Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Thomas Larsen

Nye naboer i fjerne egne

Med klimaforandringerne i Arktis vil Danmark snart stå over for naboer, som med stigende intensitet vil efterforske mulighederne for transportruter og råstofudvinding, hvilket bliver mere og mere relevant i takt med, at ismasserne smelter.

2009-08-26

Danskerne skal forberede sig på at håndtere et nyt naboskab i det fjerne Arktis, og det vil givet komme som en overraskelse. I dag vil de fleste danskere – hvis de bliver spurgt til deres nære naboer – naturligt pege på Sverige og Norge.

Selv om de ikke holder af svenskernes kritik af den danske udlændinge- og integrationspolitik, og skønt en del danskere ser med slet skjult misundelse på de bugnende norske oliefonde, holder danskerne af deres nordiske naboer.

I næste moment vil de tænke på deres store nabo i syd, Tyskland, som historisk har kaldt på blandede følelser, men som ikke desto mindre er en afgørende nabo og en vigtig samhandelspartner.

Polen og især Baltikum vil dukke op på lystavlen, og enkelte danskere vil tænke tilbage på begyndelsen af 1990’erne, da Danmark spillede en rolle i anerkendelsen af balternes nyvundne frihed, efter at de i årtier havde været underlagt det gamle sovjetiske imperium.

Og apropos den store bjørn i Øst, så kan Rusland vække uro, når landet fører aggressiv udenrigspolitik ved at skrue op og ned for leveringen af olie og gas.

De færreste danskere vil tænke på Arktis som et område, hvor der kan komme nyt indhold i begrebet naboskab - og fjendskab. Men mens den brede befolkning kun har begrænset opmærksomhed på de fjerne egne, er fokus for længst skiftet hos de sikkerhedspolitiske strateger og de forsvarspolitiske ordførere i Folketinget.

Nye udfordringer i Arktis

I forsommeren blev et bredt politisk flertal på Christiansborg enige om en omfattende plan for det danske forsvars fremtid.

Men inden politikerne med forsvarsminister Søren Gade i spidsen indgik forliget om det danske forsvar, havde en særlig forsvarskommission – med deltagelse af eksperter – udarbejdet en rapport med udførlige beskrivelser af de centrale sikkerhedspolitiske udfordringer, som det danske forsvar kommer til at stå over for i de kommende år.

Læser man Forsvarskommissionens rapport med titlen "Dansk forsvar - Globalt engagement", er det tydeligt, at eksperterne forventer, at netop de arktiske områder vil påkalde sig stigende international opmærksomhed frem mod 2025. Som der står i rapporten:

”Den forventede fortsatte afsmeltning af polar-iskappen som følge af den globale opvarmning vil åbne nye muligheder for råstofudvinding og åbning af nye sejlruter. Den stigende aktivitet vil forandre regionens geostrategiske dynamik og betydning.”

I de konkrete anbefalinger fra Forsvarskommissionen fastslås det, at der på længere sigt vil ske en udvidelse af trafikmængden og aktivitetsniveauet i og omkring Grønland – især til søs. Dette vil igen få konsekvenser for forsvarets opgaver i området.

Forsvarskommissionen lægger derfor op til, at der hurtigst muligt bør iværksættes en egentlig risikoanalyse for havmiljøområdet i og omkring Grønland.

Kommissionen vil også have afsøgt mulighederne for på kort sigt at intensivere overvågningen i området. Og endelig foreslår kommissionen, at der sættes gang i en mere omfattende analyse af forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis, herunder om der kan være fordele ved at indgå i et tættere samarbejde med andre nordiske lande, USA eller Canada.

Arktisk indsatsstyrke

Forsvarskommissionen offentliggjorde sin rapport den 26. marts. Nogle måneder senere, den 24. juni, kunne et sjældent bredt flertal – bestående af regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt støttepartiet Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance - indgå den store aftale om forsvarets udvikling fra 2010 til 2014.

