Kære unge nordiske venner,

Det var med stor glæde jeg tog imod jeres indbydelse til at deltage i Ungdommens Nordiske Råd. I skal vide, at Nordisk Råd lægger stor vægt på at I vil mødes og drøfte centrale spørgsmål i det nordiske samarbejde. I har her til formiddag drøftet forskellige spørgsmål om miljø, grænsehindringer, demokrati samt familie- og velfærdsspørgsmål. Disse spørgsmål kan I også finde på Nordisk Råds dagsorden.

Ingen af jer har kunnet undgå at læse om, at det nordiske politiske samarbejde har fået mere vind i sejlene. Det nordiske samarbejde er mere end nogen sinde ”Åben for Verdens Vinde”. Og det mener jeg er godt. Uden vind kan man jo ikke sejle.

I et kort år som præsident for Nordisk Råd har jeg særlig kæmpet for 3 ”mærkesager”:

1. En styrkelse af de nordiske landes forhold til vores nærområder
2. Bekæmpelse af de mange grænsehindringer, som gør det svært for nordiske medborgere at færdes frit, bo og arbejde henover de nordiske grænser og
3. Moderniseringen af den nordiske organisation.

Så stiller I spørgsmålet: hvordan er det gået? Er der kommet nogle resultater?

En styrkelse af de nordiske landes forhold til nærområderne

En styrkelse af de nordiske landes forhold til nærområderne har været aktuel i Rådet siden Jerntæppet faldt. At udvikle og forstærke samarbejdet med fire, så vidt forskellige stater på den østre side af Østersøen er ingen let opgave, som lader sig løse over en kaffetår. Men jeg er glad for at vi er nået så langt.

Vi har et godt og nært samarbejde med de tre baltiske stater, og i vort forhold til Rusland er der gjort store fremskridt – Nordisk Råds Præsidium har besøgt Duma’en i Moskva for at knytte vigtige kontakter.

Rådets Nærområdeudvalg har desuden (knyttet) opbygget tætte russiske kontakter i Karelen og i Barentsregionen. Vi har også tættere kontakter i Polen. Sammenlagt har vi i fået forholdet til Østeuropa op på et niveau som vi ikke tidligere har set i Nordisk Råds historie.

Det er ikke kun forholdet østover der har været vigtigt for Nordisk Råd. Samarbejdet med Arktis og Vestnorden har stadig en speciel central plads på Rådets dagsorden.

Jeg kan godt sige at den nordlige dimension i Europa – som det finske formandsskab lancerede i EU i 1997, også står stærkt i Rådets agenda.

Jeg vil sige, at den nordlige dimension er et politisk projekt, som kan sætte fokus på de enorme tilvækstmuligheder – økonomiske, sociale og kulturelle – som findes i den nordvestlige del af Europa. Det er et
regionalpolitiske projekt, som kan sætte ekstra skub i udviklingen bl.a. i Finland, Nordsverige, Nordnorge, Nordvest Rusland og i landene omkring Østersøen. Set med nordiske øjne kan den nordlige dimension blive EUs måske største regionalpolitiske satsning. Men hvis man skal holde dampen oppe i projektet, kræver det at de nordiske parlamentarikere og regeringerne ikke slækker på ambitionsniveauet. Der behøves en strategi, som omfatter både politik, erhvervsliv og lokale myndigheder. De baltiske lande, Rusland og andre Østersølande må indrages mere i arbejdet med denne strategi. Nordisk Råd vil gennem arbejdsgrupper puste nyt liv i denne strategi.

Bekæmpelse af de mange grænsehindringer

Vi bygger broer mellem landene og skaber ny infrastruktur. Fra de nordiske regeringers side har man ladet forstå at der ikke længere, aftalemæssigt og ifølge Helsingforsaftalen, findes nogle større grænsehindringer i Norden. Hvordan kan det så være at de nordiske medborgere som flytter mellem landene – stadig flere pendler dagligt til og fra arbejdet i nabolandet – har helt andre erfaringer med grænsehindringer? Den nordiske servicetelefon Hallå Norden har i de seneste år fået flere tusinde opringninger om faktiske grænsehindringer.

I en række medlemsforslag fra de nordiske parlamentarikere er afskaffelse af grænsehindringer blevet fremhævet. Vi ser med stor forventning frem til Nordisk Ministerråds udredning om medborgerrettigheder og grænsehindringer – under ledelse af ambassadør Ole Norrback -, endelig kommer med forslag om afskaffelse de nuværende grænsehindringer for mennesker og virksomheder i Norden.

Dette vil være helt afgørende for det snart 50-årlige nordiske samarbejdes forankning og troværdighed hos nordboerene. På den forestående session kommer spørgsmålet om grænsehindringer til debat. På  dagsordenen findes flere medlemsforslag som omhandler
afskaffelse af grænsehindringer.

