Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Thomas Larsen

Samarbejde styrker Norden i verden

Længe har det mest været ord, man brugte i skåltaler. Men i et nyt debatoplæg om Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik står det klart, at øget nordisk samarbejde er en af vejene til større international gennemslagskraft.

2010-12-06

Med et nyt debatoplæg lægger udenrigsminister Lene Espersen op til en vigtig diskussion om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik de næste 10 år. Oplægget har fået overskriften ”Kurs mod 2020: Dansk udenrigspolitik i nyt farvand”, og allerede i de første linjer ridses udfordringerne op.

Om 10 år vil verdens nuværende befolkning på syv milliarder være vokset til knap otte milliarder – hvilket ikke ligefrem gør det nemmere for et lille land med kun 5,5 millioner indbyggere at sætte sit præg på verden.

Ikke desto mindre er det, hvad oplægget lægger op til, og det noteres med en vis udenrigsministeriel selvfølelse, at Danmark allerede gør en forskel i Afghanistan, i bekæmpelsen af pirateri ud for Somalias kyst, i de udviklingslande, hvor Danmark har hjulpet tusinder af mennesker ud af fattigdom og ved at arbejde i internationale organisationer som EU, FN, WTO og NATO.

Den centrale pointe er dog, at det fremover bliver sværere at kæmpe for danske interesser på en klode, som præges af dramatiske magtforskydninger. Eller som det formuleres:

”Aktørerne bliver flere. Kampen om international ind¬flydelse hårdere – også internt i et EU med stadig flere medlemmer. Problemerne bliver mere komplekse og uforudsigelige. Vi går et årti i møde, hvor Danmark bliver en stadig mindre fisk i et stadigt større hav.”

Seks store udfordringer

Ifølge oplægget tegner der sig seks fundamentale internationale udfordringer, som dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik skal adressere:

  1. Den mest vidtgående forandring handler om, at magten spredes. Det skaber dynamik og nye muligheder, men truer også Europas position. Især hvis EU ikke hurtigt formår at tale med en fælles stemme, der respekteres af partnere og rivaler.
  2. Verden bliver mere uforudsigelig på grund af de nye aktører, som nyder godt af den globale magtspredning. Set med danske øjne kalder det på reformer og konsolidering af de internationale spilleregler, hvis legitimitet og overholdelse et lille land er afhængig af. Det gælder bl.a. i FN, Verdensbanken, IMF og WTO.
  3. Nye vækstøkonomier - især BRIK-landene - vil buldre frem i et historisk højt tempo, og det kræver stærkere partnerskaber med de nye aktører på EU-plan og via bilaterale forbindelser.
  4. Nye trusler kræver, at vi kan agere fleksibelt og langt fra vore grænser. Danmark trækker på erfaringer gennem sit årelange internationale engagement og skal påtage sig et særligt ansvar for at udbrede den særlige kombination af civile og militære løsninger, som er nødvendige i brændpunkter.´
  5. Europa i almindelighed og Danmark i særdeleshed trues af lav vækst. Der er behov for finansiel konsolidering samt nye vækst- og jobreformer i både Danmark og EU.
  6. Vestens værdier udfordres. Ikke alle slutter op om demokrati og menneskerettigheder.

EU er omdrejningspunktet

Helt i tråd med de nuværende spilleregler for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik fokuserer oplægget på, at EU også fremover bliver omdrejningspunktet.

”I en verden under forandring og uden ét fast pejlemærke, er EU vigtigere for Danmark end nogensinde og udgør i dag den væsentligste platform for udøvelsen af dansk udenrigspolitik.”

Af samme grund er det afgørende, at EU udviser den fornødne handlekraft fremover.
”Der må ikke fæstne sig et billede af Europa, som verdens forkælede, virkelighedsfjerne kontinent, hæmmet af traditioner, manglende dynamik, svindende befolkningstal og vogtende over hævdvundne privilegier,” hedder det i dokumentet.

Forudsætningen for at ændre på dette billede er, at EU begynder at agere som én global aktør og taler med én stemme. Det gælder i de etablerede multilaterale fora, først og fremmest FN, hvor der er behov for en stærk europæisk stemme, når det gælder håndteringen af klimaforandringer, fattigdomsbekæmpelse og kampen for universelle rettigheder.

Derudover skal EU sikre sig indflydelse i de nye globale magtcentre og -klubber som f.eks. G20, hvorfra en stor del af det globale samarbejde om finanskrisen blev koordineret.

