Resolutioner

1. Bredband för massorna

UNR vill pressa nationalstaterna och regionerna i de Nordiska länderna till att fokusera på den ökade användningen av Internet till tjänster och information. Mera service på Internet gör det lättare för befolkning att få information om deras rättigheter. Ansökningsprocesser för att få Internet skall göras enklare och snabbare. Detta förutsätter att alla hushåll har tillgång till bredbandskontakt till Internet.

UNR vill jobba för:

-att alla hushåll skall ha möjlighet att ansluta sig till bredband. I områden där det inte är lönsamt för privata företag att bygga ut infrastruktur bör den offentliga sektorn ta ansvar.

2. Organdonation

Varje år dör många människor medan de väntar på nya organ. UNR skall se till att det utarbetas åtgärder för att avhjälpa bristen på organ. Vi anser brist på information vara den viktigaste orsaken till att det finns för få donatorer. Alla borde ta ställning till om de önskar att vara donator eller ej. UNR vill ha information om organdonation i gymnasial nivå. Det måste också etableras ett offentligt upprätthållet register i Norden med denna information. På det här sättet slipper anhöriga att ta ett beslut i en annars svår situation. UNR skall arbeta för:
-Att information och möjlighet till ställningstagande till organdonation automatiskt skall erbjudas i skolan på gymnasialnivå av hälsovårdspersonal.

- Att information och möjlighet till ställningstagande till organdonation automatiskt skall erbjudas alla som skaffar körkort eller identitetskort. Uppgifter om medvilja till donation skall framgå på kortet.

-Att organdonation tas upp med föräldrarna vid barns hälsokontroll.

-Att ett gemensamt organdonationsregister skall införas inom hela Norden.

3. Gyllene droppar!

Spermabanken i Oslo önskar inte ta emot sperma från homosexuella donatorer. Detta förklaras med att homosexuella är psykiskt instabila och är mer upptagna av att sprida sin egen genetik än att hjälpa andra behövande. UNR anser att detta är oacceptabelt. Det är ingen skillnad på sperma, vare sig den kommer från heterosexuella eller homosexuella. I en tid med spermatorka kan man inte exkludera en betydande del av befolkningen. UNR vill att lagstiftningen i alla nordiska land skall tillåta män med vilken sexuell läggning som helst att donera sperma. Samma sak gäller i många fall inom Norden när det gäller blodgivning. Dagens testmetoder är så pass avancerade och hälsoriskerna med den nämnda gruppen har minskat att vi nu inte ser någon mening med förbudet.

UNR skall arbeta för att:

-Alla skall ha samma möjlighet att bli prövade som sperma-, ägg och bloddonatorer.

- Homosexuellas möjligheter att donera blod, ägg och sperma inte skall vara annorlunda än den övriga befolkningens.

4. En fungerande regionalpolitik

För en fungerande regionalpolitik är det nödvändigt med ett fungerande lokalt beslutsfattande. Därför bör principen om lägsta möjliga beslutsnivå vara vägledande där besluten skall fattas så nära individen som möjligt. Den kommunala självbestämmelserätten skall bevaras på tvärregionala områden och kommunerna skall själv styra deras utvecklig. Detta är en förutsättning för välfungerande demokrati; speciellt på det nordiska område, var nationella lag ställer sig i vägen för kommunalt samarbete över gräserna.

UNR skall arbeta för:

-att hela Norden skall kunna hållas levande genom en fungerande regionalpolitik.

-att principen om lägsta möjliga beslutsnivå skall vara vägledande för beslutsfattandet samt att den kommunala självbestämmanderätten skall vara okränkbar.

5. Et grænseløst arbejdsmarked: Flere arbejdspladser og bedre økonomi til Nordjobb

Hvert år koordinerer Foreningerne Nordens Forbund (FNF) Nordjobb for nordiske unge. Her får de muligheden for at opleve et andet nordisk land i sommerferien. Unge mellem 18-28 tilbudt et sommerferiejob et par måneder i et andet nordisk land end deres hjemland. Udover arbejde tilbydes også bolig og et fritidsprogram i landet, så man får mulighed for at opleve det pågældende land sammen med op til 100 Nordjobbere i samme område. Denne ordning fungerer udmærket i de fleste nordiske lande, men der er dog visse problemer, som vi her gerne vil pointere. I 2006 var der 5367 ansøgninger til Nordjobb, hvoraf kun 714 (13%) fik tilbudt et job. Hvis en større procentdel af ansøgerne får tilbudt et job som Nordjobber, fremmer vi ønsket om et fleksibelt nordisk arbejdsmarked og flere unge bliver opmærksomme på muligheden for et grænseløst arbejdsmarked i Norden.

