Skat på Færøerne

Skat på Færøerne
Her kan du læse om de regler, der gælder for dig, som er skattepligtig - enten begrænset eller fuldt skattepligtige - på Færøerne.

Grundreglen er, at du skal betale skat der hvor du arbejder og tjener penge. Du skal ikke betale skat i to nordiske lande for den samme indkomst.  Dette reguleres af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, som omfatter Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige.

Kommer du til Færøerne fra et andet nordisk land, skal du ikke ansøge om hverken arbejds- eller opholdstilladelse. Nordiske aftaler sikrer, at nordiske borgere frit kan færdes mellem landene. Men alle, der arbejder på Færøerne er skattepligtige – enten begrænset eller fuldt skattepligtige.

Hvad skal jeg betale i skat?

Overordnet skelnes der mellem begrænset og fuld skattepligt.

Du er begrænset skattepligtig, hvis du arbejder på Færøerne uden at flytte bopæl til landet. Opholdet må dog højst være 180 dage i en 12 måneders periode. Hvis du er på Færøerne i mere end 180 dage i en 12 måneders periode, er du fuldt skattepligtig.

Udover landsskatten skal alle, som er skattepligtige på Færøerne, betale kommuneskat, som varierer fra kommune til kommune.

Hvis du er fuldt skattepligtig på Færøerne og har indtægter eller anden aktivitet i et andet nordisk land, og således er skattepligtig af disse indtægter/aktiviteter i begge lande, ordnes din skat ved dobbeltbeskatningsaftalen.

Kontakt TAKS for yderligere informationer om dit tilfælde.

Hvis dit ophold på Færøerne forlænges, eller hvis du af andre grunde går fra at være begrænset skattepligtig til fuldt skattepligtig, gælder din fulde skattepligt fra dit opholds første dag på Færøerne.

 

Bankkonto

For at kunne modtage løn og betale din skat på Færøerne er det nødvendigt, at du opretter en bankkonto i en af de fire færøske banker. De er Bank Nordik, Betri Banki, Norðoya Sparikassi eller Suðuroya Sparikassi.

 

Begrænset skattepligt

Som begrænset skattepligtig skal du betale 42 % af din A-indkomst i skat. Du er ikke forpligtet at betale hverken barselsgebyr, arbejdsløshedsbidrag eller sygeforsikringsbidrag.

Til gængæld har du heller ikke ret til udbetaling fra disse sociale ordninger.

Begrænset skattepligtig er ikke fritaget at betale arbejdsmarkedsbidrag, men betaler 3% af skattepligtig indkomst

I nogle tilfælde kan man som begrænset skattepligtig tegne en personlig forsikring til nogle af disse sociale ydelser. Kontakt vedkommende ordning hvis du vil vide mere om, hvordan du kan tegne en sådan forsikring og om hvilke rettigheder, du i det tilfælde har.

Som begrænset skattepligtig har du heller ikke ret til fradrag i skat eller rentestøtte.

Er du ansat i FAS (Faroe Islands National and International Ship Register) eller på BareBoat skibe, skal du betale 35 % i skat.

 

Fuld skattepligt

Som fuldt skattepligtig skal du opgive alt, hvad du tjener på Færøerne og i udlandet på din selvangivelse.

Skatten af A-indkomsten er omkring de 40 % alt efter indkomst og afhængigt af, hvilken kommune du bor i.

Derudover skal du betale

  • 0,71 % i barselsgebyr, hvis du er mellem 16 og 67 år gammel og er fuldt skattepligtig på Færøerne. Se nærmere på barsil.fo
  • 3 % i "samhaldsfasti"/arbejdsmarkedsgebyr
  • 1,25 % til ALS, som er fonden for arbejdsløshedsunderstøttelse
  • 175,- kr. om måneden plus 0,60 % af din skattepligtige indkomst til Heilsutrygd, som er den offentlige sygeforsikring.
  • 150,-kr om måneden som afgift til det offentlige radio- og tv-selskab, Kringvarp Føroya (Kvf). (Beløbet varierer lidt. Se nærmere længere nede på siden). 

På landsskattetavlen finder du en oversigt over, hvad du skal betale i landsskat.

Hos TAKS findes en oversigt over kommuneskatteprocenterne. 

