Når vi ser bort fra økonomer, hører budgetoversigter næppe til i kategorien over den mest spændende læsning. Men taster man ind på det danske finansministeriums hjemmeside - www.fm.dk - venter en veritabel gyserhistorie.

Af budgetoversigten fra 2. august 2009 fremgår det, at der med finanslovsforslaget for 2010 skønnes et underskud på statens finanser på godt 91 mia. kr. i 2010, mens der i 2009 skønnes et underskud på 26½ mia. kr.

Statsgælden ventes at stige med 241¼ mia. kr. fra 2008 til i alt 437½ mia. kr. i 2010. Underskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes til 33½ mia. kr. i 2009 og 86¼ mia. kr. i 2010. Det svarer til 2,0 pct. af BNP i 2009 og 4,9 pct. af BNP i 2010. Hvilket blandt andet betyder, at Danmark er udelukket fra euro-samarbejdet.

Med den knastørre jargon, som er så typisk for Finansministeriet, tales om ”et betydeligt omslag” – og så har man ikke sagt for meget!

Tallene viser sort på hvidt, hvor voldsomt det globale tilbageslag har ramt dansk økonomi, ligesom tallene afspejler omkostningerne ved den ekspansive finanspolitik, som regeringen har fulgt i et forsøg på at stimulere økonomien og holde beskæftigelsen oppe.

Overordnet illustrerer tallene selvfølgelig også et historisk skift fra en årrække med højkonjunktur, som førte til solide overskud, en hastig nedbringelse af gælden og en rekordlav arbejdsløshed.

Selv når dansk økonomi er kommet på afstand af den akutte krise, forventer de fleste økonomer ikke prangende vækstrater, og det vil gøre det sværere for regeringen at få budgetterne til at stemme og sikre finansieringen af fremtidens velfærd.

Svære økonomiske udfordringer

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt sin åbningstale i begyndelsen af oktober og åbnede en ny folketingssamling, indledte han da også med at tale om økonomi.

Budskabet var, at regeringen arbejder målrettet på at bringe Danmark gennem krisen med mindst mulige menneskelige omkostninger.

Derfor har regeringen – primært siden årsskiftet - udformet en stribe krise- og hjælpepakker for at styrke finanssektoren, sikre finansiering og kreditter til virksomhederne og stimulere den økonomiske aktivitet ved for eksempel at fremrykke offentlige investeringer og vedtage skattelettelser.

I åbningstalen hæftede regeringschefen sig ved de opmuntrende tegn i den internationale økonomi, men fastslog, at ledigheden vil fortsætte med at stige. Han advarede i samme åndedrag om risikoen for, at ledigheden bider sig fast blandt unge.

For at forhindre det har regeringen fra det tidlige efterår lanceret flere handlingsplaner. Den 4. september 2009 præsenterede regeringen en plan for at forebygge ungdomsledighed og give særlig hjælp til unge mellem 18 og 30 år. En milliard kroner skal afsættes, og der skal blandt andet sikres 5.000 nye praktikpladser i 2010.

I forbindelse med åbningstalen fulgte nye planer, som er rettet mod de 15-17-årige unge. Blandt de centrale forslag er, at landets kommuner skal sikre, at de unge følger deres uddannelsesplan.

Kommunerne skal støtte de unge, der er ved at falde fra deres uddannelse, blandt andet med mentorstøtte. Falder de unge alligevel fra, skal kommunen hurtigt spore dem ind på en ny uddannelse, beskæftigelse eller anden relevant aktivitet.

Derudover skal alle unge have vurderet deres uddannelsesparathed før optagelse på en ungdomsuddannelse. Der skal også tages bedre hånd om de unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at tage en uddannelse.

Og endelig omlægges børnefamilieydelsen for de 15-17-årige til en ungeydelse, og kommunen skal stoppe udbetalingen, hvis den unge ikke følger uddannelsesplanen, eller hvis forældrene og den unge ikke samarbejder om uddannelsesplanen.

Dette element er uden sammenligning det mest kontroversielle i planen.

Få konkrete løsninger

Bortset fra indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden malede statsministeren med den brede pensel i beskrivelsen af udfordringerne for dansk økonomi.

Dog søgte han at forberede danskerne på, at der skal arbejdes hårdere for fremtidens velstand. Den internationale krise har sat yderligere gang i en udvikling, som vil betyde, at det danske – og de skandinaviske – velfærdssamfund vil blive konfronteret med en hårdere konkurrence fra især Asien.

