Norske barselsdagpenge

Playing ball
Fotograf
Mads Schmidt Rasmussen / norden.org
Her kan du læse om de norske regler for barselsorlov og barselsdagpenge.

Har du ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption?

Forældre har ret til barselsorlov i sammenlagt 12 måneder i forbindelse med fødslen og efter fødslen. Disse 12 måneder omfatter blandt andet mors ret til barselsorlov i op til 12 uger under graviditeten og seks ugers barselsorlov, som er forbeholdt mor efter fødslen.

Du skal søge om orlov hos din arbejdsgiver, senest tre måneder før din orlov skal begynde.

Ud over de første 12 måneder har hver forælder ret til et års barselsorlov for hvert barn. Denne orlov skal afholdes umiddelbart efter det første år. Hvis du er enlig forsørger, har du ret til at få begge år selv. Også andre personer, som passer barnet, kan have ret til barselsorlov.

Adoptivforældre og plejeforældre har også ret til barselsorlov fra det tidspunkt, hvor omsorgen for barnet påbegyndes. Retten til barselsorlov gælder ikke ved stedbarnsadoption, eller hvis barnet er over 15 år.

Uenigheder om ret til barselsorlov kan afgøres af det såkaldte "Tvisteløsningsnemnda".

De fleste, som har ret til barselsorlov i Norge, har også ret til barselsdagpenge, som skal sikre din indkomst under orloven. For at have ret til dette, skal du opfylde en række krav. Du kan læse mere i afsnittene herunder. Du kan også have ret til ulønnet eller lønnet graviditetsorlov under dele af graviditeten, hvis du har behov for det.

En arbejdstager, som er gravid, har desuden ret til fri med løn i forbindelse med graviditetskontrol og undersøgelser.

    Barselsdagpenge

    Retten til barselsdagpenge under barselsorloven er lovfæstet i lov om social sikring (folketrygdloven). Du skal søge om barselsdagpenge hos Arbeids- og velferdsetaten (NAV), som har ansvaret for barselsdagpenge i Norge.

    Har du ret til barselsdagpenge under din orlov?

    De fleste, som arbejder i Norge, har ret til økonomiske ydelser i forbindelse med fødsel eller adoption. Du kan få barselsdagpenge, hvis du

    • er socialt sikret i Norge
    • har været erhvervsaktiv
    • har haft en pensionsgivende indtægt i mindst 6 af de 10 sidste måneder, før støtteperioden begynder.

    Andre ydelser, som eksempelvis dagpenge på grund af arbejdsløshed, sygedagpenge med mere, kan ligestilles med erhvervsaktivitet.

    Hvis du har arbejdet i et andet EØS-land i optjeningsperioden, kan denne periode lægges sammen med arbejdsperioden i Norge. Det seneste arbejdsforhold før du begynder din orlov, skal dog have været i Norge.

    Det er også muligt at få barselsorlov, hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende eller freelancer.

    Hvor meget kan du få i barselsdagpenge?

    Hvis du har ret til barselsdagpenge, beregnes barselsdagpengene som regel ud fra din indkomst, når du går på orlov. Hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende eller freelancer, udgør barselsdagpengene som udgangspunkt gennemsnitslønnen fra de seneste tre år, som du har fået en årsopgørelse for. 

    Du kan få barselsdagpenge i omtrent et år, og du kan vælge mellem to former for støtteperioder med forskellige dækningsgrader. Barselsdagpenge perioden varierer også, afhængigt af om du føder eller adopterer et barn.

    Hvordan fordeles barselsdagpenge mellem forældrene?

    I Norge er barselsperioden tredelt. En periode er forbeholdt mor (mødrekvote), en periode kan frit deles mellem forældrene (fællesperiode) og en periode er forbeholdt far/medmor (fædrekvote).

    Mor skal bruge de sidste tre uger før termin samt de første seks uger efter fødslen.

