Mød The Nordics over hele verden – 28 nye projekter

20.09.18 | Nyhed
Teitur at Días Nórdicos

Teitur at Días Nórdicos

Photographer
Henrik Friis
Kunne du tænke dig at mødes eller samarbejde med personer, virksomheder og repræsentanter, der har en nordisk tankegang? Så gå ind på The Nordics’ websted, og kig i eventkalenderen. Her finder du ikke bare nogle af de 28 nye projekter, der modtog finansiering i sommer – du kan også promovere din egen event.

Nordiske forelæsninger om tillid og ligestilling i Korea, bæredygtig madkultur i Indien, digitale designudstillinger i São Paulo, Cape Town og New York, en demokratifestival i Bruxelles og nordiske podcasts er bare nogle få af de 28 projekter, der modtog finansiering efter brandingprojektets fjerde ansøgningsrunde, som sluttede i maj 2018.

Skaber ny dialog

The Nordics er Nordisk Ministerråds brandingprojekt, og ansøgningsrunden var et af de initiativer, der skulle bidrage til implementeringen af strategien til international profilering og positionering af Norden.

“Ansøgningsrunden viste sig at have en enorm gennemslagskraft, og det fantastiske er, at det ikke bare sætter os i kontakt med en bred vifte af interessante projekter, men også bidrager til at skabe kontakt mellem forskellige aktører og organisationer, der kan kickstarte nye nordiske samarbejder og dialoger,” siger Tobias Grut, som er projektleder på brandingprojektet.

Ansøgningsrunden viste sig at have en enorm gennemslagskraft, og det fantastiske er, at den ikke bare sætter os i kontakt med en bred vifte af interessante projekter, men også bidrager til at skabe kontakt mellem forskellige aktører og organisationer, der kan kickstarte nye nordiske samarbejder og dialoger.

Tobias Grut

Ny brand-værktøjskasse

Et andet initiativ, der skal give den fælles branding af Norden et løft, er den nyligt lancerede digitale platform www.thenordics.com, der fungerer som både en kommunikationsplatform for projekter og som en digital værktøjskasse.

Webstedet er fyldt med fortællinger, film, fakta, billeder, en eventkalender og andet materiale, som kan hjælpe projekterne godt på vej, samt andre aktører med en nordisk indstilling, som kan bidrage til et fælles narrativ om Norden og skabe synergieffektiver mellem de forskellige projekter og organisationer.

Ansøgningerne blev delt op i to kategorier: “Supportive Co-operation” og “Creative Talents”. De heldige ansøgere fik adgang til en pulje på 2,3 millioner danske kroner, som gav hvert projekt mellem 50.000 og 250.000 kroner. Nordisk Ministerråd modtog i alt 94 ansøgninger fra forskellige partnerprojekter over hele verden.

Følgende 28 projekter har modtaget finansiering fra The Nordics:

Supportive co-operation:

    On Northern Routes – juni, september og oktober 2018

    “On Northern Routes” er et kunstprojekt, der ser udforsker bæredygtig turisme fra Norden til Baltikum. Projektets primære mål er at skabe kunstudstillinger, som er både æstetisk tilfredsstillende og informative og afspejler de nordiske landes respekt for naturen.

    Nordic Solutions for Sustainable Cities – Australien, oktober og november 2018

    Projektet har til formål at styrke det nordiske brand ved at invitere talere fra de fire nordiske lande til at præsentere eksempler på bedste praksis for bæredygtige/smarte byer i tre australske delstater i forbindelse med Smart Cities Week i Australien samt World Planning Day og World Urbanism Day.

    Faces of Democracy – marts-august 2019

    Projektet er baseret på et samarbejde mellem demokratifestivalerne: fem nordiske og tre baltiske festivaler, én festival fra henholdsvis Holland og Tyskland samt Europafestivalen i Bruxelles. Målet er at fremme demokratifestivaler i den nordiske og baltiske ånd og løfte dem ud i nye sammenhænge uden for regionen.

