Opstartsvirksomheder gør en forskel for Ny Nordisk Mad

Blid
Photographer
Afton Halloran
Fødevareiværksættere forfører vores smagsløg og udvider definitionen af Ny Nordisk Mad.

Skrevet af Afton Halloran

 

Kefir lavet på gæret agurkevand? Danskproduceret tempeh af lupiner? Finsk granola med favabønner? Fra Helsingfors til Reykjavik er nordiske opstartsvirksomheder godt i gang med at forandre vores madvaner.

En helt ny generation af forbrugere stiller langt højere krav til de fødevarer, de spiser. Hvis det ikke er eksperimenterende, etisk, lokalproduceret, årstidsbaseret eller Instagram-egnet, kan selv det mest lovende produkt være svært at sælge. Og med alle de udfordringer, som menneskeheden står over for i dag, vil de nordiske iværksættere sandsynligvis bare vokse i antal og gennemslagskraft. Det her er kun begyndelsen. Ny Nordisk Mad 2.0 vil til dels være kendetegnet af opstartsæraen.

Stikker en finger i jorden

Fødevareiværksættere er kun et enkelt aspekt af en dynamisk iværksætterbevægelse, som tiltaler flere og flere mennesker i Norden. Statsstøtte og iværksættervenlig politik har gjort de nordiske lande mere gunstige at starte egen virksomhed i end andre dele af Europa. Samtidig sikrer stærke interne markeder i de enkelte nordiske lande støtte til lokalproducerede produkter. Det nye nordiske køkkenmanifest fungerer stadig som vejledning og standard for råvarernes kvalitet og ernæringsindhold.

Sammenlignet med andre regioner i verden opererer nordiske opstartsvirksomheder i fødevaresektoren på et marked med stor tillid til fødevaresikkerheden. Det gør det nemt at få tingene på skinner på relativt kort tid – fra sondering af markedet til validering af produkter. Mange opstartsvirksomheder starter med at deltage på streetfood-festivaler og musikfestivaler eller arrangere pop-ups for at få en fornemmelse af, hvem der er interesserede i deres produkter, hvor meget de kan tage for varerne, og hvordan de kan finjustere deres opskrift eller koncept.

Efterspørgslen efter hjælp og inspiration udefra er stor blandt dem, der vil gøre noget, som ingen andre har gjort før. Den nordiske kultur baseret på samarbejde, tillid og åbenhed er en central bestanddel i opbygningen af et robust og levende økosystem for fødevareiværksættere.

I 2017 viste en svensk rapport, at af de 732 virksomheder i fødevarebranchen, der blev startet mellem 2010 og 2014, var 41 % stadig aktive. Der findes ingen konkret statistik for resten af regionen, der viser, hvor mange fødevarerelaterede opstartsvirksomheder der egentlig eksisterer. Denne mangel på data kan overskygge indtrykket af, at der er en forandring på vej og dermed forhindre, at emnet kommer på den politiske dagsorden.

Menneskene bag maden

Der er vidt forskellige årsager til, at folk begiver sig ind i opstartsverdenen, men mange fødevareiværksættere har set huller i markedet, som de håber, at de kan udfylde. Disse huller opstår typisk på grund af forandringer i livsstil og værdier. Unge mennesker er ofte nysgerrige på fremtidige madvaner og anvender den nyeste teknologi og forskning til at udvikle helt nye produktkategorier.

Når det gælder bæredygtighed, er der opstartsvirksomheder som Rescued Fruits, der bekæmper fødevarespild ved at forvandle utiltalende frugt og grønt til frisk juice. Andre, for eksempel Seasony og Gårdsfisk, forsøger at forkorte forsyningskæden ved at bringe råvarerne tættere på forbrugerne. Frustration over mangel på spændende smagsvarianter eller velsmagende ingredienser kan få folk til at overveje at starte deres egen virksomhed.

Fødevarebevægelsernes indtog sker samtidig med en nedgang i tilslutningen til religion i samfundet – en tendens, som vi ser mange steder i Vesten. Ved at være meget bevidste om, hvad de spiser, kan forbrugerne overholde en række værdier, som har at gøre med etik, renhed og godhed.  Mad er blevet et middel til at skabe mening i tilværelsen og give folk et tilhørsforhold. Det har ført til nye huller i markedet, som bare venter på at blive fyldt ud.

Mad er noget, som alle kan forholde sig til. Dermed er det også et område, som tiltrækker fagfolk, der kan udnytte de færdigheder, som de har tilegnet sig gennem andet arbejde. I Sverige har man som fuldtidsansat oven i købet ret til at tage seks måneders orlov for at starte egen virksomhed, hvilket baner vejen for nye opstartseventyr.

Uanset hvilken branche, man kommer fra, er en af fællesnævnerne for fødevareiværksættere, at man brænder for det, man laver. Ifølge Kristian Lund, som er en af Danmarks førende eksperter i fødevareiværksætteri, drives de selvstændige erhvervsdrivende af en passion for kvalitetsråvarer, produktets historie og det at gøre en forskel. Mange opstartsvirksomheder betragter maden som en trojansk hest, som kan give dem adgang til at gå i kødet på andre problemer i fødevaresystemet, fx ulighed, klimaforandringer og stigningen i livsstilssygdomme som fedme.

Opstartsvirksomheder skaber også nye jobmuligheder. Det at starte egen virksomhed kan i mange tilfælde sænke tærsklen for at komme ind på arbejdsmarkedet i et andet land. For nytilflyttede i Norden er fødevareiværksætteri en attraktiv mulighed, som desuden kan være med til at give de regionale råvarer et internationalt twist.

