Natur, klima og miljø i Norden

Nordic Council of Ministers
Fotograf
Oddleiv Apneseth
Langstrakte kyster, dybe skove, fjelde, enge og floddale. Nordens natur er unik fra de arktiske og subarktiske trakter mod nord til de lune, tempererede egne i syd. Golfstrømmen er med til at sikre et mildt klima – men som i resten af verden er Norden truet af klimaforandringer og et miljø, der presses af voksende civilisation.

Det kan tage lang tid at finde dem, men pludselig er de der, halvt skjult af blødt mos: smukke, velduftende kantareller. Posen er allerede fuld af blåbær, og i kurven ligger et par flotte rørhatte. Sensommerens og efterårets ture ud i skoven for at samle forråd er for mange mennesker i Norden en højt skattet fritidsaktivitet. Nordens natur er et spisekammer fuld af indbydende planter, fisk i søer og elve og dyr som kronvildt, vildsvin og elge.

For mange nordiske borgere er et liv i pagt med naturen en selvfølge, også selvom hverdagen leves midt i storbyen. Fra de fleste byer i Norden er der en let og direkte adgang til naturoplevelser. Ture til stranden med havbadning, sensommerture med bær- og svampeplukning, skiture i et glitrende hvidt krystallandskab og en tur i skoven for at plukke forårets første anemoner er for mange en selvfølge år efter år.

Nordens natur er enestående og smuk, men også sart. Navnlig nord for polarcirklen vokser planter kun meget langsomt, og sker der menneskelige indgreb, genoprettes naturen kun i et sparsomt tempo, hvis den overhovedet er i stand til det. I de tæt befolkede dele af Norden, ikke mindst i Danmark, er der kun få områder tilbage med oprindelig natur.

Faretruende klimaforandringer

Klimaet over hele verden er i færd med at ændre sig på grund af global opvarmning. Det er sandsynligt, at især klodens polaregne vil blive særligt hårdt ramt af de klimatiske ændringer, og allerede nu er der mange tydeligt tegn, ikke mindst i Grønland, på at natur og miljø er under stort pres. Dyr mister deres habitater, og mennesker må leve med, at mange naturmæssige forhold ændrer sig, hvilket også vil spille ind på økonomi og kultur.

Hyppigere oversvømmelser som følge af kraftigere regn og øgede vandstande langs floder og kyster belaster allerede nu infrastruktur og bygninger i hele Norden og giver et vist økonomisk pres.

Forandringerne sker hurtige nord for polarcirklen end i resten af verden. Den gennemsnitlige årstemperatur i Arktis er steget dobbelt så meget som på sydligere breddegrader de seneste tiår. Gletsjere og havis smelter hurtigere, end man tidligere havde forventet, og regeringerne i de nordiske lande ser med stor alvor på udviklingen.

Kutter ved Upernavik
Fotograf
Mats Bjerde

Havene er under pres

Norden er omgivet af hav fra Østersøen i syd til Polarhavet i nord. Helt siden vikingetiden har havet været både en vigtig transportvej og kilde til føde for Nordens befolkninger. De fleste nordiske borgere lever i kystnære områder, og mange forbinder en let adgang til havet som vigtig livskvalitet. At værne om og beskytte livet i havet står derfor højt på dagsordenen i alle nordiske lande. 

Der arbejdes aktivt på at sikre en bæredygtig forvaltning af ressourcerne i havet og på at minimere tilførslen af fremmede og miljøtruende organismer. Havenes økosystemer er under pres fra tilførsel af miljøfarlige stoffer og fra skibstrafik. Eksempelvis er Østersøen  truet af kraftig algevækst, og man arbejder derfor på at reducere mængden af nitrogen og fosfor.

Et andet eksempel er truslen fra invasive arter som den russiske kamtjatka-krabbe, eller kongekrabbe, der hurtigt og aggressivt truer habitatet for endemiske arter langs store dele af den norske kyst.

