Spørgetime i forbindelse med Nordisk Råds 71. session

28.10.19 | Begivenheder
Sverige har formandskabet for Nordisk Råd i 2019. Formandskabet har overskriften "Norden hver dag – demokrati og folkelig forankring". Formandskabet understreger dermed, at det nordiske fællesskab udspringer af et netværk af personlige kontakter på tværs af de nordiske grænser. For at styrke relationen mellem borgere og Nordisk Råd afholdes der en spørgetime i forbindelse med sessionen.

Information

Dates
28.10.2019
Time
17:15 - 18:15
Location

Sveriges riksdag
Förstakammarsalen
Riksplan
100 12 Stockholm
Sverige

Type
Sidearrangement

Ved spørgetimen får deltagerne mulighed for at stille korte spørgsmål til de nordiske politikere i Nordisk Råd under de to overskrifter "Digitalisering og digital kompetence – nye forudsætninger for demokratiet" samt "Demokrati og ligestilling – fra de unges perspektiv". Spørgetimen skal have fokus på ungdommen, hvilket afspejles i de organisationer, som bliver inviteret. Ved tilmeldingen skal deltageren desuden meddele, hvilket panel vedkommende ønsker at stille et spørgsmål til. Sammen med invitationen bliver der også udsendt information om regler, samt hvilke temaer spørgetimen handler om. Spørgerne opfordres til at stilles spørgsmål med et nordisk perspektiv. For at bevare et vist flow i spørgetimen bør hverken spørgsmål eller svar overstige 1 minut.

Alle partigrupper er blevet bedt om at tilmelde paneldeltagere. Der tages hensyn til partitilhørsforhold, udvalgstilhørsforhold og nationalt tilhørsforhold ved sammensætningen af panelet. Der efterstræbes desuden en lige kønsbalance.

Moderator: Mary Gestrin, kommunikationschef, Nordisk Ministerråd
Indledning: Nordisk Råds præsident

Spørgetimen livestreames og tolkes til finsk og islandsk.

Panel 1: 17:15-17:45
Digitalisering og digital kompetence – nye forudsætninger for demokratiet (Meningsdannelse på sociale medier, digitalt påvirkningsarbejde, kontakt mellem politikere og vælgere på sociale medier, politisk deltagelse via internettet, borgeres forskellige digitale forudsætninger, fake news etc.)
Panel: 5 medlemmer + 1 repræsentant for Ungdommens Nordiske Råd

Panel 2: 17:45-18:15 Demokrati og ligestilling – fra de unges perspektiv
(Politisk deltagelse blandt mænd og kvinder, unges politiske indflydelse og repræsentation, mangfoldighedsspørgsmål, lønforskelle mellem kvinder og mænd, ligestilling i skolen etc.)
Panel: 5 medlemmer + 1 repræsentant for Ungdommens Nordiske Råd

Afslutning: Nordisk Råds vicepræsident