Fra finske skove til brasilianske appelsintræer – livets økonomi

Universelt sprog

Flere internationale eksperter, iværksættere og politiske beslutningstagere deltog på Nordisk bioøkonomidag . Det uformelle og inddragende program fokuserede på at finde løsninger og udveksle erfaringer fra hele verden – fra brasiliansk appelsintræsbark til norske tømmerhuse og islandsk fiskeskind. Og problemstillingerne var de samme overalt: at forvandle affald til brugbare produkter og bevæge sig væk fra den fossilbaserede økonomi.

Bioøkonomien er et universelt sprog. Ressourcerne varierer måske nok fra region til region, men udfordringerne er de samme over hele kloden: Hvordan kan vi undgå, at de biologiske sidestrømme går til spilde?

Seniorrådgiver Torfi Jóhannesson fra Nordisk Ministerråd konkluderede: “Bioøkonomien er et universelt sprog. Ressourcerne varierer måske nok fra region til region, men udfordringerne er de samme over hele kloden: Hvordan kan vi undgå, at de biologiske sidestrømme går til spilde?” Fra alle verdenshjørner kom der enslydende budskaber: “Der findes ikke affald, kun ressourcer”.

Fem principper for bæredygtig bioøkonomi

Udfordringerne er globale, og dagens hovedkonklusion var, at den nordiske bioøkonomi har potentiale til at spille en afgørende rolle i en global sammenhæng. Samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser har vist sig at være den bedste måde at udvikle den nordiske bioøkonomi på. Det videnskabelige aspekt af bioøkonomien er på hastig fremmarch, men den politiske del har svært ved at holde trit i mange lande.

Her har den nordiske bioøkonomistrategi meget positivt at bidrage med. En del af strategien handler om at definere fem principper for bæredygtig bioøkonomi:

1. Bæredygtig forvaltning af ressourcer – ansvarlig brug af vores fælles ressourcer

• Udvikle nye teknologier, som kan øge udnyttelsen af den høstede biomasse ved hjælp af ressourceeffektivitet
• Opgradere restprodukter og affald til mere værdifulde produkter og tjenester for at optimere biomassens kvalitet og værdi
• Bidrage til cirkulære bioløsninger, hvor materialer genbruges og genanvendes i hele værdikæden

2. Fødevaresikkerhed og sundhed – tilstrækkelig og næringsrig mad til alle

• Understøtte produktion og innovation af alternative proteinkilder til både foder og fødevarer 
• Forbedre den generelle sundhed og ernæring gennem udvikling af nye, bæredygtige og sunde fødevarer og farmaceutiske produkter 
• Garantere fødevaresikkerhed og -tryghed for alle

3. Modstandsdygtige og mangfoldige økosystemer – en beboelig planet

• Støtte indsatser, der reducerer luftforurening og CO2-udledning i hele værdikæden og forbedre vedvarende alternativer til fossilbaserede produkter og processer. 
• Øge biodiversiteten både til lands og til vands
• Genoprette og opretholde jordfrugtbarheden, værne om vandkvaliteten ved at mindske forbruget og anvende korrekte rensningsprocesser

4. Inkluderende økonomisk og social velstand – bæredygtige samfund

• Skabe anstændige nye jobs og fastholde de eksisterende, især i land- og kystområder
• Udvikle og dele finansielt levedygtige og bæredygtige virksomhedsmodeller 
• Skabe miljømæssige, sociale og økonomiske muligheder i by- og landmiljøer og opfordre til nye partnerskaber på lokalt, regionalt, nationalt og globalt niveau.

5. Bæredygtigt forbrug – ændring af forbrugeradfærden

• Skabe infrastrukturer, som faciliterer genbrug, genanvendelse og opkvalificering (upcycling) af biobaserede produkter 
• Opmuntre til grønne indløb i både den offentlige og den private sektor 
• Forpligte sig til at uddanne i og øge opmærksomheden om bæredygtighed fra børnehave- til universitetsniveau

Bioøkonomi handler ikke kun om at brænde træ – det handler om en fremtid uden fossile brændstoffer. Det handler om, at hvert enkelt land skal udvikle sine egne ressourcer i stedet for at importere råmaterialer. Det handler om at sikre, at kloden stadig vil være beboelig om tusind år.

• Nordisk bioøkonomidag på COP23
• Fem principper for en bæredygtig bioøkonomi