Fakta om Grønland

Grønland er verdens største ø og næsten 80 % af dette selvstyrende område er dækket af en iskappe og mange gletsjere. Alligevel er det isfrie areal næsten lige så stort som hele Sverige, men kun en ganske lille del af dette er dyrkbart land.
Grønland har knap 56.000 indbyggere, og cirka 18.000 af dem bor i hovedstaden Nuuk.
Grønland er en del af kongeriget Danmark, men har en høj grad af selvstyre som senest blev udvidet i 2009. Selvstyret omfatter imidlertid ikke rigsanliggender som blandt andet udenrigs- og sikkerhedspolitik og valutapolitik.
Grønland er ikke medlem af EU, men har en særlig fiskeriordning og er blevet optaget som et af de såkaldte oversøiske lande og territorier som har særlige forbindelser med EU.
Sæl- og hvalfangst, fiskeri og jagt er de primære indtægtskilder i Grønland. Landet har også en stigende indtægt fra turisme samt en del minedrift.
BNP pr. indbygger er 25.000 euro (2006).
Samlet areal: 2.166.086 km2
Indlandsis og gletsjere: 1.755.637 km2
Isfrit område: 410.449 km2
Højeste punkt: Gunnbjørns Fjeld 3.693 m
Kystlinje: 44.087 km
Grænser: 0 km
Skov: 1 km2
Gennemsnitstemperatur Nuuk (1961-1990): januar -7,4° C, juli 6,5° C
Nedbørsmængde (2006): Aasiaat 352 mm, Tasiilaq 742 mm
Befolkning 2017: 55,860 indbyggere
Befolkning, hovedstaden 2017: Nuuk 18,000 indbyggere (1)
Nationaldag: 21. juni (årets længste dag)
Styreform: Selvstyre – inden for kongeriget Danmark
Parlament: Inatsisartut eller Landstinget (31 pladser)
Medlemskab af EU: Fra 1. januar 1973 til 1. februar 1985
Medlemskab af NATO: Siden 1949 (grundet det danske medlemskab)
Statsoverhoved: Dronning Margrethe II
Regeringsleder (oktober 2014): Kim Kielsen (Siumut)
Valuta: Danske kroner (DKK)
Officielt netsted: http://dk.nanoq.gl/
Officielt sprog: Grønlandsk
1) Sermersooq kommune