Politik

I begyndelsen af det 20. århundrede blev de nordiske lande gradvist mere og mere demokratiserede. Sverige, Danmark og Norge er konstitutionelle monarkier med et kongeligt statsoverhoved, mens Finland og Island er republikker med en præsident som statsoverhoved.

De skandinaviske monarker har ingen politisk magt, men både det norske og det danske statsoverhoved deltager i statsråd med landenes regeringer og underskriver alle landenes love. Heller ikke adelen i Danmark og Sverige har nogen politisk indflydelse og i er dag fuldt integreret i det borgerlige samfundslag.

I Island er præsidenten repræsentativt statsoverhoved på linje med de skandinaviske monarker. Den finske præsident, derimod, har indflydelse på landets udenrigspolitik, militære anliggender og udnævnelsen af visse embedsmænd.

Magten i de nordiske lande er tredelt med en lovgivende, dømmende og udøvende magt. Nogle kalder den frie presse for landendes ”fjerde statsmagt”. Der slås hårdt ned på svindel, og landene i Norden ligger højt på listen over de mindst korrupte i verden. 

Parlamenter og regeringer

I Norden har alle landene folkestyre i form af parlamentarisme. Magten ligger hos flertallet i parlamentet. En regering behøver dog ikke at være i flertal, men kan forhandle sig til flertal fra sag til sag. Mindretalsregeringer har været hyppige i Norden. En regering i et nordisk land kan kun blive siddende så længe et flertal i parlamentet accepterer den. Det kræves altså ikke, at et flertal i parlamentet aktivt støtter regeringen, men blot at et flertal ikke går aktivt imod den. Dette kaldes for ”negativ parlamentarisme”.

De nordiske parlamenter har forskellige navne og forskelligt antal medlemmer. Det danske Folketinget har 179 medlemmer inklusiv to repræsentanter fra Færøerne og to fra Grønland.

Finlands Riksdag har 200 medlemmer inklusiv en repræsentant fra Åland. Der er 63 medlemmer af Islands Allting, mens Norges Storting og Sveriges Riksdag har henholdsvis 169 og 349 medlemmer.

Lagtinget på Færøerne har 33 medlemmer, Grønlands Landsting 31 medlemmer og Lagtinget på Åland 30 medlemmer.

Valgretsalderen i de nordiske lande er 18 år.

Udbredt ligestilling

Allerede i 1862 fik visse kvinder i Sverige stemmeret ved lokalvalg. I 1906 fik kvinder stemmeret i Finland, i Sverige 1921, og Norge, Danmark (og Island) i henholdsvis 1913 og 1915. Alle de fem nordiske lande var dermed blandt de første i verden til at tillade kvindelig stemmeret. I Schweiz fik kvinder eksempelvis først stemmeret i 1971.

Kvinders stemmeret har været en vigtig hjørnesten i udviklingen af ligestilling i Norden. Både Island og Finland har haft kvindelige præsidenter, og de øvrige nordiske lande har haft kvindelige regeringsledere. Fra 1972 til 2024 havde Danmark et kvindeligt statsoverhoved i form af dronning Margrethe II.

Andelen af kvinder i de nordiske parlamenter er blandt de højeste i verden.

Høj valgdeltagelse

De nordiske lande ligger over gennemsnittet i valgdeltagelse på verdensplan, men valgdeltagelsen ved parlamentsvalgene i Norden varierer mellem landende.

Kun landets statsborgere kan stemme til parlamentsvalgene i Norden og landene har forskellige krav til bopæl. Nordiske borgere, der bor i andre nordiske land kan dog stemme til kommunevalgene i landet, de bor i. Der er dog forskel på, hvor lang tid man skal have boet i det enkelte land for at stemme.

Nordisk udenrigspolitik

De nordiske lande har generelt haft tradition for at søge global indflydelse. En række toppolitikere fra Norden har gennem årene bestredet vigtige poster i bl.a. FN- og Nato-regi. Man har også flere gange tilbudt sig som fredsmæglere i internationale konflikter, og flere af de nordiske lande ligger i top, hvad angår bistand til udviklingslande målt i procent af landenes BNP.

Danmark har vært medlem af EF/EU siden 1973, mens Finland, Åland og Sverige blev medlemmer af EU i 1995. Norge, Island, Færøerne og Grønland er ikke medlemmer af EU, men er med i EU’s indre marked, det såkaldte EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejde).

Danmark, Island og Norge har helt fra starten i 1949 været medlem af den nordatlantiske forsvarspagt NATO, mens Finland blev medlem 2023. Sverige venter stadig på at få deres ansøgning fuldt godkent.

Fælles for alle de nordiske lande er, at de er med i FN, World Trade Organisation (WTO) og OECD, organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling.

I 1952 blev Nordisk Råd oprettet. Lige siden har der indbyrdes mellem de fem nordiske lande og de tre selvstyrende områder været et tæt og tillidsfuldt politisk samarbejde.

Mellem parlamenterne foregår dette i Nordisk Råd – og mellem regeringerne i Nordisk Ministerråd