Kontakt til læge i Grønland

Foto: Akutmottagning, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Akutmottagning, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk av Mats Bjerde

Fotograf
Mats Bjerde
Her finder du links til alle akutnumre og sundhedscentre i Grønland.

Akutnummer

Er du kommet til skade eller har brug for akut lægehjælp, kan du finde akutnumre for alle byer/bygder på den grønlandske sundhedsportal Peqqik.gl.

Praktiserende læge

Har du brug for ikke-akut lægehjælp, skal du kontakte regionens sundhedscenter telefonisk og vil efter en kort samtale om problemet få en tid til undersøgelse. Du skal være opmærksom på, at der kun kan ringes på et særligt tidspunkt på dagen, og at der kan være ventetid. Vær tålmodig og vent. Du kommer igennem til sidst og får den behandling, du har brug for.

Doktor.gl

Hvis du bor i Nuuk, har du mulighed for at stille generelle spørgsmål og få fornyet recepter via e-lægen, doktor.gl. 

Speciallæge, fysioterapi og andre specialer

Du skal først undersøges af en praktiserende læge på sundhedscentret, før du kan blive henvist til behandling hos en speciallæge, fysioterapeut med mere.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.