Ålandsk uddannelsesstøtte

studeranden
Photographer
YadidLevy / norden.org
Her kan du læse om, hvordan du kan finansiere dine studier, hvis du kommer til Åland for at studere. Du kan læse om uddannelsesstøtten, som kan bestå af studiestøtte, studiestøtte for voksne, boligtillæg, forsørgertillæg med mere.

Åland har sin egen lovgivning om uddannelsesstøtte, som minder om den finske. På Åland er det AMS, som behandler alle sager vedrørende uddannelsesstøtte. Du skal opfylde visse krav for at have ret til uddannelsesstøtte fra Åland.

Hvem har ret til at søge uddannelsesstøtte på Åland?

AMS på Åland har en side for udenlandske studerende, hvor du finder en beskrivelse af kravene i forbindelse med uddannelsesstøtte på Åland. Husk at søge om uddannelsesstøtte og boligstøtte i god tid.

Studiestøtte

Beløbet afhænger af din alder, uddannelsen, boligtype, studieresultat, fuldtids- eller deltidsstudier, din indkomst mens du får uddannelsesstøtte og dine forældres indkomst (gælder for 17-årige).

Studiestøtte for voksne

Studiestøtte for voksne er for studerende i alderen 30-59 år, som skifter fra arbejde til studier. Beløbet er baseres på din indkomst, før påbegyndelsen af uddannelsen.

Boligtillæg

Tillægget bevilges til studieboliger, og der kan både være tale om leje- og ejerboliger.

Forsørgertillæg

Hvis du er studerende og har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, kan du få forsørgertillæg. Forsørgertillæg kan bevilges til den ene af forældrene, hvis begge er studerende. Alle uddannelsesstøttebeløb (dog ikke statsgaranterede studielån) indeksreguleres hvert studieår. Reguleringen følger forbrugerprisindekset.

Statsgaranterede studielån

Landskapsregeringen kautionerer for studielånet, hvilket betyder, at der ikke er behov for anden sikkerhed. Studielånet er et banklån, og som studerende skal du selv aftale vilkårene for tilbagebetalingen og renten med banken. Der foretages en kreditvurdering, når du søger om et statsgaranteret studielån.

Skattepligtig indkomst

Din indkomst som studerende i månederne med uddannelsesstøtte påvirker størrelsen af uddannelsesstøtten.

Ekstra tillæg for 17-årige

17-årige kan få et ekstra tillæg til studiestøtten afhængigt af forældrenes indkomst.

Yderligere information

Studerende fra Finland skal søge om uddannelsesstøtte via FPA. Husk, at du som studerende fra Finland også fremover har ret til boligtillæg, når du studerer på Åland. Studerende fra Sverige skal søge om uddannelsesstøtte fra Centrala studiestödsnämnden (CSN).

Kontakt myndighed

Hvis du har spørgsmål om ålandsk uddannelsesstøtte, kan du kontakte Ålands arbetsmarknads- och studieservicemyndighet.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.