Fakta om Færøerne

Hvalba, Suðuroy
Fotograf
Erik Christensen, Porkeri
Fiskeri og barsk natur kendetegner Færøerne, som er en øgruppe i Nordatlanten.

Færøerne er et af de tre selvstyrende områder i Norden, og består af 18 større og mindre øer som forbindes af tunneller og færger. Landskabet er barskt med stejle klipper, græsklædte åse og lidt skov.

Med sine knap 1.400 km2 er Færøerne det mindste af de tre selvstyrende områder i Norden. Der bor 49.864 mennesker på Færøerne, og cirka 20.000 af dem bor i hovedstaden Torshavn.

Færøerne tilhører formelt kongeriget Danmark, men har et udstrakt selvstyre. Lagtinget er den øverste myndighed på Færøerne. Landet er ikke medlem af EU, men har indgået en fiskeri- og handelsaftale med EU.

Fiskeri er den allervigtigste industri på Færøerne efterfulgt af turisme og uldproduktion. Mere end 97 % af øens eksport udgøres af fiskeriprodukter.

Samlet areal: 1.396 km2

Højeste punkt: Slættartindur 882 m

Kystlinje: 1.289 km

Grænser: 0 km

Søer og elve: 9 km2

Gennemsnitstemperatur Tórshavn (1961-1990): januar 3,4° C, juli 10,3° C

Normal nedbørsmængde Torshavn (2006): 1.294 mm

Befolkning 2017: 49.864  indbyggere

Indbyggertal, hovedstaden 2017: 28.885 indbyggere Torshavn (kommune) (1)

Nationaldag: 29. juli (Ólavsøka)

Styreform: Hjemmestyre – inden for kongeriget Danmark

Parlament: Lagtinget (33 pladser)

Medlemskab af EU: Nej

Medlemskab af NATO: Siden 1949 (grundet det danske medlemskab)

Statsoverhoved: Dronning Margrethe II

Regeringsleder (september 2015): [Aksel Vilhelmson Johannesen]

Valuta: Danske kroner (DKK)

Officielt netsted: www.hagstova.fo

Officielt sprog: Færøsk

1) Torshavn kommune består af 6 byområder som er geografisk adskilt fra Torshavn og derfor ikke betragtes som en del af byen.

Kontakt