Bladtegneren Kurt Westergaard blev angrebet i sit hjem, mens han passede sit barnebarn. Overfaldsmanden slog hoveddøren op med en økse, men tegneren nåede at forskanse sig i et sikringsrum.

Terrorister har planlagt attentater mod Morgenavisen Jyllands-Posten og har haft planer om at nedskyde så mange ansatte som muligt, men hver gang har efterretningstjenesten optrævlet aktionerne.

Den danske statsminister, som tidligere kunne færdes frit på gaden, mandsopdækkes i dag af specialtrænede politifolk, og regeringschefens hjem er overvåget døgnet rundt.

Kort sagt, selv om det ikke er hverdagskost at høre om terrorister, der planlægger angreb, er det gået op for de fleste danskere, at deres land er blevet et terrormål. Deltagelse i krigene i Irak, Afghanistan og senest Libyen har sammen med tegningerne af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten bragt Danmark i skudlinjen, når det gælder islamistisk terror.

Kan det samme ske her?

Da de første sparsomme oplysninger om bombeeksplosionerne i Oslo dukkede op, var danske eksperters reaktion, at der måtte være tale om et attentat begået af islamistiske terrorgrupper.

De fleste reagerede med vantro, da det blev klart, at attentatmanden var en lysblond nordmand ved navn Anders. De færreste kunne sætte sig ind i tankegangen hos en ung nordmand, som hadede indvandrere så intenst og anså sine folkevalgte for at være så forræderiske - fordi de havde tilladt indvandring - at han var parat til at bombe regeringsbygninger og nedskyde dusinvis af uskyldige unge. Men med et slag fik alle øjnene op for en højreekstremisme, som næres af dybt nationalistiske og islamkritiske holdninger.

I Danmark fik det medierne til at stille spørgsmålet: Kan det samme ske her? Og i samme åndedrag spurgte journalisterne, om myndighederne efter et årti med islamistisk terror havde undervurderet truslen fra højreekstremismen?

Øget fokus

Svarene er ikke entydige, men i Danmark vurderes truslen fortsat at være størst fra islamiske terrorbevægelser, især på grund af Muhammed-sagen, og den trussel har ført til en betydelig oprustning af efterretningstjenesterne.

Når det gælder højreekstremismen, henviser mange til vurderingerne fra Europol, som advarer om, at det yderste højre bliver stadigt mere aktiv og professionel, når det handler om at producere online-propaganda med fremmedfjendsk og antisemitisk indhold.

”Selv om den overordnede trussel fra højreekstremister synes at være aftagende, ligesom antallet af kriminalsager mod højreekstremister er lavt, viser deres professionalisme i både propaganda og organisering, at højreekstremistiske grupper har viljen til at vokse og sprede deres ideologier og derfor stadig udgør en trussel i EU's medlemslande,” lød det sigende i en analyse fra Europol.

Af de samme grunde har efterretningstjenesten allerede i årevis overvåget det yderste højre, og der er ingen tvivl om, at attentatet i Norge vil skærpe tjenesternes opmærksomhed. Allerede i dagene efter attentatet i Norge fastslog PET’s øverste chef, Jakob Scharf, at PET havde forstærket overvågningen af relevante miljøer for at forhindre aktiviteter, der kunne udvikle sig til trusler mod den nationale sikkerhed.
At der var noget at komme efter, afslørede danske medier hurtigt.

Først dukkede en sag op om en 43-årig højreradikal mand, som i sin bolig opbevarede kemikalier, der kunne bruges til bombefremstilling. Aviser kunne afsløre, at russiske nynazister havde kontakt til højreekstremister i Danmarks Nationale Front, og at danske nationalister havde modtaget våbentræning hos højreradikale i Rusland.
Udviklingen er kendt af PET, som i sin seneste årsberetning har beskrevet, hvordan dele af det højreekstremistiske miljø arbejder på at etablere kontakt til voldelige ekstremistiske miljøer i udlandet.

Hvem har ansvaret?

Ud over at tragedien i Norge kastede lys over nye trusler, kom debatten især til at handle om, hvor vidt partier, der i særlig grad har haft udlændingepolitik på dagsordenen, har været med til at skabe et klima, der opildner mænd som Anders Breivik.

Her anklagede kritikere især politikere fra Dansk Folkeparti for at være kommet med hadefulde udfald mod udlændinge, og flere antydede, at DF indirekte havde et medansvar for at inspirere til politisk vold hos radikaliserede højrefanatikere.

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard afviste kategorisk kritikken. Hun langede i stedet ud efter kritikerne for at lave en fejlanalyse. Hun advarede mod at lægge en dæmper på en debat, hvor der tales åbent om de negative konsekvenser af indvandringen, og hun lagde massiv afstand til lederen af det norske Fremskrittsparti, Siv Jensen, som efter terrorangrebet efterlyste moderation i udlændingedebatten.

- Danmark er et frit og åbent samfund, og det skal en massemorder ikke få lov at ændre på. Det er netop, hvad der sker, når norske politikere begynder at ransage sig selv på trods af, at der kun er én eneste person - massemorderen - man kan lægge skylden på, lød det fra Pia Kjærsgaard.

Med samme begrundelse vendte hun sig i øvrigt imod budskabet i en kronik af sognepræsten Sørine Gotfredsen, som opfordrede til, at man brugte den norske tragedie til at forstå faren ved det multikulturelle samfund.

- Det er jeg slet ikke enig i. Jeg tror ikke, at man skal give en massemorder så meget, at man forsøger at sætte sig ind i, hvorfor han har gjort det her, sagde Kjærsgaard.

Venstrefløj under anklage

Siden det tragiske anslag mod Norge har debatten fået en ny og overraskende drejning i Danmark.

I en opsigtsvækkende sag blev fem unge mænd sigtet efter terrorparagraffer i forbindelse med gennemførte eller planlagte brandattentater mod alt fra pelsfirmaer til politiske institutioner og politiet. Sagen blotlagde en ny kompromisløs og voldelig venstreekstremisme.

I forbindelse med det danske folketingsvalg den 15. september, hvor venstrefløjspartiet Enhedslisten, fik et kanonresultat, kom der fornyet fokus på venstreradikalismen. Flere medier zoomede ind på Enhedslistens relationer til den ekstreme venstrefløj. Jyllands-Posten beskrev, at flere af partiets folketingsmedlemmer har støttet bevægelser, som står på EU's terrorliste. Andre aviser kunne fortælle, at en af de fem unge, der var sigtet efter terrorloven for planer om brandattentater, havde været medlem af partiets ungdomsorganisation, Socialistisk Ungdomsfront, frem til 2009.

Denne gang blev det Enhedslistens tur til at afvise. Den erfarne venstrefløjspolitiker Frank Aaen afviste alle beskyldninger om, at Enhedslisten har tråde til militante grupper.

- Alle vores folketingskandidater er imod terror og vold. Hvis vi har medlemmer, der går ind for vold eller kommer med udtalelser om, at de går ind for vold, så vil de blive ekskluderet, lød det fra Frank Aaen.

Samlet er der kommet øget fokus på radikalismen til højre og venstre. Men lytter man efter signalet fra efterretningstjenesten, er truslen mod Danmark fortsat størst fra udefra kommende islamistiske terrororganisationer.

Innehållet i artikeln står för skribentens egen räkning