Modernisering af den nordiske organisation

Nordisk Råd vil, under de kommende dage, træffe beslutninger om nye strukturer og satsninger på det nordiske samarbejde. Som grundlag for disse beslutninger ligger Nordisk Råds og Ministerrådets fælles rapport ”Ny nordisk dagsorden” – fortsættelsen af Vismandpanelets forslag.

I de forgangne år har de nordiske parlamentarikere og de nordiske regeringer i sammenkørte processer vurderet de krav og udfordringer som det nye årtusindes ledende udviklings-trender, så som globaliseringen, stiller til arbejdsmetoder og politiske prioritering i det nordiske samarbejde. Rapporten blev offentliggjort for to dage siden og I har fået den omdelt her.

I sit forslag til Nordisk Råds nye arbejdsordning som forelægges plenarforsamlingen, vil Rådets Præsidium lægge mere vægt på behovet for smidigere samarbejde med sektorerne i Ministerrådet, i samarbejdet med de nationale parlamentsudvalg lige så vel som med Baltisk Forsamling og Europaparlamentet. Præsidiets forslag
indholder følgende politikområder for de nye udvalg:

• Kultur og uddannelse
• Velfærd og sundhed
• Medborgere og forbrug
• Miljø og naturressourcer
• Erhverv

Præsidiet vil, efter den nye arbejdsordning, beskæftige sig med udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvor også konflikforebyggende og civil krisehåndtering, lige som den nordlige dimension i det europæiske samarbejdet, er centrale arbejdsområder.

Nordisk Ministerråd foreslår at samarbejdet mellem de nordiske regeringer målrettes mod fem strategiske satsningsområder, som har særlig stor betydning for Nordens plads og udvikling i en stadig mere global verden. De fem områder er: teknologisk udvikling, velfærd, det
indre marked i Norden, samarbejdet med nabolande og –regioner samt miljø og holdbar udvikling.

Som jeg ser det, er Nordisk Råd blevet en helt ny organisation. Virkeligheden omkring os har forandret sig fundamentalt – og vi har taget konsekvenserne af det, bl.a. ved at definere vore opgaver i fremtidens Europa. Nordisk Råd er det eneste organ der binder Natomedlemmer og ikke-Nato-medlemmer sammen. Det samme gælder EU-medlemmer og ikke-EU-medlemmer i det nordiske samarbejde. Nordisk Råd er gået vældigt frem i arbejdet med at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet – handel med kvinder, narkotika, mafia, terror og menneskesmugling. Og dette har vi kunnet gøre, fordi
vi har en så central plads i regionen.

Det nye Nordisk Råd, som vi vil se efter denne session, bliver et Råd, som i højere grad end tidligere er forankret både i de nationale parlamenter og i parlamenterne i vore nabolande, så vel som i EUparlamentet. Vi vil føre en slagkraftig politik – vi skal bl.a. bygge en nordisk strategi for samarbejdet i hele vore region i Nordeuropa. Et
samarbejde om bl.a. energi, miljø og terrorbekæmpelse. Disse grænseoverskridende emner forudsætter også grænseoverskridende samarbejde – uanset hvilken koalition det enkelte land tilhører. Dette er en opgave Nordisk Råd må tage på sig – med den nye organisation!

Jeg håber i får lejlighed til at se på sagslisten og dagsordenen for Nordisk Råds session. For dér findes en række medlemsforslag og ministerrådsforslag, som jeg tror interesserer Jer. Et af dem handler om Nordjobb, som ifølge forslaget også skal omhandle unge der bor i de nordiske lande, men ikke har et nordisk statsborgerskab. Og jeg håber også at nogle af Jer vil følge ”de gamles session” og vil lytte til debatten.

Vi nordboer har ens tankemåde og ens måde at resonere på. Det har sin rod i vore fælles vurderinger og den demokratiske  samfundsform som gennem århundrede har været kendetegnende for Norden. Den finske forfatter, bladmand og historiker Zacharias Topelius berørte samarbejdet mellem mennesker og lande i ”Boken om vårt land”. Dette skrev han i sin bog allerede i 1875, samme år som han tiltrådte som rektor for Helsingfors Universitet:

"Hvad et land savner, det frembringer et andet, hvad et menneske ikke kan udrette, det udretter et andet, og mange sammen udretter mere, end hvad hver og en udretter. Der er en vis aftale med Gud om at lande og folk behøver hverandre”.

Lad disse ord stemme os til eftertanke og inspirere os til kreative handlinger for en lys fremtid for Norden, Nærområderne og det øvrige Europa i den stadigt foranderlige verden.

Afslutningsvis vil jeg påminde om at det nordiske samarbejdets fremtid i mangt og meget ligger i jeres hænder. I skal være medvidende om at I gennem arbejde og engagement kan være med til
at udforme den fremtidige nordiske dagsorden.

Jeg ønsker Jer lykke og fremgang i Jeres vigtige arbejde i
Ungdommens Nordiske Råd.