Færøske arbejdsløshedsdagpenge

Færøske regler for arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning
Her kan du læse om de færøske regler for arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis du bliver arbejdsløs, kan du have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det kræver at du har været arbejdsløshedsforsikret. I nogle nordiske lande sker dette automatisk når du arbejder, mens du i andre lande skal melde dig ind i en arbejdsløshedskasse. Hvis du har boet i ét nordisk land og arbejdet i et andet, eller hvis du flytter mellem to nordiske lande, skal du være særlig opmærksom på hvilke regler der gælder.

 

Arbeidsløshedsforsikring og arbejdsanvisning (jobcenter) – ALS

Der findes en a-kasse på Færøerne benævnt Arbeiðsloysisskipanin, kort ALS, som også er den færøske arbejdsformidling. Alle lønmodtagere mellem 16 og 67 år er obligatorisk medlemmer i kraft af at være lønmodtagere.

Alle arbejdsgivere, der udbetaler lønindkomst, og alle lønmodtagere, der er mellem 16 og 67 år og som er fuldt skattepligtige på Færøerne, betaler automatisk hver 1,25 pct. af den udbetalte eller modtagne a-lønindkomst. Medlemsbidraget bliver automatisk fratrukket lønnen ved lønudbetaling, hvor skat samt bidrag til ALS bliver betalt via skattesystemet.

Udlændinge med tidsbegrænset arbejds- og opholdstilladelse, er betalingspligtige, men kan søge om at fritages fra at betale til arbejdsløshedsforsikringen for et år ad gangen.

Selvstændige kan tegne arbejdsløshedsforsikring.

For lønmodtagere, der er ansatte indenfor fiskeriindustrien på land, findes en speciel ordning, som ansatte kan knyttes til ALS.

ALS omfatter udover a-kasse, et arbejdsanvisningssystem/jobcenter. Hele Færøerne betragtes som et arbejdsmarked, og med hensyn til kravet om at stå til rådighed på

arbejdsmarkedet, er det et krav,  at man skal være parat til at kunne påtage sig ethvert arbejde, som vedkommende har faglig kompetence eller som arbejdsgiveren ønsker at ansætte.

ALS administrerer også aktivering af arbejdsledige. 

Arbejdsløshedsdagpengene bliver beregnet med udgangspunkt i de sidste 12 måneder løn forud før arbejdsløshedene. Dagpengebeløbet beregnes som 75 % af de sidste 12 måneders udbetalt A-indkomst divideret med 253 (som er de årlige udbetalingsdage. Dagpenge udbetales ikke  for lør-, søn- samt helligdage). Max. dagpenge er kr. 210000 om året, som er max kr. 17500 pr.  måned. 

Dagpenge udbetales for 5 arbejdsdage i en 40 timers uge. For lønmodtagere ansat indefor fiskeindustrien udbetales der for max 32 timer pr. uge.

    Hvornår har jeg ret til dagpenge?

    Bliver du arbejdsløs skal du give ALS meddelelse samt udfylde en 4 siders ansøgning, hvor du bl.a. skal svare på spørgsmål i forbindelse med årsagen til arbejdsløsheden, dine udannelse, arbejdserfaring samt arbejdsønsker m.m.

    Du har pligt at stå til rådighed på arbejdsmarkedet, og der findes ingen faglig eller geografisk afgrænsning af de job, du kan blive tilbudt.

    Siger du nej til jobtilbud, som du bliver matchet med af jobcentret eller arbejsgiveren, kan du få karantæne i henholdsvis 4 uger, 8 uger, 12 uger og 6 måneder.

      Hvor længe kan du modtage dagpenge?

      Dagpenge kan udbetales i 648 dage over en periode på 4 år, herefter har man ikke ret til dagpenge i 24 måneder. Efter de 24 måneder kan man søge om at få dagpenge igen, efter samme betingelser som når man søger for første gang.

        Tag arbejdsløshedsforsikringen med til Færøerne

        Hvis du flytter fra et andet nordisk land til Færøerne kan din optjeningstid i arbejdsløshedsforsikringen overføres til den færøske arbejdsløshedsforsikring. Kontakt din arbejdsløshedskasse for at høre mere.

        Hvis du rejser til Færøerne for at søge arbejde, vil du normalt kunne tage dine arbejdsløshedsdagpenge fra dit fraflytningsland i op til 3 måneder. Kontakt din arbejdsløshedskasse for at høre mere og før du rejser.

          Tag arbejdsløshedsforsikringen med fra Færøerne

          Hvis du flytter fra Færøerne til et andet nordisk land, skal du kontakte  ALS og få dokumentation for dit medlemsskab samt for at få nødvendig vejledning i forbindelse med det andet nordiske lands regler om arbejsløshedsforsikring og hvordan man i praksis skal gøre ved en overflytning af a-kassemedlemsskab.

          Dokumentationen kaldes en PDU1 attest. Denne bliver bliver sendt til dig sammen med udskrifter fra TAKS (dine lønoplysninger).

          Attesten og udskrifterne skal du bruge i forbindelse med overflytning af dit medlemsskab af arbejdsløshedsforsikring i dit nye land. Derudover kan du få brug for lønsedlerne fra din forrige arbejdsgiver/e. Du må søge om optagelse i din nye arbejdsløshedsforsikring straks, idet at der findes frister samt regler om dagpenge du skal opfylde for at få ret til dagpenge. Dette krav er forskelligt i de nordiske lande. Spørg om dette i tilflytterlandet.

          Du kan rejser til de andre nordiske lande for at søge arbejde og beholde dine færøske dagpenge i op til 3 måneder. Kontakt ALS for at høre mere og før du rejser.

          Kontakt myndighed
          Spørg Info Norden

          Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

          OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

          Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.