Projektet er delvist finansieret af Nordisk Ministerråd og derudover er det op til de enkelte nationale foreninger at søge penge ved egne ministerier. Dette betyder, at kvaliteten af projektet og for eksempel fritidsprogrammet varierer fra land til land. For eksempel på Island har man ansat en projektassistent på fuld tid i tre måneder, der hjælper med bolig, arbejde og fritidsprogrammet, i Danmark findes militærnægtere og en frivillig lokalafdeling til at koordinere og assistere dette, i Finland bl.a. anvendes der både fritidsledere og praktikanter til dette, mens i Norge er det bare én person, der har ansvaret for Nordjobb. Derfor kan ledelsen af Nordjobb og Nordjobb-programmet variere fra land til land alt efter, hvad der er økonomiske ressourcer til. Derudover er det vanskeligt at beholde en kontinuitet i arbejdet, da projektlederne og assistenterne ofte ansættes på projektbasis og derfor ikke fortsætter år efter år.

Endeligt, da de enkelte lande hvert år selv skal sikre den sidste finansiering, kan de ikke være sikre på, om de nu modtager støtte fra det ansøgte ministerium. Bl.a. oplevede en af foreningerne i 2006 først at få afslag på støtten, og derved var projektet usikkert i en periode. Det endte dog med at de modtog støtten alligevel. Denne usikkerhed er meget uhensigtsmæssig for planlægningen af Nordjobb, og vi håber derfor, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd kan være med til at forbedre den økonomiske situation for Nordjobb-projektet. UNR anser at: -Nordisk Ministerråd arbejder for at udbrede kendskabet til Nordjobb i erhvervslivet og derved kunne skaffe flere arbejdspladser til ungdommen i Norden. -Nordisk Ministerråd arbejder for at nationale ministerier hvert år sætter et fast beløb af øremærket til Nordjobb.

6. Fælles nordisk forskningssamarbejde for et bedre arbejdsmiljø

Det er blandt de overordnede mål indenfor det nordiske samarbejde på arbejdsmarkedsområdet at bidrage til størst muligt udbud af arbejdskraft. Ungdommens Nordiske Råd mener i den forbindelse, at det er vigtigt at forstærke indsatsen for arbejdsmiljø og andre forhold, der har betydning for den enkelte medarbejders indsats og arbejdsevne, ved at forstærke det nordiske forskningssamarbejde på området. Der er i de nordiske lande store ligheder i erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, der i sammenhæng med den nordiske velfærdsmodel giver en fælles platform og potentiale til at imødekomme lignende problemstillinger med fælles løsninger i Norden. Samtidig kan eksisterende landeforskellene bidrage med nye perspektiver, ideer og erfaringer og derfor forstærke - eller kompensere for manglende - national forskning på området. Ungdommens Nordiske råd finder det vigtigt at støtte forskningsprojekter, der kan bidrage til at godt arbejdsmiljø sikres i fremtidens arbejdsliv, hvor nye organisations- og ansættelsesformer udbredes og blandt andet rettes mod individualiseringen og stiller større krav til den enkelte medarbejder. UNR anser det for vigtigt: -at NordForsk fokuserer på forskning indenfor sygefravær og arbejdsmiljø -at samarbejdet og kommunikationen mellem nationale forskningsinstitutioner på arbejdsmiljøområdet styrkes.

7. Hvalfangst i Nordiske Farvande

Ungdommens Nordiske Råd er af den opfattelse, at det efter en periode med beskyttelse, nu både vil være både forsvarligt og gavnligt at genoptage en bæredygtig hvalfangst. Forskning i maritime ressourcer har vist, at bestandene af fx minkhvaler i Norden er kommet på et niveau svarende til niveauet før den industrialiserede hvalfangst i begyndelsen af århundredet. Der er sunde så vel som mindre sunde bestande, og nøglen til en bæredygtig, balanceret udvikling i havmiljøet er kontrolleret, afmålt hvalfangst. Velinformeret hvalfangst skal være med til at styre hvalbestandens udvikling på samme måde, som man udnytter havets andre ressourcer. Det er imidlertid også vores overbevisning, at hvalfangst skal foregå på en human og professionel måde, der tager hensyn til dyrene. Vi vil derfor stille som krav, at moderne fangstmetoder, hvor dyrenes lidelser minimeres, udelukkende benyttes, samt at hvalbestanden løbende vurderes. Det er efterhånden også klart, at uregulerede hvalbestande vil vokse til usunde størrelser, der står i misforhold til det økosystem, de er afhængige af. I den regulering har hvalfangst en afgørende rolle.

UNR skal arbejde for:

-At skabe en bred konsensus om bæredygtig hvalfangst, der kan komme fremtidige generationer til gode -At hvalfangst vil indgå på samme måde som andet fiskeri i de nordiske økonomier -At hvalfangst kan indgå i at vedligeholde et sundt havmiljø og balanceret økosystem -At lande, der bedriver hvalfangst, gør det på en etisk måde med den bedste teknik, således at dyrenes lidelser minimeres.

8. Et nordisk arbeidsmarked for alle

Byråkrati, ulike skattesystemer og ulike ordninger knyttet til arbeidstakerrettigheter har blitt et hinder for å søke jobb og arbeide på tvers av de nordiske landegrænser. Derfor må systemet gjøres enklere og mer oversiktlig, slik at reglerne på det nordiske arbejdsmarked funger hensikstmessig/på beste mulige sett.

