Det nordiske sundhedssamarbejde

Bad i varme kilder
Photographer
Karin Beate Nøsterud/norden.org
Sundheden i Norden har det godt. Den gennemsnitlige levealder i regionen er over 80 år, og stadig flere er raske i deres alderdom. Spædbørnsdødeligheden i de nordiske lande er blandt de laveste i verden, og samtlige 5 lande er i top 20 og 4 af landene i top 6 over lande med den laveste spædbørnsdødelighed.

Interessen for et øget nordisk samarbejde inden for sundheds- og plejesektoren har vist sig at være stor. 

Den tidligere svenske minister, Bo Könberg, har skrevet en uafhængig rapport om hvordan det nordiske samarbejde på sundhedsområdet kan udvikles og forstærkes i løbet af de næste 5-10 år. Han fremlægger 14 konkrete forslag til fremtidens nordiske sundhedssamarbejde:

Det understreges i indledningen af rapporten at det er centralt for disse forslag hvilke sundheds- og plejespørgsmål vi kan håndtere bedre via et nordisk samarbejde. Der skal også udarbejdes en vurdering af hvilke spørgsmål vi bedre kan håndtere på europæisk niveau.  

Siden rapporten blev præsenteret for ministerrådet i 2014, har de nordiske social- og sundhedsministre flere gange diskuteret og taget beslutning om at iværksætte initiativer som knytter an til rapportens forslag. Herunder kan du læse en kortfattet præsentation af indholdet af forslagene samt en aktuel status.

 

1. Kraftfulde indsatser mod den øgede antibiotikaresistens

Anvendelsen af antibiotika i Norden skal mindskes til det laveste niveau i Europa inden for 5 år. Økonomisk støtte til forskning i nye former for antibiotika.

Status: Ministerrådet for Social- og Helsepolitik (MR-S) har sammen med de nordiske ministre for levnedsmiddel- og landbrugsspørgsmål etableret en tværsektoriel nordisk strategigruppe mod antimikrobiel resistens i 2016. Gruppen skal fremme det internationale arbejde og det fælles nordiske arbejde mod antimikrobiel resistens. Desuden mødes nordiske eksperter på området regelmæssigt og giver prioriterede rekommandationer til strategigruppen. Det norske formandskab i 2017 har derudover taget initiativ til et projekt som skal udarbejde en fælles nordisk, generisk kommunikationsplan i forhold til antibiotikaresistens.

 

2. Et styrket samarbejde om højt specialiseret behandling i Norden

Etablering af en nordisk beredskabsgruppe på højt niveau med henblik på regelmæssig dialog mellem landene om behovet og mulighederne for samarbejde på området. 

Status: Embedsmandskomitéen for Social- og Helsepolitik (EK-S) har nedsat en nordisk gruppe for højt specialiseret behandling som indledte sit arbejde i 2016. Gruppen består af repræsentanter fra de nordiske sundhedsmyndigheder og skal både konsolidere og fremme det nordiske samarbejde på området.

 

3. Etablering af et nordisk netværk om sjældne diagnoser

Etablering af et netværk for et fremtidsorienteret samarbejde om sjældne diagnoser for at styrke igangværende og nye fælles indsatser og harmonisere disse på en bedre måde.

Status: Embedsmandskomitéen for Social- og Helsepolitik (EK-S) har nedsat et nordisk netværk om sjældne sygdomme som indledte sit arbejde i 2016. Netværkets opgave er at udvikle eksisterende og nye former for nordisk samarbejde om sjældne sygdomme, styrke det nordiske samarbejde på området og forbedre koordineringen af fælles initiativer.

 

4. Etablering af et nordisk virtuelt center for registerbaseret forskning

En styrkelse af forskningssamarbejdet om dataregistre, biobanker og klinisk interventionsforskning. Indførelse af en model for gensidig anerkendelse af etisk kontrol af nordiske forskningsprojekter.

Status: Det norske formandskab for Ministerrådet i 2017 har initieret et treårigt prioriteringsprojekt: "Nordisk forskningssamarbejde for bedre sundhed". Projektet består af flere aktiviteter relateret til dette forslag.

 

5. Udvidelse af samarbejdet om initiativer for en bedre folkesundhed

Forøget erfaringsudveksling i folkesundhedsspørgsmål, især når det gælder rygning og misbrug af alkohol.

Status: De nordiske social- og sundhedsministre har valgt at behandle forslag 5 & 6 samlet (se status herunder).

 

6. Etablering af en nordisk folkesundhedspolitisk platform med henblik på at mindske uligheden inden for sundhed

Etablering af en platform med forslag til nordiske projekter og aktiviteter med formålet at mindske forskellene i sundhed.

