Arbejds- og opholdstilladelse på Færøerne

Arbejds- og opholdstilladelse på Færøerne
Hvis du er statsborger i et nordisk land, kan du frit rejse til Færøerne for at opholde dig, studere og arbejde.

Hvis du er statsborger i et nordisk land, kan du frit rejse til Færøerne for at opholde dig og arbejde. Du behøver hverken have visum, arbejdstilladelse eller opholdstilladelse.

Statsborgere fra lande udenfor Norden

Kommer du derimod fra et andet land uden for Norden, skal du have arbejds- og opholdstilladelse for at arbejde på Færøerne.

 

Færøerne er ikke medlem af Den Europæiske Union (EU), og derfor gælder EU-reglerne om fri bevægelighed ikke for Færøerne.

 

Som udlænding er det dit eget ansvar at få en arbejdstilladelse, hvis reglerne kræver det.

 

Se vejledning hos udlændingestyrelsen  i Danmark om arbejdstilladelse på Færøerne for udlændinge fra ikke-nordiske lande.

 

En arbejds- og opholdstillade på Færøerne gælder ikke for ophold i andre lande, heller ikke for Danmark og Grønland.

 

Din ægtefælle/partner og børn under 21 år har som hovedregel ret til at følge med. Dog skal din familie have visum hvis de er statsborgere i et land hvor der er visumpligt til Færøerne.

 

Hvis din ægtefælle/partner eller barn er statsborger i et andet land, kan han eller hun søge om ophold som familiemedlem. Du kan læse mere på nyidanmark.dk.

 

For mere information kontakt Útlendingastovan.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.