Flytte fra Færøerne til udlandet

Flytte fra Færøerne til udlandet
I dette afsnit kan læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal flytte fra Færøerne.

Hvor skal jeg melde flytning, når jeg flytter fra Færøerne?

Flytning skal meldes til tilflytterkommunen. Flytter du til et andet nordisk land, skal du registrere dig som flyttet fra Færøerne, hvis din nye kommune i tilflytterlandet stiller krav om, at du skal indregistreres hos dem.

Du skal være indregistreret i tilflytterkommunen i det nye nordiske land, førend din færøske fraflytterkommunen kan registrere dig som fraflyttet.

Flytter du til et land uden for Norden i en periode, der er kortere end 6 måneder kan du stadig være indregistreret på Færøerne. Varer dit ophold længere tid end 6 måneder, skal du melde flytning hos din færøske fraflytterkommune.

Hvis en udlænding rejser ud af Færøerne

Kommer du fra et nordisk land og bor på Færøerne, så har du automatisk opholdsret. 

Men her er reglerne anderledes for borgere fra udenfor norden, og som flytter fra Færøerne igen.

Som udlænding fra udenfor norden kan din opholdstilladelse bortfalde, hvis du rejser fra Færøerne i længere tid eller opgiver din færøske bopæl. Det gælder også, selvom du har tidsubegrænset opholdstilladelse.

Bortfalder din opholdstilladelse, kan du risikere ikke at kunne vende tilbage til Færøerne igen.

Har du som udlænding boet lovligt på Færøerne i under to år, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 6 måneder.

Har du boet lovligt på Færøerne i over to år, og har du en opholdstilladelse, som kan gøres permanent, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 12 måneder.

Hvis disse tidsbegrænsninger overskrides, bortfalder din opholdstilladelse.

Ophold i udlandet på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet for, regnes ikke med.

Ophold i Grønland eller i Danmark regnes for ophold i udlandet.

Du kan søge om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.