skal det lykkes, kræver det bl.a. en fortsat udbygning af enorme havvindmølleparker samt en øget satsning på biomasse, som kan understøtte energiproduktionen, når vindmøllerne står stille.

Dernæst skal Danmark – som i forvejen hører til blandt verdens mest energieffektive lande – bruge mindre energi. Eller som Lykke Friis har udtrykt det: ”Når alt kommer til alt, er den billigste energi naturligvis dén, vi ikke bruger!”  Og den pointe bakkes op af alle partier.

Forbruget skal ned

Præcis som i de øvrige nordiske lande er lavenergivinduer, isolering på loftet, termostater og elsparepærer for længst indført i Danmark.

Men ifølge Klimakommissionen kan der ske meget mere. Kommissionens medlemmer anslår, at energiforbruget kan reduceres med 25 procent i forhold til i dag - samtidig med, at økonomien vokser markant.

Klimakommissionen er fortaler for at udvikle et intelligent energisystem, for ved at bruge energien smartere, spares energi og penge. I fremtiden skal intelligente elmålere hjælpe den enkelte danskers husstand med at bruge energien, når den er billigst, og samme princip skal gennemsyre et kommende grønt energisystem, der skal kunne levere ligeså stabil energi som kulfyrede kraftværker.

Og her taler vi ikke blot om et nationalt system, for systemet skal være forbundet til udlandet, så der kan etableres europæiske – og nordiske - energi-motorveje, der kan transportere el på tværs af grænserne.

Må ikke skade vækst

Et særligt hensyn på vejen mod den omgribende transformation mod grøn energiforsyning er, at virksomhederne skal deltage i omstillingen til vedvarende energi, ligesom den enkelte forbruger skal motiveres til at vælge grønt.

Men forvandlingen skal ske uden at skade vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Og netop den balanceakt er særligt påtrængende på et tidspunkt, hvor Danmark – og dansk erhvervsliv – kæmper med eftervirkningerne fra den økonomiske krise.

Blandt politikerne er der en generel enighed om, at Danmark skal ligge helt fremme i førerfeltet blandt verdens nationer, når det handler om at foretage det historiske energipolitiske skifte, for de ved, at der på verdensplan allerede foregår et kapløb om at være først og bedst til at ”knække den grønne kode”.

De dygtigste og mest innovative lande vil kunne undgå at skulle betale de stigende priser på fossile brændsler, og derudover kan de sikre sig en konkurrencefordel i den nye grønne økonomi. Politikerne på Christiansborg ønsker lige præcis, at Danmark tager disse stik hjem.

Kommer til at koste

I forvejen tegner energiløsninger sig for en betydelig del af dansk vareeksport, og de danske politikere håber, at danske virksomheder kan vinde yderligere terræn, hvis transformationen i retning af nye grønne energiløsninger sker hurtigt.

Når det er sagt, kommer omstillingen til at koste.

Set med politikernes øjne er det interessante og lovende imidlertid, at Klimakommissionen - som rettelig burde have heddet klima- og energikommissionen - påpeger, at der ikke er udsigt til en stor ekstraregning ved den grønne omstilling, ligesom kommissionen påpeger, at den på sigt vil være rentabel.

Men problemet bliver at finde pengene til investeringerne på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er sat voldsomt tilbage ovenpå finanskrisen.

Også på den led har finanskrisen vist sig blive et dyrt bekendtskab.

Innehållet i artikeln står för skribentens egen räkning