Nordisk bioøkonomi – 25 cases for en bæredygtig omstilling

Bæredygtige kriterier kan bane vej for omstillingen

Nordisk Bioøkonomipanel, Nordisk Ministerråd og den danske tænketank Sustania har gennemført en analyse af 25 bioøkonomicases og vurderet deres økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige indvirkning. Eksemplerne repræsenterer en bred vifte af sektorer i de nordiske økonomier, som er afhængige af biologiske ressourcer fra land og hav.

Bioressourcer – bioøkonomien – har stor betydning for de nordiske landes økonomier, hvad enten det er finske skove, danske marker eller de marine ressourcer i havene omkring os

”Bioressourcer – bioøkonomien – har stor betydning for de nordiske landes økonomier, hvad enten det er finske skove, danske marker eller de marine ressourcer i havene omkring os,” siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Dagfinn Høybråten.

De 25 cases illustrerer de fire kategorier, som Nordisk Bioøkonomipanel har identificeret som styrkeområder i den nordiske bioøkonomi: erstat, opgrader, cirkuler og samarbejd.

Hver case er blevet evalueret på baggrund af frem kriterier: bæredygtig brug af naturlige ressourcer, teknologisk innovation, miljømæssige fordele, samfundsmæssige fordele og modellen forretningsmæssige innovation.

“De fire hjørnesten udstikker den retning, som alle sektorer i bioøkonomien skal bevæge sig i,” siger Liv la Cour Belling, som er Project Officer i Nordisk Ministerråd. “Vi skal erstatte ikke-bæredygtige ressourcer, opgradere udnyttelsen af biologiske ressourcer i hele værdikæden og cirkulere ressourcerne, så de kan fornyes og genanvendes. Det er en krævende opgave, som vi kun kan løfte ved at samarbejde.”

Vi skal erstatte ikke-bæredygtige ressourcer, opgradere udnyttelsen af biologiske ressourcer i hele værdikæden og cirkulere ressourcerne, så de kan fornyes og genanvendes. Det er en krævende opgave, som vi kun kan løfte ved at samarbejde

Bioøkonomien leverer klimaløsninger

Kategorien erstat fokuserer på muligheder for at erstatte fossile og andre ikke-bæredygtige materialer med biobaserede materialer – ikke bare ved at erstatte fossil energi og fossile brændstoffer, men også ved at producere produkter med større værdi af biomassen.

Træbaserede løsninger i byggebranchen kan sænke CO2-udledningen med 50 %.

Skovsektoren tilbyder et væld af løsninger i forhold til at erstatte fossile materialer. De centrale cases handler blandt andet om brug af træ til byggeri, produktion af avancerede biobrændstoffer fra træbaserede restprodukter samt brug af cellulose fra træ som erstatning for petroleumbaserede tilsætningsstoffer.

Men havet byder også på erstatningsmuligheder, for eksempel opdræt af tang, der kan anvendes som en ingrediens i fiskefoder og blandt andet erstatte farvestoffer. En af de primære fordele er, at tangopdræt ikke bidrager til belastningen af vores begrænsede dyrkningsarealer.

Disse initiativer er eksempler på, hvordan en videnbaseret økonomi kan føre til løsninger, der modvirker klimaforandringerne ved at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og fossile råstoffer.

Lige så vigtigt er det, at en bæredygtigt administreret bioøkonomi leverer disse løsninger, samtidig med at den leverer økosystemydelser og ikke kompromitterer fødevaresikkerheden, hvilket er en anden global udfordring som følge af den forventede befolkningstilvækst i de kommende årtier.

 

Værdifulde produkter fra tidligere affaldsstrømme

En anden central prioritering i den nordiske bioøkonomi er at optimere udnyttelsen af biologiske ressourcer og opgradere overskudsbiomasse til produkter og tjenester af højere værdi.