I forsvarsforliget er det naturligvis først og fremmest Danmarks engagement i en række af verdens nuværende brændpunkter, især Afghanistan, som fylder mest. Dette kan ikke undre, for disse operationer i regulære krigszoner er ekstremt krævende at håndtere for forsvaret, både når det gælder mandskab, udstyr og kolde kontanter.

For alle partierne i forligskredsen var det derfor en afgørende prioritet at sikre, at de udstationerede danske soldater i Afghanistan får den rigtige træning og det rette udstyr, så de kan agere bedst muligt i de livsfarlige områder og holde tabstallene længst muligt nede.

Men et studie af forligsteksten viser, at politikerne er begyndt at tage højde for udfordringerne i de arktiske områder, hvor der kan være risiko for et mere anstrengt naboskab med lande som for eksempel Canada og især Rusland.

I lighed med Forsvarskommissionens rapport fastslås i forligsteksten, at den stigende aktivitet i Arktis vil forandre regionens geostrategiske betydning og medføre flere opgaver for dansk forsvar. Og der lægges derfor op til en række konkrete initiativer:

Ud fra forsvarets eksisterende kapacitet skal der skabes en arktisk indsatsstyrke, som situationsbestemt kan etableres og sammensættes af enheder fra alle værn med arktisk kapacitet. Indsatsstyrken skal medvirke til en generelt større dansk kompetence i området og vil kunne indsættes i Grønland eller i internationale opgaver i arktisk miljø.

Der sættes gang i en risikoanalyse for havmiljøområdet i og omkring Grønland, herunder en omfattende analyse af forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. I den forbindelse skal det undersøges, om der kan være fordele ved at indgå i et tættere samarbejde med andre nordiske lande, USA, Canada, Rusland og Storbritannien om blandt andet overvågning, og det skal undersøges, om der ved Grønland kan implementeres og videreudvikles bedre overvågningssystemer for skibsfarten.

Styrket overvågning vil kunne forbedre forsvarets mulighed for at opbygge et situationsbillede i og omkring Grønland og dermed fokusere indsættelsen af de operative kapaciteter, som det formuleres i dokumentet.

I forbindelse med analysen af de fremtidige opgaver i Arktis kan det overvejes at anvende kampfly til overvågning og suverænitetshævdelse. Muligheden for at øge brugen af inspektionsfly skal undersøges, ligesom det skal analyseres, om ubemandede systemer og satellitbaseret overvågning på længere sigt kan løse en række af de opgaver, som inspektionsfly løser i dag.

Naboskab – eller fjendskab?

Endnu er det højst usikkert, hvordan udviklingen i Arktis vil forløbe, og hvor aggressivt landene vil forfølge deres sikkerhedspolitiske og kommercielle interesser i de fjerne områder.

Men det ligger fast, at alle venter, at naboskabet i det høje nord vil få en ny betydning, og at der kan blive kortere vej fra naboskab til fjendskab i takt med, at det eksempelvis kan blive muligt at hente råstoffer op fra den undergrund, som tidligere var dækket af en massiv iskappe.

Også i forhold til udviklingen i Arktis vil Danmark satse på at være med til at styrke de internationale organisationer, som kan sikre multilaterale løsninger. Hvilket også står som centrale punkter i Forsvarskommissionens analyser og i forligsteksten om det danske forsvars fremtid.

Truslerne og udfordringerne i en globaliseret verden er ganske enkelt for komplekse til, at de kan håndteres af et enkelt land – og slet ikke af et lille land som Danmark.

Multilaterale løsninger vil i fremtiden være påkrævet i et hidtil uset omfang. Af samme grund vil danske politikere arbejde målrettet for at styrke samarbejdet i de internationale institutioner, der har størst betydning for den globale sikkerhed – det gælder især FN, NATO, EU og OSCE.

Udviklingen i Arktis og håndteringen af et naboskab med særdeles stærke magter i de fjerntliggende områder vil kun øge betydningen af denne grundlæggende udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske strategi.

Innehållet i artikeln står för skribentens egen räkning

Kontakt

Michael Funch
E-post:

Sök i Analys Norden