Status: De nordiske social- og sundhedsministre har valgt at behandle forslag 5 og 6 samlet og er i 2016 blevet enige om at etablere en nordisk folkesundhedsarena bestående af repræsentanter fra de nordiske ministerier med ansvar for folkesundhedsspørgsmål. Arenaen skal bidrage til at styrke policyudvikling og implementering af tiltag med henblik på en god og ensartet sundhed i de enkelte lande. Nordens Velfærdscenter (NVC) fungerer som sekretariat for arenaen.

 

7. Forøgelse af patientmobiliteten i Norden

Evaluere hvilken effekt de nordiske landes implementering af EU's patientmobilitetsdirektiv har for patienterne samt forsøge at øge deres ret til pleje og behandling i et andet nordisk land.

Status: Forslaget forventes at blive behandlet af ministerrådet senere.

 

8. Styrkelse af samarbejdet om velfærdsteknologi

Skabe fælles nordiske definitioner og fælles retningslinjer for velfærdsteknologi med det formål at harmonisere standarderne for velfærdsteknologiske produkter. Brugerne skal inkluderes i udviklingsarbejdet.

Status: Forslaget forventes at blive behandlet af ministerrådet senere.

 

9. Udvidelse af samarbejdet om eSundhed

Fortsætte samarbejdet om e-recepter. Skabe et nordisk online sundhedsbibliotek og udvikle et nordisk søgeværktøj til "Min patient".

Status: Forslaget forventes at blive behandlet af ministerrådet senere.

 

10. Styrkelse af det nordiske samarbejde inden for psykiatrien

Afholde årlige nordiske topmøder på psykiatriområdet samt øge vidensindsamlingen og erfaringsudvekslingen om modeller for bedste praksis.

Status: Ministerrådet har desuden nedsat en nordisk arbejdsgruppe på psykiatriområdet som skal udforme rammerne for et løbende nordisk samarbejde når det gælder indsatser for mennesker med psykiske sygdomme. Gruppen har fastlagt en ambition om at der afholdes et nordisk topmøde hvert andet år. Ministerrådets danske formandskab arrangerede et nordisk psykiatritopmøde i 2015, og det norske formandskab arrangerede et topmøde om psykisk sundhed i Oslo i februar 2017.

 

11. Udvide mandatet for samarbejde inden for sundhedsberedskabet

Udvide mandatet for den eksisterende sundhedsberedskabsgruppe (Svalbardgruppen) og inkludere alle aspekter inden for rammerne at et nordisk samarbejde om sundhedsberedskab.

Status: Den nordiske sundhedsberedskabsgruppe har fået et nyt og udvidet mandat som træder i kraft den 1. januar 2017.

 

12. Udvidelse af det nordiske samarbejde om lægemidler for bedre omkostningseffektivitet og en øget sikkerhed

Oprette et fælles apotek for særlige lægemidler og øge samarbejdet inden for sjældne lægemidler. Øge informationsudvekslingen om indkøbsaftaler og ansøgninger om nye lægemidler.

Status: Der er i 2016 blevet gennemført en kortlægning af de nordiske landes erfaringer på lægemiddelområdet. Kortlægningen og konklusionerne i den blev præsenteret for Ministerrådet i marts 2017. Rådet besluttede at nedsætte en nordisk arbejdsgruppe for informations- og erfaringsudveksling om priser og subventioner på lægemiddelområdet.

 

13. Etablering af en ny nordisk tjenestemandsudveksling

Styrke den eksisterende aftale om tjenestemandsudveksling via et treårigt pilotprojekt som giver mulighed for kortere udvekslingsophold for tjenestemænd som arbejder med sundhedsspørgsmål i relevante ministerier.

Status: Et pilotprojekt som åbner op for kortere udvekslingsophold for tjenestemænd ved de nordiske social- og sundhedsministerier blev indledt i 2015 og evalueret i slutningen af 2016. Ministerrådet har på baggrund af evalueringen valgt at forlænge pilotprojektet i 2017 og samtidig se på mulighederne for herefter at inkludere denne form for tjenestemandsudveksling i den almindelige udvekslingsordning.

 

14. Etablering af et nordisk samarbejde vedrørende nationale eksperter i EU-Kommissionen

Indgå et nyt, uformelt samarbejde om placering af nationale eksperter i europæiske komitéer på social- og sundhedsområdet med henblik på en bedre udnyttelse af landenes ressourcer.

Status: Ministerrådet besluttede på sit møde i marts 2017 at arbejde videre med forslaget.

Nordisk Ministerråds handlingsplan for Vision 2030

Handlingsplanen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd skal arbejde for at nå visionens mål gennem en række initiativer, som er knyttet til visionens strategiske prioriteringer: Et grønt Norden, Et konkurrencedygtigt Norden og Et socialt bæredygtigt Norden. Der er 12 mål knyttet til de strategiske prioriteringer. De strategiske prioriteringer og målene skal fungere som rettesnor for al virksomhed i Nordisk Ministerråd i de kommende fire år. Handlingsplanen er opdelt i 12 dele, som er knyttet til de 12 mål.