Værdien af torskeskind vil stige med 300 % fra sit nuværende lave niveau

Den blå økonomi er den primære drivkraft, når det gælder opgraderingen af biomasse ved for eksempel at producere funktionelle fødevarer, fiskeolie og foder af tidligere affaldsstrømme, og derudover er der en innovativ udvikling i gang inden for landbrug, hvor man blandt andet producerer ernæringstilskud af biprodukter fra slagterivirksomhed og mælkeproduktion.

Kataloget indeholder også cases, som handler om at erstatte importeret sojaprotein til dyrefoder med mere bæredygtige, lokalproducerede alternativer og en enzymbaseret metode til at udskille organisk affald fra plastik, glas og metal.

Cirkulær eliminering af affald

Når det gælder bioøkonomiens cirkularitet, fokuserer kataloget på cases, der tager højde for økosystemernes bæredygtighed og evne til at erstatte den årlige høst af biologisk materiale.

Tangopdræt er et område i hastig vækst, som modvirker iltsvin i havene

En bemærkelsesværdig case er regionen Kemi-Tornio i Lapland, som hvert år genererer 1,7 millioner tons bi- og restprodukter fra industri, som blandt andet kommer fra minedrift, metalproduktion, cellulose- og papirfabrikker, papproduktion samt gødnings- og kemikalieproduktion.

Regionen har anlagt en tværsektoriel tilgang til at optimere udnyttelsen af disse bi- og restprodukter med det formål at opnå en komplet industriel symbiose og cirkulær økonomi.

Kategorierne opgrader og cirkuler afspejler behovet for, at verdens befolkning mindsker sit materialefodaftryk og forbrug af naturlige ressourcer markant, som det er beskrevet i FN's globale mål for bæredygtig udvikling.

Her er det vigtigt at huske på, at det ikke nødvendigvis er bæredygtigt bare at anvende affalds- og restprodukter til produktion – den primære produktion, som de udspringer fra, skal også være bæredygtige, hvis man skal opnå den ønskede indvirkning på miljøet.

Nordisk Bioøkonomipanel anbefaler fundamentale forandringer i alle produktionssystemer for at eliminere affald fuldstændig og undgå en negativ indvirkning på klima og miljø.

Omstilling til bioøkonomi på tværs af sektorer

Tværsektorielt samarbejde og offentligt-private partnerskaber, som involverer industri, myndigheder og forskningsinstitutioner, er altafgørende, hvis man vil skabe en velfungerende bioøkonomi. Et eksempel på et sådant samarbejde er et strategisk innovationsprogram, hvis formål er, at Sverige skal være en fuldstændig bioøkonomi i 2050.

Målet om at eliminere og affald og blive en kulstoffri økonomi

Derudover indeholder samarbejdskategorien cases, hvor lokale og regionale samfund har taget bioøkonomien til sig for at generere nye indtægtsstrømme og stræbe efter en omstilling til affalds- og kulstoffri økonomier.

Disse cases er fremragende eksempler på den type samarbejde mellem myndigheder, producenter i hele værdikæden og, ikke mindste, ansvarlige forbrugere, som vil være altafgørende for omstillingen til mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre.

For at det skal lykkes, er vi nød til at have modet til at tænke helt anderledes, finde nye løsninger og mødes i samarbejder, som går på tværs af sektorer og involverer partnere, som vi aldrig havde forestillet os, at vi skulle samarbejde med

Strategiudspil klar i 2017

Nordisk Bioøkonomipanel arbejder lige nu på sit udspil til en nordisk bioøkonomistrategi, som skal præsenteres ved udgangen af 2017 og underskrives af de nordiske samarbejdsministre. Case-kataloget – Nordic bioeconomy – 25 cases for a sustainable change – er en vigtig del af udarbejdelsen af denne strategi. Ifølge Hörður G. Kristinsson, som er formand for panelet, vil tværsektorielt samarbejde og innovation blive nogle af de centrale aspekter:

”For at det skal lykkes, er vi nød til at have modet til at tænke helt anderledes, finde nye løsninger og mødes i samarbejder, som går på tværs af sektorer og involverer partnere, som vi aldrig havde forestillet os, at vi skulle samarbejde med.”

Læs den nye publikation:

• Nordic Bioeconomy – 25 cases for sustainable change