Et blomstrende, men delvist segregeret arbejdsmarked

People in Café
Fotograf
Toa Heftiba, Unsplash
Norden er kommet stærkt igen efter finanskrisen. Sverige har den højeste beskæftigelsesgrad i EU, mens Island har den højeste beskæftigelsesgrad i Europa som helhed. En høj beskæftigelsesgrad blandt kvinder er et særkende og en fundamental egenskab ved de nordiske arbejdsmarkeder. Finlands arbejdsstyrke er mindsket i absolutte tal siden 2008, mens arbejdsstyrken i de øvrige lande relativt set er blevet mindre.

I visse sektorer er det vanskeligt for arbejdsgiverne at finde medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse er dog stigende, hvilket peger i retning af, at Norden vil være godt rustet til at opfylde kravene på fremtidens arbejdsmarked.

Arbejdsløsheden er højest i de gamle industribyer og i visse tyndtbefolkede områder. Overordnet set er der en tendens til, at arbejdspladser flytter fra landet til byen, og mange kommuner er ikke så modstandsdygtige over for forandringer, som den generelle nordiske tendens antyder. I landområderne er det desuden mindre sandsynlig, at indbyggerne har en videregående uddannelse, end det er tilfældet blandt indbyggere i byerne.

Lønstrukturerne og det lave antal ufaglærte jobs i den nordiske model gør det til en udfordring for nyankomne immigranter at blive integreret på arbejdsmarkedet. Udfordringer med integrationen kommer også til udtryk i resultaterne i skolen, og i Norden er karaktergabet mellem nordiskfødte elever og første- og andengenerationsindvandrere større end gennemsnittet for OECD-landene.

Alt i alt har Norden et sundt arbejdsmarked, men et økonomisk landskab i konstant forandring vil dog byde på væsentlige udfordringer.

Download afsnittet om arbejdsmarkedet: 

Kontaktperson

Gustaf Norlén, [Gustaf.norlen@nordregio.org]