10 milepæle i litteraturprisens historie

1962:

Første gang Nordisk Råds litteraturpris blev uddelt var til værket Hans nådes tid af Eyvind Johnson. Hans nådes tid formåede med sin ironiske stil at løfte et stort historisk stof frem som et spejl for vores egen tid, mente juryen.

Eyvind Johnsons stærke engagement i tidens brændende moralske og politiske problemer gav ham konsekvente holdninger mod diktatur og misbrug af det enkelte menneske. Johnson blev tildelt Nobelprisen i 1974.

1965: 

I 1965 blev prisen delt mellem to værker (hvilket aldrig er sket siden da), nemlig Det gode håb af William Heinesen og Från helvetet till paradiset af Olof Lagercrantz.

Juryen skrev: ”Det gode håb”, en roman fra Færøerne, som udspiller sig i 16oo-tallet, giver et frodigt og farvestrålende indblik i en krigsperiode i nordisk historie og samtidig en almengyldig skildring af kampen mellem retfærdighed og undertrykkelse. ”Från helvetet till paradiset” er et kritisk studie af kunstnerisk rang, en moderne digters tolkning af et klassisk værk, som desuden formidler et personligt budskab.

1974:

Uden mål – og med af Villy Sørensen var den første essaysamling, som vandt Nordisk Råds litteraturpris. Essaysamlingen diagnosticerer og diskuterer en række vanskeligheder, som mennesket i det moderne samfund står overfor: moralske og sociale konsekvenser af moderne videnskab og teknologi, magtproblemet og udvikling eller afvikling af politiske utopier og spørgsmål om kunstens og filosofiens situation i moderniteten – alt sammen formuleret i kunstnerisk højt bevidst prosa, mente juryen.

1980: 

Da Sara Lidman vandt med Vredens barn, var hun den første kvindelige modtager af prisen efter dens indstiftelse i 1962. Prisen havde på det tidspunkt haft flere kvindelige nominerede, blandt andet Inger Christensen.

Juryen skrev i vindermotivationen: ”Sara Lidman fremmaner her en hel bygds liv og menneskelige erfaringer med kærlighed, ømhed, munter ironi og en uudtømmelig fabuleringsglæde, som giver fortællingen en mytisk dimension.”

1987:

Hudløs himmel af Herbjørg Wassmo var tredje del af en trilogi (Huset med den blinde glasveranda og Det stumme rum).

Juryen skrev: "Hudløs himmel" er tredje del i romanserien om 'tyskerungen' Tora, den udnyttede, som gennem andre finder styrken til at leve videre. Romanen er en usædvanligt nuanceret skildring af en ung kvinde skrevet i et følsomt sprog og samtidig med en drastisk realisme.”
 

1995:

Englar alheimsins (Universums änglar) af Einar Már Gudmundson gav stemme til de psykisk sårbare gennem skizofrene Páll, der gennem hele sit liv har lidt af personlighedsspaltning, humørsvingninger og angst. Romanen udspiller sig i Reykjavik, en by i vækst og forvandling.

Juryen skrev: ”Med poetisk galskab opleves civilisationen og verden gennem den psykiatriske patients sind. Humoren fremhæver alvoren. Ironien er klædt i naivitetens slør. Romanen åbner for indsigt i den virkelighed, som vi har vænnet os til at kalde normal.”

1998:

Efter att ha tillbringat en natt bland hästar er skrevet af Tua Forsström, som blev den første kvindelige finlandssvenske digter, der vandt prisen. Natur og dyr, herunder heste, er en vigtig bestanddel i Tua Forsströms litteratur. Dyrene repræsenterer friheden til at være og føle, og de viser også livets skrøbelighed. Digtsamlingen bevæger sig over kloden og udtrykker altings forgængelighed og menneskets ensomhed – altid til stede i livet.

Juryen skrev: ”Nordisk Råds litteraturpris 1998 tildeles den finske forfatter Tua Forsström for "Efter att ha tillbringat en natt bland hästar", som er en mangefacetteret digtsamling med indslag af både humor og sorg. Den har et gennemgående tema, er musikalsk og har et stærk nærvær i nuet.”

2007:

Drömfakulteten. Da Sara Stridsberg vandt prisen i 2007, var hun den hidtil yngste prismodtager i prisens historie. Juryen skrev: "Drömfakulteten" er en glødende roman med mange lag. Fortællingen kredser om det ekstremfeministiske ikon Valeri Solanas og hendes på mange måder tragiske skæbne. Stridsberg blander dokumentarisk materiale og fri fiktion i en feberagtigt vibrerende prosa. Drömfakulteten har undertitlen ’’tillägg till sexualteorin’’, og romanen er et sviende opgør med de forskellige undertykkelsesmekanismer i samfundet. På trods af sit alvorlige emne er Drömfakulteten en roman, som bæres frem af en enorm energi og sproglig lyst.”

2019: 

Efter Solen. Da Jonas Eika (f.1991) modtog prisen, var han den yngste prismodtager nogensinde. Juryen skrev: ”Jonas Eika får prisen for et værk, hvor man mærker den globale krisetid. Udbytning og ulighed, fortvivlende vilkår og voldsomme, mørke erfaringer er en vigtig del af dens stof (…) Virkeligheden åbner sig mod andre muligheder, andre dimensioner. Det er der noget vidunderligt og håbefuldt i, som præcis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.”
 

2021:

Naasuliardarpi (Blomsterdalen). Da Niviaq Korneliussen vandt med Blomsterdalen, gik der et sus gennem Skuespillerhuset i København. Hun var den første grønlandske prismodtager nogensinde. Blomsterdalen er en milepæl i grønlandsk litteratur, der med intensitet og ømhed giver indblik i grønlændernes liv i dag og de traumer, der stadig sætter dybe spor.