Som modsvar vil regeringen forfølge fire grundspor, som groft sagt handler om at satse på en ansvarlig økonomisk politik, investere i viden, styrke innovation og blive en vinder i den nye grønne økonomi.

I sin tale anførte Løkke, at Danmark mødte krisen med en sund offentlig økonomi, blandt andet fordi der blev betalt af på gælden i de gode år. Den regning, der skal betales, når stormen har lagt sig, må derfor ikke blive ødelæggende stor, fastslog han.

Viden er forudsætningen for ny vækst, og folkeskolen skal ifølge regeringschefen være affyringsrampe til først ungdomsuddannelse og dernæst videre uddannelse. Folkeskolen skal nu gennem et ”360 graders” serviceeftersyn.

Danske virksomheder skal være mere innovative, og her understregede Lars Løkke Rasmussen, at han ikke kun talte om innovation forstået som forskning og højteknologi.

Virksomhederne skal generelt være mere opfindsomme og idérige i arbejdet med at udforme nye produktionsformer og produkter. For at støtte udviklingen vil regeringen præsentere en virksomhedsrettet innovationsstrategi.

Danmark skal være i forreste række i den grønne økonomi, og regeringen har lanceret en erhvervsklimastrategi, der skal skabe bedre rammer for udvikling af nye klimateknologier.

Regeringens Vækstforum

Kritikere kan med god ret sige, at der er tale om meget overordnede politiske pejlemærker. For at få mere indhold ind i den økonomiske strategi har statsministeren nedsat et vækstforum med deltagelse af danske topledere og forskere.

Dette forum skal analysere og komme med forslag til en vækststrategi, som Danmark kan følge, når der kommer gang i den internationale økonomi.

Fire indsatsområder er udpeget:

1. Danmarks konkurrenceevne er svækket. Lønningerne er vokset mere end i sammenlignelige lande. Samtidig er produktiviteten vokset mindre end i OECD-landene. Hvad er forklaringen – og hvordan kan Danmark styrke sin konkurrenceevne?
2. En fortsat ansvarlig økonomisk politik skal sikre, at kommende generationer har råd til velfærden i en situation, hvor der bliver flere ældre og færre unge i den erhvervsaktive alder. Hvad vil det betyde, at mange lande samtidigt skal håndtere store offentlige underskud og stigninger i den offentlige gæld?
3. For mange unge får ikke en kompetencegivende uddannelse. Målet er en veluddannet arbejdsstyrke og en høj beskæftigelse. Hvordan fremmes et samfund, hvor alle er med?
4. Hvordan bliver Danmark bedst et samfund, der frigør sig fra fossile brændstoffer som kul, olie og gas? Og hvordan udnyttes muligheden for, at klimaindsatsen, en stærk miljøbeskyttelse og en styrket konkurrenceevne kan trække i samme retning?

Det er oplagt, at statsministeren fokuserer på fundamentale udfordringer, og de færreste kan indvende noget imod hans ønske om at skabe en vækststrategi.

Men uafhængige økonomer – blandt andet de økonomiske vismænd – kritiserer regeringschefen for ikke at turde tale om de reformer, som med sikkerhed vil gøre det nemmere at finansiere fremtidens velfærd.

En lang række analyser har for længst dokumenteret, at færre unge vil være på arbejdsmarkedet, når de store ældreårgange går på pension, ligesom det er fastslået, at de ældre naturligt vil få brug for øget hjælp, pleje og behandling.

Dermed vil der opstå et gab mellem indtægter og udgifter, som vil føre til permanente underskud på de offentlige budgetter. For at modvirke det, må politikerne enten stramme skatteskruen eller skære i velfærden. Med mindre de har vilje og dygtighed til at gennemføre eksempelvis reformer af efterlønnen, så danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

Pointen er, at det ved enhver politiker. Men i en tid med økonomisk usikkerhed og stigende arbejdsløshed er det politisk set både svært og risikabelt at lancere upopulære reformer af efterløn og dagpenge.

Af samme grund vil reformplanerne først blive sat på dagsordenen efter næste valg, som senest skal holdes i efteråret 2011. Kampen mellem blå og rød blok er ganske enkelt så tæt, at ingen af parterne vil risikere at skubbe vælgere fra sig med planer, som alligevel vil blive skudt ned.

Innehållet i artikeln står för skribentens egen räkning