Om grænsehindringer i Norden

I forbindelse med Nordisk Råds 65. session i oktober 2013 underskrev de nordiske statsministre en fælles erklæring om at bekæmpe grænsehindringer i Norden.

Grænsehindringer er love, offentlige regler eller praksisser, som hæmmer individets mobilitet eller virksomheders muligheder for at agere på tværs af grænserne i Norden. Det er ikke grænsehindringer, at der er forskellige ydelsessatser og skatter i de nordiske lande. Derimod anses det for at være en grænsehindring, hvis en person, som har udnyttet sin ret til mobilitet, får dårligere vilkår end andre personer i en sammenlignelig situation, både i bopælslandet og i det andet land.  

Grænsehindringsrådet

Der blev etableret en ny organisation, Grænsehindringsrådet, den 1. januar 2014. Grænsehindringsrådet er et uafhængigt organ, som på opdrag af de nordiske regeringer skal fremme den frie bevægelighed i Norden for både privatpersoner og virksomheder. Grænsehindringsrådet skal anspore de nationale politiske og administrative systemer i retning af, at blandt andet grænsehindringer mellem de nordiske lande fjernes. Formålet med Grænsehindringsrådets og andre aktørers arbejde er at skabe forudsætninger for en integreret region, hvor det er let for borgerne at arbejde, flytte, studere og etablere virksomhed på tværs af grænserne.  Grænsehindringsarbejdet foregår i tæt samarbejde med aktører som Nordisk Råd, informationstjenester, grænsekomitéer, arbejdsmarkedets parter, ministerier, myndigheder, civilsamfund og erhvervsorganisationer. 

Kriserne i de seneste år har påvirket mobiliteten og især medført udfordringer for de mennesker, som bor og arbejder i grænseregioner. Da samarbejdsministrene gav Grænsehindringsrådet et nyt mandat for årene 2022-2024, fik rådet også en ny opgave, hvor de med kort varsel skulle indsamle information og gøre regeringerne opmærksomme på mobilitetsproblemer, som opstår i krisetider, samt foreslå løsninger og ved behov stå til rådighed med sin viden.

Grænsehindringsrådet arbejder også med spørgsmål og problemstillinger, som ikke direkte er omfattet af ovenstående definition på grænsehindringer, men som anses for at hæmme mobiliteten og integrationen i Norden.

Et fælles arbejdsmarked

Norden har længe haft et fælles arbejdsmarked. Gennem udvekslingen af arbejdskraft har de nordiske lande siden 1950'erne kunnet udjævne ubalancen mellem lande med en høj arbejdsløshed og et stort ebhov for arbejdskraft.

Og gennem det fælles nordiske arbejdsmarked har de nordiske lande bedre kunnet håndtere konjunktursvingningerne, hvilket har skabt en bedre udvikling. Udvekslingen af arbejdskraft har også en stor betydning i dag, ikke mindst i grænseområderne i Norden.

Det nordiske erhvervsliv

I det seneste årti er det nordiske erhvervsliv også blevet mere og mere integreret.

De nordiske nabolande udgør en uforholdsmæssig stor andel af de enkelte landes import- og eksportmarked. Ifølge undersøgelser fra de senere år har det vist sig, at den isoleret set største hindring for virksomheder, som ønsker at drive virksomhed på tværs af de nordiske grænser, er problemet med at finde relevant information om regelsæt med mere i det andet land. Forskellige skatteretlige problemstillinger og dobbeltadministration anses også for at være problematiske.

Det er i alle involverede landes interesse, at det nordiske erhvervsliv skal kunne agere så ubesværet som muligt på tværs af de nordiske grænser. Derfor søsættes der fortløbende forskellige projekter med henblik på at registrere og forsøge at løse grænsehindringer – også inden for erhvervslivets område.

Norden i verden

Samtlige nordiske lande er i kraft af medlemskab af EU eller en særlig aftale gennem EØS stærkt knyttede til Den Europæiske Union.

Det betyder, at Norden på de fleste områder udgør en del af EU's indre marked. Via forbindelsen til EU er de nordiske lande også forpligtede til at følge de forskellige forordninger og direktiver, som bliver udarbejdet på europæisk plan.

Flere af disse handler om menneskers ret til frit at bevæge sig inden for EU/EØS og det fælles europæiske marked. Der er dermed overensstemmelse mellem den klassiske nordiske stræben efter et åbent Norden og den europæiske stræben efter et åbent Europa.

Handlingsplanen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd skal arbejde for at nå visionens mål gennem en række initiativer, som er knyttet til visionens tre strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Der hører 12 mål til de strategiske prioriteringer. De strategiske prioriteringer og målene er styrende for alle aktiviteter i Nordisk Ministerråd i de kommende 4 år. Handlingsplanen er opdelt i 12 dele, som er knyttet til de 12 mål.