Om grænsehindringer i Norden

Arbejdet med at fjerne grænsehindringerne i Norden er et af de 14 projekter som er i gang inden for rammerne af de nordiske regeringers globaliseringsarbejde. Målsætningen er dels at fjerne en håndfuld hindringer hvert år og dels at forhindre at nye hindringer opstår som en konsekvens af national lovgivning.

De seneste år har en række forskellige aktører været i gang med at skabe bedre betingelser for grænseoverskridende aktiviteter gennem en lettere tilgang til information og påvirkning. Et mere åbent Norden er i manges interesse, og der er mange som arbejder for at opnå et mere grænseløst Norden.

Et fælles arbejdsmarked

Norden har længe haft et fælles arbejdsmarked. Via udveksling af arbejdskraft har de nordiske lande siden 1950'erne kunnet udjævne ubalancen mellem lande som har en høj arbejdsløshed og lande som har et stort behov for arbejdskraft.

I kraft af det fælles nordiske arbejdsmarked har de nordiske lande været i stand til bedre at håndtere konjunktursvingningerne og dermed skabe en mere positiv udvikling end ellers. Også i dag har udvekslingen af arbejdskraft stor betydning, ikke mindst i grænseområderne i Norden.

Det nordiske erhvervsliv

Også det nordiske erhvervsliv er i løbet af det seneste årti blevet mere og mere integreret.

De nordiske nabolande udgør en uforholdsmæssig stor del af de pågældende landes import- og eksportmarked. Ifølge undersøgelser som er gennemført de seneste år, har det vist sig at den ubetinget største hindring for virksomheder som ønsker at drive forretning på tværs af de nordiske grænser er problemerne med at finde relevant information om regelværk med mere i det andet land. Også flere skatteretlige spørgsmål er blevet udpeget som besværlige.

Det er i samtlige involverede landes interesse at det nordiske erhvervsliv skal kunne operere så uhindret som muligt på tværs af de nordiske grænser. Derfor iværksættes der fortløbende forskellige projekter med henblik på at få overblik over og forsøge at løse grænsehindringerne inden for erhvervslivet.

Der bliver gennemført forskellige "matchmaking-events" og messer kombineret med informationsindsatser med henblik på forskellige måder at stimulere og gøre livet lettere for de nordiske virksomheder som ønsker at være aktive på tværs af grænserne.

Norden i verden

Alle nordiske lande er via medlemskab af EU eller en særlig aftale med EØS stærkt knyttede til Den Europæiske Union.

Dette medfører at Norden på de fleste områder udgør en del af EU's indre marked. I kraft af båndet til EU er de nordiske lande også forpligtede til at følge de forskellige forordninger og direktiver som udarbejdes på europæisk niveau.

Flere af disse handler om menneskers ret til at bevæge sig frit inden for EU/EØS og det fælles europæiske marked. Således er der overensstemmelse mellem den klassiske nordiske stræben efter et åbent Norden og den europæiske stræben efter et åbent Europa.

Målet er i begge tilfælde at udnytte Nordens henholdsvis Europas fulde potentiale ved at mindske de barrierer som de politiske grænser mellem landene udgør.

Handlingsplanen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd skal arbejde for at nå visionens mål gennem en række initiativer, som er knyttet til visionens strategiske prioriteringer: Et grønt Norden, Et konkurrencedygtigt Norden og Et socialt bæredygtigt Norden. Der er 12 mål knyttet til de strategiske prioriteringer. De strategiske prioriteringer og målene skal fungere som rettesnor for al virksomhed i Nordisk Ministerråd i de kommende fire år. Handlingsplanen er opdelt i 12 dele, som er knyttet til de 12 mål.