Nordisk opråb til fædre om at hoppe med på vognen

– Delt forældreorlov er årsagen til, at jeg overhovedet står her i dag. Da jeg ventede min søn, havde Island aldrig haft en gravid minister. Alle antog, at jeg ville forlade regeringen, fortalte Islands statsminister, Katrín Jakobsdóttir, da hun åbnede debatten.

Katrín Jakobsdóttir sørgede dog for, at en ministerkollega midlertidigt overtog hendes arbejdsopgaver. Derefter gik hun hjemme med sin søn i fem måneder, inden hun vendte tilbage til regeringen.

– Forældreorlov er til for alle, hver eneste mand og kvinde i samfundet, også ministre. Ingen skal tvinges til at vælge mellem karriere og familie, sagde hun.

Temaet på årets kvindetopmøde var, hvordan man som land kan integrere ligestilling i sine samfundsstrukturer – en forudsætning for at opnå lige rettigheder for mænd og kvinder. De nordiske lande er gode eksempler på, hvilken effekt flere årtiers investeringer i børneomsorg, ældrepleje og forældreorlov kan have. For at opnå ligestilling skal mænd og fædre i Norden dog tage en større del af forældreorloven og stå for en større del af børnepasningen og de huslige pligter.

Dermed var det fædrene, der kom i fokus under ministrenes debat på FN’s kvindetopmøde.

• Se debatten her: Ligestillingens indvirkning på barsels- og plejepolitik – stærkere, når fædrene er involveret!

Sydafrika har for nylig vedtaget en lov om ret til betalt forældreorlov.

– I Sydafrika står vi over for en todelt udfordring: vi omstrukturerer familiemønstre, samtidig med at vi skal håndtere magt- og kønsstrukturer. Vi har indført ti dages forældreorlov, fortalte Bathabile Olive Dlamini, som er Sydafrikas kvindeminister.

Flere af de nordiske ministre fortalte om, hvor meget kvinders rettigheder og normerne omkring fædres omsorgsindsats har ændret sig i Norden i løbet af nogle få generationer.

– Da jeg startede i politik i 1990’erne, var det kun 4 procent af fædrene, der holdt forældreorlov. I dag går 90 procent af alle arbejdende fædre hjemme i en kortere eller længere periode. Og jeg ser børn, der har et lige så nært forhold til deres far som til deres mor, fortalte Norges kultur- og ligestillingsminister, Trine Skei Grande.

I 1970’erne og 80’erne indførte alle de nordiske lande forældreorlovsordninger, som gjorde forældrene i stand til at deles om ansvaret. Der var dog de færreste familier, der benyttede sig af muligheden. Island var det første land, der indførte en tredelt forældreorlov, hvor forældrene skulle holde hver sin tredjedel for ikke at miste retten til forældreorlov helt.

Katrín Jakobsdóttir fortalte om, hvordan denne model har forandret fædrenes rolle og værdi i Island og fjernet mødrenes skyldfølelse over at forfølge en karriere.

I Sverige tildeler man 90 dage til hver forælder, i Norge indførte man for nylig en tredelt forældreorlov, og i Finland debatterer man en lignende forandring med henblik på at give fædre et øget incitament til at tage en større del af forældreorloven.

Eyðgunn Samuelsen, Færøernes socialminister, argumenterede for, hvorfor man bør øremærke en større del af forældreorloven til fædrene.

– Færøske fædre siger, at de ikke vil stjæle uger fra mødrene, for de betragter forældreorlov som noget, der tilhører mødre. Mange kvinder har deltidsarbejde, og det kræver temmelig omfattende strukturelle forandringer, hvis forældre skal kunne dele forældreansvaret lige.

Samkønnede par har samme rettigheder i hele Norden.

– I vores familie er vi to mødre. Der er afsat tre måneders forældreorlov til hver forælder, og så har vi en periode, som vi kan dele, som vi vil, fortæller den svenske ligestillingsminister Åsa Lindhagen.

Den danske minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Eva Kjer Hansen, talte om, at der stadig er behov for at ændre de normer, der omgiver mødre og fædre.

– Da jeg begyndte min politiske karriere, publicerede medierne en historie om tre små børn, der savnede deres mor. De så helt bort fra, at børnene også havde en far, som deltog i forældreskabet.

I stedet for at øremærke måneder til fædre samarbejder den danske regering med virksomheder om at gennemføre kampagner og skabe øget opmærksomhed om mænds ret til forældreorlov.

Ny forskning viser, at statsstøttet børnepasning og lige forældreansvar er de mest effektive veje til økonomisk ligestilling.

I dag går stort set alle børn mellem 3 og 5 år i Norden i daginstitution. Lige adgang til statsstøttet børnepasning er en af hovedårsagerne til, at der er næsten lige så mange kvinder som mænd på arbejdsmarkedet. 

– De nordiske lande var ikke rige, da vi begyndte at investere i børnepasning og forældreorlov. Men disse investeringer genererede rigdom, fordi de skaber en struktur, som gør alle i stand til at tage del i samfundet, gå på arbejde og betale skat, sagde Trine Skei Grande.