Færøske barselsdagpenge

Færøske barselsdagpenge
Her kan du læse om de færøske regler for barselsorlov og -dagpenge.

Har du ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption?

Kvindelige lønmodtagere på Færøerne har ret til barselsorlov i 4 uger før forventet fødsel og i 42 uger efter fødsel. I tilfælde af, at moderen bliver sygemeldt i graviditeten, har hun ret til at gå på barselsorlov i op til 13 uger før termin.

Fædrene har som udgangspunkt ret til barselsorlov i 4 uger, men kan udover det også få op til 28 uger af moderens barselsorlov. 

Begge forældres barselsorlov skal afholdes indenfor de første 52 uger efter fødsel, og de kan afholde 4 uger samtidig.

Er der tale om adoption, har begge forældre ret til barselsorlov i 4 uger inden de får barnet og i op til 56 uger efter de har fået barnet.

Som kvinde skal du inden 8 uger efter fødsel, meddele din arbejdsgiver hvornår du starter på arbejde igen. Som far (anden forælder) skal du 4 uger inden start af barselsorlov meddele din arbejdsgiver, hvornår du forventer at afholde din orlov. De samme regler gælder, hvis der er tale om adoption.

 

Har du ret til barselsdagpenge I forbindelse med orlov?

Betingelserne for at modtage barselsdagpenge er:

• At du har fast bopæl og skattepligt på Færøerne.

• At du fysisk er sammen med dit barn i tidsrummet du modtager barselsdagpenge.

 

Barselsdagpenge bliver udbetalt i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Du har ret til at modtage barselsdagpenge i 42 uger fødsel indenfor de første 46 uger efter fødsel. Faderen har ret til 4 uger med barselsdagpenge sammen med dig indenfor de første 46 uger efter fødsel. De seneste 28 uger kan deles mellem forældrene, dog må I ikke være i barsel med barselsdagpenge samtidig, i dette tidsrum. 

 

I barselsloven står der også

Hvis forældre får 2 eller flere børn i samme graviditet, så får de 4 uger oveni de 28 som forældrene kan bytte mellem sig.

Hvis barn eller børn er født inden 32. graviditetsuge, så får de 8 uger oveni de 28 uger som forældrene kan otte mellem sig

Når barselsorlov med barselsudbetaling deles, så skal det være i hvert fald en hel sammenhængende uge.

Hvis du er lønmodtager:

Lønmodtagere (med skattepligtig A-indkomst) kan komme på barselsorlov med løn, eller på barselorlov uden løn. Hvorvidt du får løn under din barsel afhænger af ansættelseskontrakt og arbejdsplads. I nogle tilfælde får du løn under hele barselen, i nogle tilfælde får du løn under en del af barselen og i andre tilfælde får du ikke løn under barsel.

Hvis du ikke får løn under hele din barsel skal du søge om barselsdagpenge fra den færøske barselsordning Barsilsskipanin.

Hvis du er selvstændig:

Hvis du er selvstændig erhverhvervsdrivende kan du tegne en forsikring for at kunne modtage barselsdagpenge fra Barsilsskipanin.

Betingelserne er ellers:

• At du har fast bopæl på Færøerne

• At du har indtægt som selvstændig erhvervsdrivende på Færøerne, alene eller sammen med andre,

• At din selvstændige erhvervsvirksomhed er din hovedindtægt.

Hvis du er studerende:

Uddannelsesstøtte bliver ikke betegnet som A-indkomst og du er derfor ikke berettiget til barselsdagpenge hvis du som studerende går på barsel. Som studerende har du ret til barselsydelse fra den færøske uddannelsesstøttefond “Studni”. 

I de andre nordiske lande bliver uddannelsesstøtte udbetalt som A-indtægt. Hvis du flytter til Færøerne fra et nordisk land og din uddannelsesstøtte bliver benyttet som udregningsgrundlag, kan du ikke fortsætte med at modtage denne støtte, fordi støtten i dette tilfælde bliver betegnet som A-indkomst. Uddannelsesstøtte er ikke skattepligtig indkomst, når man bor på Færøerne.