    Hvis far/medmor ønsker at bruge dele af fællesperioden, skal moren have genoptaget sit arbejde, sine studier eller lignende. Det samme krav gælder ikke for far/medmor, hvis mor bruger dele af/hele fællesperioden.

    Som far/medmor har du ret til barselsdagpenge, hvis du har haft en pensionsgivende indkomst i mindst 6 af de sidste 10 måneder før barselsperioden begynder. Du har dog ikke ret til fædrekvoten, medmindre mor har optjent rettigheder til barselsdagpenge og benytter sig af denne ret.

    Kan du forlænge eller udsætte barselsperioden?

    Du behøver ikke at holde barselsorlov i en sammenhængende periode. Du kan for eksempel udsætte barselsperioden, hvis du på grund af sygdom eller skade er helt afhængig af hjælp for at kunne passe barnet, eller fordi du ønsker at arbejde på fuld tid.

    Du kan også kombinere arbejde med barselsdagpenge, hvis du ønsker det. Dette kaldes 'graderte foreldrepenger' i Norge og giver mulighed for at forlænge din barselsperiode.

    Hvis far/medmor ønsker at udsætte fædrekvoten, skal han/hun søge om det. NAV skal have ansøgningen senest den sidste dag i fællesperioden. Du finder denne dato i bekræftelsesbrevet, som moren får, når hun har søgt om og fået bevilget barselsdagpenge.

    Du har også ret til at afvikle ferie, mens du holder barselsorlov eller modtager barselsdagpenge. Din barselsorlov sættes i så fald i bero i den periode, hvor du afvikler ferie.

    Hele barselsperioden skal være opbrugt, før barnet fylder 3 år. Hvis du får endnu et barn, mister du retten til resterende barselsorlov for det første barn.

    Har du ret til andre ydelser, hvis du ikke har ret til barselsdagpenge?

    Hvis du ikke har optjent ret til barselsdagpenge, kan du få udbetalt engangsstøtte. Du skal være bosat i Norge, når barnet bliver født eller adopteret for at have ret til engangsstøtte, eller du skal på anden vis være socialt sikret i Norge.

    Hvordan søger du om barselsdagpenge og engangsstøtte?

    Du skal søge om barselsdagpenge, både når det gælder mødrekvoten, fædrekvoten og fællesperioden. Det er vigtigt at sætte sig ind i datoerne, så du søger rettidigt. Du kan læse mere om ansøgning, sagsbehandlingstider og udbetalingsdatoer på nav.no.

    Barselsdagpenge udbetales på en fast dato, og du skal betale skat af pengene.

    Du skal søge om engangsstøtte senest 6 måneder efter fødslen eller adoptionen. Mor skal selv søge. Engangsstøtte er et skattefrit beløb, som du kan få én gang. Beløbet udbetales, når du får dit barn.

    Mor skal vedlægge en bekræftelse på terminsdatoen fra jordemoder/læge efter uge 26 i graviditeten.

    Hvad er reglerne, hvis du flytter til et andet nordisk land før eller under din orlov?

    Du kan som regel medbringe optjente barselsdagpenge fra Norge til et andet nordisk land.

    Hvis du allerede modtager graviditets- eller barselsdagpenge, når du rejser til et EU-/EØS-land, beholder du ydelsen fra Norge under opholdet. Det er dog et krav, at du ikke er i arbejde, og at de øvrige vilkår for at få barselsdagpenge er opfyldt.

    Hvis du har optjent ret til graviditets- eller barselsdagpenge fra Norge, men ikke er påbegyndt støtteperioden, før du rejser til et EU-/EØS-land, kan du få ydelsen udbetalt fra Norge under opholdet. Det er et krav, at du ikke arbejder i et andet EU-/EØS-land, før din orlov begynder, og at de øvrige vilkår for at få barselsdagpenge er opfyldt.

    Hvem skal du kontakte, hvis du har spørgsmål?

    Du kan kontakte NAV, hvis du har spørgsmål om barselsdagpenge.

    Spørg Info Norden

    Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

    OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

    Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.