Om det Nordiske samarbejde i Barentsregionen
De nordiske lande samarbejder med EU og Rusland i Barentsregionen gennem Barentsrådet. De nordiske lande tillægger fælles aktiviteter i Barentsregionen stor vægt.
Nordisk Ministerråds samarbejde i Barentsregionen er tæt koordineret med Barentsrådet (Barents Euro-Arctic Council) og Barents Regionalråd samt Arktisk Råd for at undgå overlapning.
Nordisk Ministerråds indsats i Barentsregionen indgår som en del af ministerrådets aktiviteter i Nordvestrusland. Indsatserne sker i koordination med Barentsrådet, så overlapning og duplikering af aktiviteter undgås.
I 2006 aftalte Nordisk Ministerråd og Barentsrådet at samarbejdet skulle fokuseres indenfor områderne oprindelige folk, miljø og klima samt økonomisk udvikling/entrepenørskab. I denne sammenhæng har Ministerrådet støttet en række projekter i samarbejde med Barentsrådet.
Som en del af Nordisk Ministerråds kontor i Skt. Petersborg har ministerrådet tre kontaktcentre i Barentsregionen: i Arkhangelsk, Murmansk og Petrozavodsk.