 

Selvstændig erhvervsdrivende

Landsskattestigen gælder også for selvstændige. Kontakt TAKS, hvis du vil vide mere om at starte som selvstændig.

 

Studerende og Færøfradrag

Færinge som studerer i Danmark kan få den såkaldte Færøfradrag.

Forudsætningen for Færøfradrag er, at:

-man var bosiddende på Færøerne, inden man flyttede til Danmark. 

-opholdet i Danmark skal være på grund af studie

-man skal ikke have en kompetancegivende uddannelse, før man flyttede til Danmark

-man skal ikke have boet i Danmark i mere end 6 måneder før studiestart. 

 

Hvilke fradrag har jeg ret til?

 

Børnefradrag gives både i landsskatt og kommuneskatt. Fradraget er betinget af barnets alder. Er barnet yngre end 7 år er fradraget i landsskatten 9.200,-kr om året. Er barnet mellem 7 og 17 år, er fradraget pr.barn 6.500,-kr om året. (2020)

Kommuneskatten varierer fra kommune til kommune. .    

Børnefradrag gives både i landsskatt og kommuneskatt. Fradraget er betinget af barnets alder. Er barnet yngre end 7 år er fradraget 9.200

Som fuldt skattepligtig har du ret til rentestøtte som hjælp til betaling af renterne til din gæld for det hus, du ejer og bor i på Færøerne.

Fra 2018 lyder støtten på 35% af renterne, men beløbet kan dog maksimalt udgøre 35.000 kr. i alt om året. Procentsatsen ændrer sig dog med mellemrum, så spørg i banken eller hos TAKS for yderligere informationer om rentestøtten.

fagforeningerne.   

I modsætning til de andre nordiske lande bliver efterløn og pensioner udbetalt på Færøerne beskattet forud for udbetaling.

Pensioner fra et nordisk land beskattes i det land, man får sin pension udbetalt fra. Mellem Færøerne og Danmark er der dog den særregel, at pensioner bliver beskattet i bopælslandet. Pensioner fra et nordisk land, som ikke bliver beskattet i dér, er skattepligtige på Færøerne.

 

Skat af ejendom

Har du en lejeindtægt fra færøsk ejendom, bliver den beskattet på Færøerne, men der er ingen skatter på fast ejendom (såsom ejendomsværdiskat og ejendomsskat).

Lejeindtægter fra fast ejendom i udlandet, beskattes i udlandet, men skal oplyses i din selvangivelse og er berettiget et skattefradrag.

Ved fast ejendom hos personer bosat uden for Færøerne gælder, at lejeindtægter fra fast ejendom på Færøerne, som tilhører personer bosat uden for Færøerne, bliver beskattet på Færøerne.

Hvis du vil vide mere om skat på Færøerne, så kontakt TAKS.

 

Kringvarp Føroya (Kvf)

Bor du på Færøerne og er mellem 24 og 66 år, skal du betale 150,-kr om måneden som betaling for det offentlige radio- og tv-selskab Kringvarp Føroya.    Er du ældre end 67 år betaler du 50,-kr om måneden. Er du 23 år eller yngre, betaler du intet.

Du betaler afgift til Kvf, hvis du er fuldt skattepligtige på Færøerne.  Er du studerende og bor i udlandet, men er fuldt skattepligtig på Færøerne, betaler du dog intet.

TAKS kræver ind afgiften til Kvf.  

Har du A-indtægt går Kvf-betalingen automatisk af lønnen hver måned. Modtager du uddannelsesstøtte, mens du bor på Færøerne og er mellem 25 og 66 år går Kvf-betalingen automatisk af din månedlige uddannelsesstøtte.

Hvis du ikke har A-indtægt, får du tilsendt en regning hver måned.

Virksomheder, organisationer, institutioner og offentlige myndigheder betaler Kvf-afgift engang om måneden i forhold til deres lønomkostninger.  

Kirkeskat

Hvis du er medlem af den færøske folkekirke, betaler du på 0,6 % af din A-indkomst i kirkeskat. Hvis du ikke ønsker at være medlem af den færøske folkekirke, skal du meddele det til TAKS.

 

Toldregler på Færøerne

Hos TAKS finder du også oplysninger om gældende toldregler.

  • Indførsel af varer til Færøerne 
  • Toldregler for rejsende til og fra Færøerne

Kontakt TAKS  for yderligere oplysninger om regler flyttegods.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.