Arbejdet med havmiljøet sker i tæt samarbejde med internationale organisationer som EU og FN og med indspark til internationale miljøkonventioner.

Nationalparker og uspoleret natur

Flere og flere planter og dyrearter er truet, og kloden rundt er der eksempler på tilbagegang eller ligefrem, at arter uddør. Sådan er det også i Norden. De nordiske regeringer har derfor besluttet at oprette nationalparker, hvor naturen skal få lov at udvikle sig uden direkte menneskelig indblanding. Selv i det tæt befolkede Danmark er der nu nationalparker, og det er nødvendigt for at beskytte og bevare den biologiske mangfoldighed.

Turister fra hele verden strømmer til Norden for at opleve den unikke natur. Det gælder alt fra Danmarks sandstrande til de norske fjorde og fjelde, Grønlands isbjerge, de svenske skove og Finlands tusinde søer.

Det er positivt, at der er voksende interesse for naturens skønhed og ro, men det belaster også, og den stigende tilstedeværelse af mennesker kan blive en direkte trussel. Man bruger begrebet ’people polution’, om natursteder af høj herlighedsværdi, som besøges af store mængder turister, og flere steder i Norden arbejdes der aktivt på at værne om natur og miljø og direkte undgå masseturisme.

Birketræer
Fotograf
Benjamin Suomela / Norden.org

Sundhed og miljø

I 1989 etablerede Nordisk Ministeråd Svanemærket, der i dag kendes af stort set alle borgere i Norden. Hvis en vare bærer mærket, er det fordi, den er blandt de mindst miljøbelastede i den pågældende varegruppe.

De nordiske lande har en lang tradition for at arbejde sammen om miljøspørgsmål, og etableringen af Svanemærket er blot et af mange eksempler. Man har længe været klar over, at miljøsager ikke kan behandles isoleret, men må ses på som delen af en global helhed. Eksempelvis arbejder de nordiske lande sammen om at beskytte naturen og miljøet i de arktiske egne.

Ofte griber miljøspørgsmål sig også ind i folkesundheden – det gælder eksempelvis skadelige stoffer og kemikalier.

Derfor skal der i år 2020 ikke længere være produkter på markedet, der indeholder kemikalier som er farlige for miljøet og folkesundheden. Det er det ambitiøse mål for det nordiske miljøsamarbejde om kemikalier. For at kunne nå målet er der bl.a. brug for at opnå mere viden om de kemikalier, vi bruger i dag. Derfor er der ved at blive udviklet databaser og metoder, der skal kortlægge de farlige stoffer. Resultaterne skal bruges både i Norden og som indspark i international sammenhæng som FN og EU.

Den luft, vi indånder skal heller ikke have et indhold av forurenende stoffer, der overskrider et niveau som skader miljø og folkesundhed.  Som en følge af dette skal udslip af skadelige partikler reduceres, både fra industrien, storbyerne og transportsektoren. Også dette arbejder de nordiske lande sammen om, og der forskes på tværs af landegrænserne i sammenhæng mellem natur, miljø og folkesundhed.

Cyklist i park
Fotograf
Benjamin Suomela / Norden.org

Fokus på bæredygtighed

Det er en nordisk ambition at være foregangsregion i arbejdet på at udvikle en ressourceeffektiv og ren produktion og et bæredygtigt forbrug.  Varer og tjenester må ikke skade miljøet og sundheden i hele cyklussen fra produktion til affald.

”Waste is money” er blevet et kerneudtryk for flere nordiske industrier, hvor man ser genbrug af affaldsprodukter og recirkulation som en både ansvarlig og lønsom vej frem. I hele Norden arbejder man desuden på, at både den offentlige og private sektor tager miljøhensyn ved indkøb.

De nordiske regeringer arbejder på at opfylde klimakonventionens langsigtede mål om at opnå en stabilisering af drivhusgasser i atmosfæren til et niveau, der kan hindre en yderligere menneskeskabt påvirkning af klodens klima. Der samarbejdes med især de øvrige lande i Østersøregionen om dette.