Kørekort på Åland

On the road
Photographer
Eivind Sætre/norden.org
Her kan du læse om de gældende regler, hvis du flytter til Åland og har kørekort, eller hvis du skal have et nyt kørekort.

Hvis du flytter midlertidigt til Åland, kan du beholde dit kørekort fra hjemlandet.

Udenlandsk kørekort på Åland

Du har ret til at køre personbil på Åland med et kørekort, som er udstedt i de nordiske og de øvrige EU-/EØS-lande. Hvis du bor permanent på Åland, kan du udskifte kørekortet med et ålandsk kørekort. Du udskifter kørekortet hos Ålands politimyndighed, som også kan oplyse dig om, hvor meget det koster at udskifte dit kørekort. 

Hvis du har et kørekort fra Færøerne eller Grønland, kan du køre personbil med kørekortet i et år efter indrejsen til Åland. Efter et år kan dit kørekort ikke byttes til et ålandsk kørekort, men du skal tage et ålandsk kørekort for at have ret til at fortsætte med at køre på Åland. Du skal op til en køreprøve og en teoriprøve. Ålands politimyndighed kan oplyse om, hvad der gælder for dig.

Du skal henvende dig til Ålands politimyndighed i sager vedrørende ret til at tage kørekort, fornyelse af kørekort, udskiftning af kørekort eller ændring af kørekortkategori. Et udenlandsk kørekort, som er udstedt til dig, efter at du er blevet permanent bosat på Åland, er ikke gyldigt på Åland. Politiet kan oplyse om, hvad der gælder for dig.

Anskaffelse af ålandsk kørekort

Hvis du skal tage kørekort på Åland, skal du enten have køreundervisning i en køreskole eller af en privatperson, som har tilladelse til at fungere kørevejleder. Du kan få et skriftligt bevis på, at du har ret til at tage kørekort hos Ålands politimyndighed. Før du kan påbegynde din køreundervisning skal du kontakte Fordonsmyndigheten. Din teoriprøve og din køreprøve foregår hos Fordonsmyndigheten.

Yderligere information

Kontakt myndighed

Hvis du har spørgsmål til ansøgning om kørekort, fornyelse af kørekort eller udskiftning af kørekørt, kan du kontakte Ålands politimyndighed

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.