Internt i EU skal Danmark ruste sig til en fremtid med over 30 medlemslande i EU i 2020, hvor beslutninger i stigende grad vil blive truffet udenfor de formelle beslutningsstrukturer. Ifølge oplægget skal dansk interessevaretagelse derfor ske proaktivt, bilateralt og fra sag til sag.

”Vi skal opsøge og udnytte de interessefællesskaber, som vil opstå på kryds og tværs i et stadig mere mangfoldigt europæisk samarbejde. Det kræver indsigt i situationen i de enkelte EU-lande og forståelse for varetagelse af EU’s samlede interesser,” fastslår oplægget.

Men dette kan kun lykkes, hvis Danmark formår at fastholde landets naturlige alliancer, herunder partnerne i det nordiske fællesskab, som i år 2020 meget vel kan vise sig at være ”genforenet” i EU, som det anføres i debatoplægget. Derudover skal Danmark naturligvis fastholde alliancerne med centrale EU-partnere og partnere i Østersøregionen, hvilket blandt andet vil kræve et styrket nordisk-baltisk samarbejde.

Øget nordisk samarbejde

Bundlinjen er, at det nordiske samarbejde ikke bliver omdrejningspunktet i fremtidens danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det bemærkelsesværdige er, at den nordiske alliance tænkes ind i Lene Espersens dokument som et reelt og brugbart instrument, når Danmark fremover skal varetage sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

Dermed kan der trækkes en lige linje til en række analyser og rapporter, som i de senere år er udgivet om mulighederne for at øge de nordiske landes internationale slagkraft via et tættere samarbejde.

I sommer var den tidligere danske forsvarsminister Søren Gade en af penneførerne på en ny rapport, som pegede på fordelene ved et øget samarbejde mellem de nordiske og baltiske lande. Han argumenterede for, at Norden og Baltikum ville kunne vinde indflydelse og gennemslagskraft ved at stå sammen på regionalt plan.

Rapporten udkom i forbindelse med et nordisk-baltisk udenrigsministermøde, og der var på mødet generel enighed om, at øget samarbejde er nødvendigt for at forsvare regionens interesser.

- Vi ser en ny verdensorden dukke op, hvor nye aktører får meget ud af at stå sammen regionalt, lød det fra Lene Espersen, og samme positive signaler sendte de øvrige nordiske udenrigsministre. 

Flere lægger nu op til, at Norden og de baltiske lande i 2011 – som markerer 20 års jubilæet for de baltiske landes selvstændighed – vil være en passende lejlighed til at styrke samarbejdet yderligere.

Også når det gælder det arktiske område ser den danske udenrigsminister gode muligheder for et intensiveret samarbejde mellem de nordiske lande. Danmark har for nylig indgået en aftale med Grønland og Færøerne om at udarbejde en fælles arktisk strategi om suverænitetshåndhævelse, søredningsaktioner, skibstrafik og forebyggelse af oliekatastrofer.

Lene Espersens vurdering er, at denne strategi skal udbygges via et styrket internationalt samarbejde blandt andet sammen med de øvrige nordiske lande. Hun peger samtidig på, at netop samarbejdet om sikkerheden i Arktis er et af de centrale elementer i rapporten fra Thorvald Stoltenberg fra 2009. 

Rapporten, som er blevet et nøgledokument i det nordiske samarbejde, anbefaler et intensiveret nordisk samspil i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Fra skåltaler til handling

Med andre ord er det i dag muligt at spore en bevægelse væk fra skåltalerne i retning af konkret handling, som kan udfolde sig på flere områder.

I årbogen fra Nordisk Ministerråd „Én for alle, alle for én – nyt nordisk forsvarssamarbejde?“ zoomede Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen ind på udfordringerne i Arktis og udpegede dette felt som et kommende vigtigt indsatsområde.

Med afsæt i et styrket Arktisk Råd vil Danmark ikke alene kunne intensivere samarbejdet med de øvrige nordiske lande, men vil også kunne sikre et nært interessefælles¬skab med stærke NATO-partnere som USA og Canada, ligesom relationen til Rusland kan plejes.

Fra Danmarks ”grand old man” i udenrigspolitikken lyder i det hele taget en opfordring til de nordiske lande om at samarbejde, men hele tiden indenfor rammerne af det europæiske samarbejde og NATO.

Det nye oplæg fra Lene Espersen om Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik rummer den samme tankegang og følger i samme spor.

Innehållet i artikeln står för skribentens egen räkning

Kontakt

Michael Funch
E-post:

Sök i Analys Norden