OPDATERING! Nordic Youth Biodiversity Summit udskydes

28.03.20 | Begivenheder
unga håller möte på Christiansborg
Photographer
Anna Rosenberg
For at mindske risikoen for smittespredning af coronavirus har vi besluttet at udskyde Nordic Youth Biodiversity Summit til et senere tidspunkt i år. Der afholdes dermed ikke noget topmøde i København den 28.-29. marts 2020. Men fordi det stadig er lige så vigtigt, at unges stemmer bliver hørt i de kommende globale forhandlinger om biologisk mangfoldighed, vil vi finde alternative datoer, hvor det er muligt at afholde mødet.

Information

Dates
28 - 29.03.2020
Location

UN City
København
Danmark

Nordiske unge tager plads ved forhandlingsbordet

I 2020 mødes verdens lande for at blive enige om nye fælles mål for at beskytte naturen og stoppe tabet af arter og økosystemer.

I oktober i Kunming i Kina mødes alle de 196 lande, som tidligere har underskrevet de globale mål for biologisk mangfoldighed, for at blive enige om nye.

Med ved forhandlingsbordet sidder en delegation af unge fra det nordiske samarbejde.

Vil du stille krav til den næste livsvigtige globale aftale?

Den nordiske ungedelegation vil fremføre krav til den nye aftale, og de krav bliver netop nu udarbejdet ved en række ungdomskonferencer og workshops. 

Med støtte fra det nordiske samarbejde har unge arrangeret møder i København den 9. januar, i Helsingfors og Torshavn den 24. januar, i Stockholm den 31. januar og i Reykjavik den 20. februar. På møderne har de lært mere om biologisk mangfoldighed, og om hvad der er på spil i de kommende forhandlinger. 

Og tanken var, at unge fra alle de nordiske lande skulle mødes i FN Byen i København.

Her skulle de diskutere, hvilke spørgsmål der er vigtigst i de kommende globale forhandlinger og udarbejde et nordisk ungebudskab.

Der kommer en ny chance!

Vi er glade for det fantastiske engagement i forhold til topmødet og biodiversitetsspørgsmålet. Mere end 200 unge fra hele Norden har tilmeldt sig topmødet, som skulle være afholdt i København den 28.-29. marts.

Vi vender tilbage med information og nye instruktioner vedrørende tilmelding og rejser, så snart vi har en ny dato.

Tak for jeres engagement og jeres tålmodighed!

TILMELDING

Tilmelding: Du kan tilmelde dig via linket herunder: https://nmrnr.wufoo.com/forms/m6yu3vf1qveud8/

Den 6. marts får du besked om, hvorvidt du har fået en plads på topmødet. 

Rejse og rejsetilskud: Når du har indsendt din tilmelding, får du en mail med instruktioner om, hvordan du booker din rejse og søger om rejsetilskud. 

Du skal booke din rejse og søge om rejsetilskud senest den 1. marts. Du får besked om rejsetilskud og billet den 6. marts. 

Antal pladser: Der er plads til 300 deltagere fra alle nordiske lande, og vi tilstræber en ligelig fordeling af deltagere fra hele regionen.

Tilmeld dig så tidligt som muligt for at sikre dig en plads!

Overnatning: Der er mulighed for at overnatte på en skole i nærheden FN Byen i København.

Program: Programmet for topmødet strækker sig fra frokost til frokost den 28.-29. marts 2020. Topmødet afholdes af unge for unge. Arbejdet med programmet er i gang og vil kunne findes på denne side i begyndelsen af marts.