    Nordic Smart Cities Initiative to Colombia – Colombia, februar 2019

    Det planlagte projekt er et fælles Smart Cities-initiativ i Colombia, som involverer fire nordiske lande (Danmark, Finland, Norge og Sverige). Det består af et endagsseminar med forelæsninger, paneldebatter, matchmaking og workshops.

      Now Nordic – London, São Paulo, Cape Town, New York og København, 2019

      Det foreslåede projekt skal præsentere og promovere førende nordiske designere, der arbejder i skæringspunktet mellem håndværk, design og kunst, for en målgruppe bestående af personer fra den internationale designscene. “Now Nordic” består af en digital designudstilling samt fysiske udstillinger og designforelæsninger i fem forskellige lande.

      The Weather Diaries: West Nordic Fashion in the Baltics, Lithuania, Estonia and Latvia – februar og april 2019.

      Udstillingen “The Weather Diaries” er produceret af Nordens Hus i Reykjavik og viser 11 installationer og 30 pittoreske fotografier fra Island, Grønland og Færøerne. Formålet er at undersøge, hvordan lokale traditioner, naturen og vejrforhold påvirker vestnordiske modeskaberes kreativitet.

      Sustainable Capitalism: Nordics as our North Star – Californien, august-september 2019

      “Sustainable Capitalism: Nordics as our North Star” har til formål at sætte gang i en global dialog om bæredygtig kapitalisme, hvordan Norden kan fungere som inspiration på dette område og bæredygtige virksomheders altafgørende rolle i Norden.

      Nordic Film Days – 12 forskellige byer i 12 forskellige lande fordelt over tre kontinenter/regioner (Europa, Mellemøsten og Afrika), 2018-2019

      “Nordic Film Days” er en omfattende international præsentation af de nyeste kortfilm og dokumentarfilm fra unge nordiske instruktører med en bred vifte af udtryk og tilgange.

      Nordic International Film Festival – New York, oktober 2018

      Nordic International Film Festival er en årligt tilbagevendende hyldest til nordisk og international film. Festivalen foregår i New York City i det navnkundige Scandinavia House på Park Avenue, der også er kendt som Nordic Center.

      Días Nórdicos South America, november 2018

      “Días Nórdicos” er en festival baseret på en veletableret kulturel strategi, som sætter fokus på, hvordan moderne nordisk kultur kommer til udtryk i Spanien og Sydamerika.

      #JoinTheNordics, digitalt, 2018

      “Join the Nordics” er et internationalt netværk af talentambassadører i tech-branchen, som er flyttet til Norden. Deres historier formidles i form af video-testimonials og kampagner på de sociale medier.

      The Nordics Vitalizing Sustainable Food Culture in India – New Delhi, december 2018

      Målet med projektet er at forbinde Norden og Indien gennem Indian Food Manifesto og ved at skabe ny dialog og nye netværk inden for bæredygtigt landbrug, fødevareteknologi og fødevarekultur samt fødevaresmarte byer og intelligent kulinarisk praksis.

      Scandinavian Manifesto – Italien, juni 2018

      Dette projekt har som mål at støtte bæredygtig nordisk mode. Projektet vil blive præsenteret på Pitti Uomo i Italien, som er et af verdens førende modeshows.

      NORDtalks: Nordic Lights on the Korean Horizon – Korea, 2018

      Hensigten med dette projekt er at starte en dialog om emner, som har global aktualitet, koreansk relevans og er til gavn for Norden, gennem en række events, der skal afholdes i Seoul i 2019. Målet er at kaste nordlys over emner som innovation, bæredygtighed, åbenhed, ligestilling og tillid gennem NORDtalks.

       

      Creative talents:

      Nordic Day Reception – maj 2018

      The Nordics vil sætte sit aftryk på Malaysia på Nordic Day Reception. Den 8. maj var Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island i fællesskab værter for en storslået højtidelighed af hidtil uset omfang i Kuala Lumpur.