UNR oppfordrer Nordisk Råd til å arbeide for:

-Utdanningssystemet må harmoniseres: En nordisk eksamen skal være gangbar i alle de nordiske landende.

-Grenseløst arbeidsmarked; det må bli lettere å søke jobb på tvers av de nordiske landegrenserne.

9. Resolution om mobilitet

En av de störste barrierene for å öko mobiliteten i Norden er språket. I dag tyr ofte unge mennesker til engelsk for å kommunisere istedefor å bruke de nordiske språkene. Det er en stor utfordring å endre denne trenden.

UNR vil:

-Gjöre det lettere å ta korte utbyteopphold i et annet nordisk land

-Sörge for at de nordiske TV-kanalene er tilgjengelige i de andre nordiske landene. Dette bör kunne gjennomföres når det digitale nettet bliver innfört.

-Opfordre kraftigt til, at de enkelte regeringer lever op til de forpligtelser som formuleres i "Den nye nordiske sporgdeklaration".

10. Ubekvemme holdninger - Ja tak!

I Ungdommens Nordiske Rådet har vi altid anset forskellige holdninger for værende en grundlæggende byggesten til udviklingen af levende og åbne demokratiske samfund. Vi ser i stigende grad krænkelser af grundlæggende friheder og rettigheder som meningsfrihed og organisationsfrihed, dvs. ubelejlige holdninger for de der har magten. Eksempler på denne udvikling er mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja, forbudet af det kommunistiske ungdomsforbund i Tjekkiet er et andet eksempel på dette. Vi ser derfor med uro på denne udvikling.

UNR kræver:

-at Nordisk Råd generelt tager stilling til og forsvarer grundlæggende demokratiske rettigheder.

-at Nordisk Råd forholder sig negativt til de inskrænkninger som der på det sidste er sket mod ytringsfriheden.

11. Urbefolkningen i Norden

Norden sitt ansvar ovenfor borgerene gjelder også for dens urbefolkning, som over lengre tid har vært utsatt for diskrimminering og utskjelning. Denne gruppen er en viktig del av nordisk historie, som bærere av en kultur og en identitet man skal være stolt over og ta vare på. Deres historie må få en mye større del i dagens skole og undervisning, og det er viktig at Skandinavias befolkning har større kunnskap om Nordens fortid; samefolket og urfolk generelt.

UNR bør derfor:

-styrke og ta vare på den nordisk urbefolkningens språk og kultur i skolen og i samfunnet.

12. Resolution om homoseksuelles rettigheder

En nedstemming av lovforslag om diskriminationbeskyttelse for homosekulle på Færøerne har ført til vold mod homoseksuelle og omfattende forfølgelse af homoseksuelle. Dette viser, at vi mister vores rettigheder som mennesker, hvis vi ikke aktivt arbejder for at beskytte disse. UNR mener, at alle menneskerettigheder må og skal beskyttes i alle nordiske lande. Ingen diskrimination eller anden brud på menneskerettigheder skal finde sted eller være mulig indenfor gældende lovgivning.

Derfor opfordrer UNR til:

-at alle nordiske lande indfører den nødvendige lovgivning, for at alle menneskerettigheder - herunder også homoseksuelles rettigheder - vil være beskyttet i fremtiden.

13. Ett skritt inn i fremtiden - Et velfungerende nordisk utdanningssystem

Det nordiske utdanningssystemet har mye å tjene på et tettere samarbeid. Barcelona-prosessen skal harmonisere karakterer og utdannelser på tvers av landegrensene - men UNR oppfordrer Nordisk Råd til å gå noen skritt lengre i å forbedre det nordiske utdanningssystemet. De nordiske landene har et felles problem: vi er alle små i en global sammenheng. Dette har implikasjoner også for forskning og utdannelsessystemet. For å kunne drive frem gode forskningsprosjekter er det nødvendig med en viss kritisk masse, et mål som kan nåes gjennom konstruktivt samarbeid mellom utdanningssystemene og forskningsmiljøene i de nordiske landene. I dag gjør dyr infrastruktur for god forskning det vanskelig for ett enkelt land å ta et stort løft på forskningsfronten alene - man oppnår resultater gjennom koordinering av ressursbruk og samarbeid. Felles nordiske mastergrader gjør det mulig å spesialisere og forbedre utdanningen. Ulike kompetansesentre i de nordiske landene kan samarbeide om gode profiler hvor en har en felles forskningsinnsats, noe som gjør at kvaliteten vil heves. Det vil også være lettere for arbeidsgivere å søke informasjon om hvilken kunnskap studentene faktisk har tilegnet seg. En felles profilering i Norden gjør det enklere å tiltrekke seg gode utenlandske studenter. Gjennom internettportal og felles informationsmateriell vil det også bli enklere for skandinaviske studenter å gjennomføre deler av studiene i de andre skandinaviske landene.