NORDBUK: Tilskud til projekter og organisationssamarbejde

25.07.18 | Støttemulighed
NORDBUK støtter børn og unges egne projekter og organisering og har til dette formål oprettet et program, som administreres af Nordisk Kulturkontakt.

Information

Støtte-kategori
Tilskud
External organization
Nordisk Kulturkontakt
Lande
Åland Islands
Danmark
Færøerne (Føroyar)
Finland
Grønland
Island
Norge
Sverige

NORDBUK støtter børn og unges egne projekter og organisering og har til dette formål oprettet et program, som administreres af Nordisk Kulturkontakt.

Målet med NORDBUKs program er at fremme børn og unges egen organisering, indflydelse og deltagelse i kulturelle, politiske eller sociale aktiviteter. Projektet skal bestå af et samarbejde mellem mindst tre (3) nordiske lande. Desuden kan et samarbejde med Baltikum og Nordvestrusland indgå i ansøgningen.

I perioden 2018-2020 er der afsat ekstra midler til projekter med fokus på Agenda 2030. Dette er et resultat af samarbejdet mellem Nordisk Børne- og Ungdomskomité og Generation 2030.

Ansøgninger behandles af Nordisk Kulturkontakt tre gange årligt i forbindelse med fastsatte ansøgningsfrister. Ansøgninger skal indsendes via den elektroniske ansøgningsportal, der er tilgængelig på Nordisk Kulturkontakts netsted. Du kan finde mere information om programmets vurderingskriterier, hvem der kan få støtte, og ansøgningen på Nordisk Kulturkontakts netsted.

NORDBUK-stödprogram
Fotograf
norden.org