 

Du kan få mere at vide om barsel som studerende hos den færøske uddannelsesstøttefond Studni.

Hvis du er ledig:

Hvis du er ledig på arbejdsmarkedet er det ALS (arbejdsløshedsforsikringen) som står som din arbejdsgiver, og du fortsætter ellers med at modtage de dagpenge som du fik som arbejdsløs.

Du kan få mere at vide om din barsel hvis du er ledig, hos arbejdsløshedsforsikringen ALS.

Hvis du er nyuddannet:

Hvis du umiddelbart inden din barselsorlov har været på arbejdsmarkedet i en kortere periode end 12 måneder, bliver dine barselsdagpenge beregnet med udgangspunkt i denne kortere periode.

Nyuddannet er den som de seneste 12 måneder er:

• Færdig med uddannelse, og er startet i arbejde.

• Færdig med uddannelse og er tilmeldt ALS (den færøske arbejdsløshedssikring) som arbejdsløs.

• Er første gang på arbejdsmarkedet.

Det er din gennemsnitlige indtægt i de måneder du har været på arbejdsmarkedet som bliver benyttet som udregningsgrundlag for dine barselsdagpenge, i disse tilfælde. 

Hvis du eksempelvis har været på arbejdsmarkedet i 4 måneder inden din barsel, er det din gennemsnitlige indtægt i de sidste 4 måneder og ikke de sidste 12 måneder, der er udregningsgrundlag for dine barselsdagpenge.

Hvordan søger du om barselsdagpenge? 

Du ansøger om barselsdagpenge hos den færøske barselsordning “Barsilsskipanin”. Din ansøgning bliver behandlet når din barsel starter. Barsilsskipanin skal modtage din ansøgning inden 1 år er gået siden fødslen, og dine barselsdagpengene bortfalder hvis fristen ikke bliver overholdt.

 

Hvordan udbetales barselsdagpengene?

Barselsdagpengene bliver beregnet ud fra din gennemsnitlige indtægt de seneste 12 måneder inden du går på barsel. Dog er der et loft på 25.000 kr., det vil sige at du ikke får mere end 25.000 kr. udbetalt månedligt, uanset om du har tjent mere end det i gennemsnit.

 

Som lønmodtager optjener du pension under din barsel på Færøerne.

 

Hvad gælder hvis du flytter til et andet nordisk land før eller under orlov?

 

Kan du få færøske barselsdagpenge hvis du flytter til Færøerne inden din orlov begynder?

Hvis du flytter til Færøerne fra et nordisk land kan du søge om barselsdagpenge fra Barsilsskipanin. For at kunne udregne dine barselsdagpenge skal Barsilsskipanin se dine lønoplysninger for de sidste 12 måneder inden orlovens start.

Hvis du har ret til dagpenge eller anden godtgørelse for mistet indtægt fra et nordisk land, selv om du er flyttet til Færøerne, kan du ikke få barselsdagpenge fra Barsilsskipanin for samme periode.

Barsilsskipanin skal have en skriftlig bekræftelse fra kommunen du flytter fra om, at du ikke har ret til barselspenge fra det pågældende land.

 

Kan du tage dine færøske barselsdagpenge med hvis du flytter til et andet nordisk land efter din orlov er begyndt? 

Hvis du flytter fra Færøerne til et andet nordisk land efter du er blevet bevilliget barselsdagpenge, kan du fortsætte med at modtage barselsdagpenge fra Færøerne. Du kan ikke fortsætte med at modtage barselsdagpenge fra Færøerne hvis du flytter til et ikke-nordisk land.

I forbindelse med flytning til et andet nordisk land, skal du i henhold til Nordisk konvention om social sikring muligvis ikke betale skat af dine barselsdagpenge på Færøerne, men i bopælslandet. I dette tilfælde skal du hurtigst muligt sende den færøske skattemyndighed TAKS en meddelelse fra bopælslandet om dette. 

 

Hvem skal du kontakte hvis du har spørgsmål? 

Du kan få mere at vide om barsel på Færøerne ved at kontakte den færøske barselsordning Barsilsskipanin.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.