Apps i sværvægtsklassen, fx svenske Karma og danske Too Good to Go, har bevist, at det tilmed er muligt at opnå international succes. Men bare det at slå igennem som opstartsvirksomhed inden for landets grænser er en bedrift.

Hvad er hot i opstartsverdenen?

Det har Kristian Lund fra Greater Copenhagen Food Startup nogle bud på:

  • I 2018 begyndte flere og flere opstartsvirksomheder at fokusere på nye drikkevarekoncepter, der kunne fungere som velsmagende alternativer til sukkerholdige sodavand og det traditionelle barudvalg (både med og uden alkohol). Det er opstartsvirksomheder som Rebæl, Sparkling Tea, Numba, Læsk, Blid, ISH og BeGinCPH.

  • Siden sommeren 2018 har fokus været på produkter/opstartsvirksomheder med en klar ambition om at reducere fødevarers miljøpåvirkning. De nye produkter/opstartsvirksomheder gør en aktiv indsats for at fremme en mere bæredygtig adfærd, fx ved at mindske fødevarespild, udarbejde modeller for cirkulær økonomi m.m. Mange opstartsvirksomheder er begyndt at fokusere på alternativer til kød og mejeriprodukter. Det er blandt andet opstartsvirksomheder som Wholi, Plantepølsen, Planteslagterne, EATgrim, Nature Preserve, Foodture.dk, CheeseItYourself, broel.nu og BananaCPH.

  • Der er også stort fokus på sunde og sukkerfri alternativer, herunder superfødevarer, energiboostere og fitness-snacks. Det er opstartsvirksomheder som NØD Snacks, Råhygge, Kaffe Bueno, Roots Food og Buff Bar.
     
  • Sidst, men ikke mindst, ser vi også en stigning i opstartsvirksomheder, der går efter markedssegmentet nydelse/forkælelse. Disse opstartsvirksomheder omfatter: Rebæl, Copenhagen Winery, Drops By Samira, Mulgeo og Wally & Whiz.

Støtter store visioner

Fremvæksten af nordiske opstartsvirksomheder i fødevarebranchen hjælpes godt på vej af en understøttende infrastruktur, som udvikles i lyntempo. Accelarator- og inkubatorprogrammer skaber de værktøjer, der skal til for at føre store idéer ud i livet. Her kan man få sparring, gode råd om at pitche til investorer og adgang til strategisk rådgivning.

I København tager Greater Copenhagen Food Startup hvert halve år ti nye og spændende opstartsvirksomheder under sine vinger. Accelerance Foodtech Accelerator og Growing Food er to andre lignende initiativer i Danmark. I Helsingfors lancerede det internationale Founder Institute Finland for nylig et Food Tech-program for fødevareiværksættere, som lige er kommet i gang med at opbygge deres innovative virksomheder. Tværfaglige fora som Foodlab i DTU Skylab på Danmarks Tekniske Universitet stiller faciliteter og ekspertise til rådighed for at bakke op om de studerendes ambitioner.

Et andet tegn på den hastigt voksende opstartsscene i Norden er stigningen i formelle og uformelle fora som Sweden FoodTechs Expo, Bite Copenhagen, Food Hack by Krinova og andre lokale events.

Det kan være en udfordring for små virksomheder at få et nyt produkt ud på butikshylderne og ned i indkøbskurvene. I foråret 2019 vil Irma, som er en af COOP Danmarks kæder, give hyldeplads til forskellige produkter, som er fremstillet af lokale fødevareiværksættere.

Digitaliseringen har også haft en enorm betydning for opstartsvirksomheder. Omkring 25 % af alle svenske opstartsvirksomheder sælger direkte til kunderne via deres egen netbutik. Detailhandlere som COOP Danmark spiller en aktiv rolle i forhold til at føre nye idéer ud i livet via deres digitale crowdsourcing-platforme. Sociale medier som Instagram er i høj grad med til at gøre folk sultne efter nye produkter på markedet.

Samarbejdskoncepter bliver mere og mere udbredte i større nordiske byer. På Madsjak i Aarhus betaler fødevareiværksættere en afgift for at få adgang til fødevaregodkendte industrikøkkener, hvor de har det professionelle udstyr og den plads, som de ikke har derhjemme.

Demokratisering af gode fødevarer

Selv efter 15 års demokratisering af gode fødevarer i Norden foregår det meste stadig i byerne. På et Food Startup Kick-off Pitch and Speed Dating Event arrangeret af Greater Copenhagen Food Startup Programme i slutningen af januar 2019 blev nye opstartsvirksomheder advaret om, at de ikke kun skulle gå efter storbyhipsters, men også udvikle produkter, der appellerer til andre forbrugerklynger.

Sammenlignet med andre sektorer tiltrækker fødevareiværksættere stadig færre investeringer. Den tendens er dog ved at vende. Flere og flere erhvervsengle er begyndt at se et indtjeningspotentiale i fødevarer.

Vi er nået langt, men den helt store forhindring – at komme op i stor skala – står stadig i vejen for os. For at sikre at Ny Nordisk Mad ikke er forbeholdt eliten, skal vi have flere fødevareiværksættere til at fokusere mere på den kommercielle del af deres virksomhed. Men med al den støtte, entusiasme og innovation, der er derude, ser de nordiske fødevareiværksættere ud til at gå en lys fremtid i møde i det kommende årti.

 

En stor tak til Kristian Lund og Roberto Flore for at give os et spændende indblik i emnet, som vi kunne basere artiklen på.

Denne historie er en del af en serie om fremtiden for Ny Nordisk Mad. Følg Afton Halloran, som er ekspert i bæredygtige fødevaresystemer, og hendes samtaler med forskellige mennesker i Norden.