Huskeliste når du skal studere i Sverige

Huskeliste når du skal studere i Sverige
10 ting der er værd at tænke på når du skal studere i Sverige.
  1. Er dit studie godkendt i dit hjemland? Dette gælder specielt sundshedsfag og proffesionsuddannelser.
  2. Har du en forsikring? Undersøg med dit eget forsikringsselskab, hvad der gælder for dig i din nye situation.
  3. Er du social sikret? Undersøg i hvilket land du vil være socialt sikret i løbet af dit ophold i Sverige.
  4. Bliver du syg? Husk at medbringe dit EU-sygeforsikringskort.
  5. Melde flytning eller ikke? Det er ikke almindeligt at melde permanent flytning til Sverige. Hvis du skal opholde dig i Sverige i mere end tolv måneder, bør du dog melde flytning.
  6. Videresende post? Husk at få din post videresendt til din nye adresse i Sverige.
  7. Skal du åbne en bankkonto i Sverige? Du kan læse mere på Hallo Nordens netsted om at åbne en bankkonto i Sverige.
  8. Har du kendskab til boligforholdene i den by hvor du skal studere? Har din uddannelsesinstitution boligtilbud? Tjek med uddannelsesinstitutionen om de har et modtagelsessystem eller information og så videre for nye studerende.
  9. Har du et gyldigt studenterbevis? ISIC er et internationalt studenterbevis, der samtidig giver en mængde rabatter i hele verden.
  10. Har du tjek på dine PIN-koder? Husk at medbringe dine PIN-koder til personlige sider på relevante myndigheders netsteder i dit hjemland.
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.