Vellykket integration er nøglen til (nordisk) fremgang

Flygtninge og indvandrere opfattes af mange som en udgift og nogle gange også som en samfundsmæssig belastning. Men som altid er det vigtigt at betragte sagen med åbent sind.

Den seneste udgave af Nordic Economic Policy Review (NEPR) blev præsenteret for et par uger siden her i Nordens Hus i København. I tidsskriftet belyser flere forskellige skribenter, hvordan flygtninge rent faktisk kan bidrage til at holde vores samfund i gang.

Med en aldrende befolkning og fraflytning fra tyndt befolkede områder står mange nordiske kommuner over for store udfordringer i fremtiden. Når skoler og dagtilbud forsvinder, er det svært at lokke unge, som fx er flyttet på grund af studier, tilbage. Små kommuner har svært ved at opretholde en god service hvis befolkningsgrundlaget ikke eksisterer. I flere nordiske landkommuner har flygtninge, som er blevet placeret i kommunerne, valgt at blive boende og etablere sig i netop disse kommuner, og de har dermed bidraget til en positiv befolkningsudvikling. En forudsætning for at dette skal lykkes er at kompetencer bliver matchet med jobs på det aktuelle arbejdsmarked. Det er en opgave, som ikke altid er helt let. Faktum er at 26 % af de nordiske kommuner vokser udelukkende takket være indvandring.  Hvis vi hurtigere kan få de nye borgere i arbejde, kan vi også reducere udgifterne på flygtningeområder kraftigt. Artiklerne i NEPR er udarbejdet af førende nationaløkonomer fra Sverige, Norge, Danmark og Finland. De viser, at selv om vi er ganske gode til at få flygtninge ind på de nordiske arbejdsmarkeder, så skal vi stadig gøre en del for at få dem i beskæftigelse i lige så høj grad som indfødte, og til at forblive i arbejde på længere sigt. Flygtninge er blandt dem, som er udsat for de hårdeste og mest usikre jobs. Under lavkonjunktur er det oftest personer med midlertidige ansættelser som bliver fyret først. Hvordan kan vi overvinde disse forhindringer? Først og fremmest kan vi fortsætte med at lære af hinanden og se på, hvad der fungerer i vores lande. Det der fungerer i Danmark kan meget vel fungere i Sverige og omvendt.

Flygtninge er blandt dem, som er udsat for de hårdeste og mest usikre jobs. Under lavkonjunktur er det oftest personer med midlertidige ansættelser som bliver fyret først. Så hvordan kan vi overvinde disse forhindringer? Først og fremmest kan vi fortsætte med at lære af hinanden og se på, hvad der fungerer i vores lande. Det der fungerer i Danmark kan meget vel fungere i Sverige og omvendt.

NEPR indeholder også vurderinger af udgifterne på flygtningeområdet. Skribent og økonom, Joakim Ruist, ønsker en mere faktabaseret debat, og han vil have os til at indse, at "regningen" ikke truer vores nordiske velfærdsstater – og han minder om, at udgifterne mindskes, hvis flygtningene begynder at arbejde og betale skat. Hele 80 % af udgifterne består udeblevne skatteindtægter på grund af arbejdsløshed.   Flere aktuelle projekter og programmer inden for det nordiske samarbejde fokuserer på netop integration og inklusion af nyankomne – og hvordan vi kan lære af hinanden og blive endnu bedre. De nordiske samarbejdsministre traf i fjor en beslutning om et omfattende samarbejdsprogram om integration. Programmet er en satsning, hvor vi samler ansvarlige nationale og lokale aktører, frivillige organisationer og andre som arbejder med integrationsspørgsmål og -projekter i Norden med henblik videndeling og læring. Målet er at støtte arbejde, som fremmer integration af flygtninge og indvandrere – kvinder, mænd, børn og unge – samt at forenkle samarbejdet om integration mellem de nordiske lande. På den nye hjemmeside findes yderligere information om programmet, aktuel statistik og forskning, konkrete eksempler til inspiration, interviews med flygtninge og meget mere.

Jeg vil stærkt opfordre alle interesserede til at deltage, bidrage eller søge om midler til integrationsprojekter!

Inklusion og integration er vores fælles ansvar. Det bygger på meget mere end planer og programmer – præcis som det nordiske samarbejde.