Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

Carl Jóhan Jensen

Ó – søgur um djevulskap, på svensk O – historier om djävulskap, af Carl Jóhan Jensen, er en overordentlig sammensat roman. Det er beretningen om Færøerne fortalt på en ny måde og indsat i en uendelig omfattende geografisk og tidsmæssig kontekst. I stedet for den velkendte idealiserende fremstilling af det moderne Færøernes udvikling, får vi en uofficiel historie, en hemmelig historie, båret af en række intense stemmer, som glider sammen for at dele sig på ny.

Romanens fortæller-niveau deler sig overordnet i to af vidt forskellig karakter: på den ene side selve romanteksten, på den anden de omfangsrige fodnoter. Selve romanens stemmer får liv i en virkelighedsbeskrivelse, som er kompleks og sanselig fortættet. I modsætning hertil står fodnoterne, som fra et nutidigt perspektiv tørt gør opmærksom talløse fejl i tekstens facts og kan siges at repræsentere en fiktiv læser, som slår alarm for den historiske pålidelighed men er helt uinteresseret i romanens sansede ydre og indre virkelighed.

Som reelle læsere af romanen opdager vi hurtigt, at fodnoternes ivrige “rettelser” af romanens “fejl” er en herlig blanding af fakta og fiktion. Underfundigt foregriber forfatteren på denne måde mulige protester samtidig med at han peger på ligheden mellem digtning og anden diskurs.

Romanen bevæger sig i tid især i perioden 1860-erne – 1960-erne, men ikke kronologisk. Der jongleres en del med årstal og romanens geografi er realistisk, hvorved teksten får præg af historiebog, og netop derfor bliver det påfaldende, hvor lidt romanpersonerne og deres tilværelse ligner det, man læser om i officielle historiebøger.

Hovedpersonerne har en broget oprindelse og baggrund udenfor Færøerne, hvilket fører handlingen vidt omkring: til de islandske Vestmannaeyjar, centraleuropæiske byer, London, København og Tórshavn, før trådene samles i en lille færøsk bygd, det fiktive Dalurin - en undtagelse fra romanens realistiske geografi. Med høje fjelde på tre sider ligger Dalurin udbredt som et amfiteater, hvor personerne skiftes til at være aktører, tilskuere og budbringere.

Religiøs vækkelse kombineret med lystmord repræsenteret af missionæren Matthias; kannibalisme, okkultisme og Dracula-skikkelsen i egen person, legemliggjort af den tilflyttede velstillede købmand - seksuel udnyttelse næsten en biting i denne sammenhæng - indgår i romanens daglige liv, hvor grænsen mellem drøm og vågen tilstand, det erkendte og det fortrængte, ofte er udvisket.

Disse motiver gør romanen til bl.a. en intellektuel horrorhistorie. Et flertal af fortællerstemmer høres i teksten, der er indlagte breve; mundtlig beretning gengives, vi hører om romanpersoners mani for bestemt litterære værker; sladder, drilleri, øgenavne og nedsættende forvrængninger af det ophøjede florerer også.

O – historier om djävulskap er et værk , som er dybt forankring i europæisk litteratur og inkorporerer århundreders færøsk tradition og digtning. Den kan læses som en allegorisk gyserberetning, hensat til Færøerne men med almen gyldighed. Med en sjælden sproglig kraft rækker dens historier fra det spændende og grufulde, til det groteske, humoristiske og ikke mindst det poetiske.

Turið Sigurðardóttir, lektor