Jobsøgning i Grønland

Naturresursrådet i Attu vid Grönlands västkust
Photographer
Naturresursrådet i Attu vid Grönlands västkust
Her finder du links til portaler med aktuelle stillingsopslag til jobs i hele Grønland.

Det grønlandske arbejdsmarked er specielt, idet de fleste jobs findes inden for det offentlige eller i store selvstyreejede virksomheder. Samtidig er den private sektor meget lille. ​​​​Der er meget lav arbejdsløshed, og til nogle stillinger i bestemt brancher er det svært at tiltrække arbejdskraft. Der er gode jobmuligheder for særligt højtuddannede og sundhedsfagligt personale. 

Job i det offentlige

Grønlands Selvstyre er en af Grønlands helt store arbejdspladser og ledige stillinger opslås på Selvstyrets hjemmeside Nanoq.

De grønlandske kommuner driver en del funktioner, som i mange andre lande ville være udliciteret til private. Grønland er inddelt i fem kommuner: Avannaata Kommunia i nord, Kommune Qeqertalik og Qeqqata Kommunia på vestkysten, Kommune Kujalleq i syd samt Kommuneqarfik Sermersooq som dækker et område fra østkyst til vestkyst.

Grønlands hovedstad Nuuk ligger i Kommuneqarfik Sermersooq. 

Andre jobportaler

Selvstyret driver jobportalen suli.gl, som samler jobopslag for både offentlige og private virksomheder i hele Grønland.

Både de offentlige arbejdspladser og mange virksomheder slår stillinger op via den danske jobportal Jobindex, hvor man kan søge særskilt på jobs i Grønland.

Mediehuset Sermitsiaq/AG driver en jobportal med jobopslag for hele Grønland.

HireMe er en grønlandsk jobportal, der udelukkende er rettet mod Grønland. I portalen kan man finde jobs i alle Grønlands kommuner.

Sommerferiejob i Grønland

Nordjobb formidler sommerferiejobs for unge mellem 18-30 år i et andet nordisk land.

Du kan søge, hvis:

  • du er nordisk eller EU-borger
  • 18-30 år gammel

Det er en fordel, hvis du taler svensk, norsk eller dansk, men i nogle tilfælde kan ansøgningen også skrives på engelsk.

Nordjobb forvaltes af Foreningerne Nordens Forbund i København.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.