      Living and working with the Nordics – digitalt, 2018

      Denne podcast er en introduktion til nordiske værdier såsom tillid, ligestilling, åbenhed og samarbejde og en guide til, hvad man kan gøre for at bo i de nordiske lande og trives på de nordiske arbejdspladser.

      Mapping Coastal Marine Litter Using Aerial Imagery – digitalt, 2018

      Dette projekt anvender dronefotografering til at finde de områder omkring Svalbard, hvor behovet for initiativer til affaldsbortskaffelse er mest akut. Fotograferingen foregår over en periode på fem uger i løbet af sommeren 2018 og følger de standardprocedurer, der er udarbejdet af det internationale netværk Dronet.

      Nordic Music by Design – Shanghai, 2018

      “Nordic Music by Design” er et nordisk samarbejdsprojekt, hvor kinesiske musikere skaber ny musik, som skal spilles live foran et publikum. Projektet sammenfører musikere fra forskellige kulturer, som normalt ikke ville få mulighed for at interagere.

      Traces of North in Chinese Youth – digitalt, 2018

      “Traces of North in Chinese Youth” har til formål at fortælle nordiske historier fra et nyt perspektiv ved at interviewe nordiske medborgere med forskellig baggrund. Projektet publicerer historier fra nordiske skabere og personer bag nordiske brands og institutioner

      Echoes of Nordic Design – digitalt, 2018

      “Echoes of Nordic Design” er et podcast-magasin, som handler om, hvordan nordisk design har sat sit aftryk på verden. Denne podcast sætter spotlight på holdninger og historier om nordisk design i en international sammenhæng.

      The Nordic Way: Discover the Secret to Happiness – Thailand, 2018

      De nordiske landes ambassader i Thailand afholder et arrangement, som ser nærmere på den nordiske opfattelse af lykke. Derudover har arrangementet til formål at sætte fokus på og forbedre relationen mellem de nordiske lande og Thailand. 

      The Nordics and 21st-century Cities – digitalt, 2018

      Dette projekt under “Traces of North” viser resten af verden, hvordan de nordiske lande har påvirket bæredygtig byudvikling langt uden for regionens grænser.

      Stories from the North (version 2.0) – digitalt, 2018/2019

      “Stories from the North” giver folk mulighed for at skabe, dele og fortælle deres livshistorier gennem Nordic Storytelling Labs og en digital fortælleplatform online.

      Nordic Film Week – Israel, november 2018

      Målet med “Nordic Film Week” er at formidle indtrykket af Norden som moderne, progressive og mangefacetterede lande, samtidig med at vores individuelle særtræk kommer til udtryk.

      Fighting Gravity: Living the Nordic Dream in America – digitalt, 2018:

      Dette projekt fortæller historien om en familie, som gennem det seneste årti har boet både i Norden og i USA. Projektet undersøger, hvordan de gør deres erfaringer fra Norden gældende i deres hverdag i USA.

      60 Mins. with Nordic Safe Cities – New York, 2018

      “60 mins. with Nordic Safe Cities” skaber en global dialog om den nordiske forebyggelsesmodel, som skaber sikre, inkluderende og modstandsdygtige byer til alle indbyggere.

      ENFOQUE: LGBTI – a challenge from Norwegian and Swedish cinema – Cuba, 2018

      En landsdækkende nordisk filmfestival med temaet LGBT+ i Cuba, som skal skabe debat om ligestilling. Filmfestivalen turnerer rundt på øen og skaber debat om emner, der vedrører LGBT+ rettigheder.

      Digitalisation – Nordic experiences – Serbien, 2018

      Dette er en unik mulighed for at positionere det nordiske brand i Serbien, som er et land, hvor de nordiske lande allerede betragtes som forbilleder. Serbien er godt på vej til at blive integreret i Europa, og en øget nordisk indflydelse inden for digitalisering vil skabe goodwill og mulighed for fremtidige samarbejder.