Christian Poll (Indlæg)

Information

Speech type
Indlæg
Speech number
338
Speaker role
Nordisk grön vänsters talesperson
Date

Tak for det. Dette forslag er vigtigere, end man umiddelbart tror, for vi har jo en række store opgaver at løse i forbindelse med klimaforandringerne, og mange af dem er systemiske. De handler om at ændre den måde, vores energisystem fungerer på. De handler om at finde nye kilder til energiforsyningen og indrette vores energisystemer, så de rent faktisk kommer til at virke. Men for mange borgere er klimaproblemerne uforståelige, de er langt væk, og når man kigger ud af vinduet, kan det se ud, som om verden er, som den plejer at være. Så derfor er det utrolig vigtigt, at vi arbejder integreret, koordineret og inddrager flere og flere borgere i forståelsen af, hvad klimaproblemerne er for en størrelse, og især hvilke løsninger der findes på klimakrisen.

Så det her forslag er et rigtig godt forslag, og det er positivt, at der kommer den her slags forslag, ikke bare på nationalt niveau, men på nordisk niveau. Her tror jeg vi kan flytte noget sammen. Tak.