Nordisk deklaration om anerkendelse af beviser vedrørende videregående uddannelser Reykjavikdeklarationen (revideret 2022)

02.11.16 | Deklaration
Norden udgør et åbent uddannelses- og arbejdsmarkedsområde. Det omfattende og dybtgående nordiske samarbejde inden for disse områder er enestående. Det skal bevares og udvikles.

Information

Adopted
05.05.2022
Location
Trondheim

Den 15. marts 1971 underskrev Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) Aftale om kulturelt samarbejde, som havde til formål at udvide mulighederne for studerende ved videregående uddannelser og andre personer ved at gøre det nemmere at uddanne sig og gå til eksamen ved de øvrige nordiske landes uddannelsesinstitutioner samt at skabe gensidig anerkendelse af eksaminer, deleksaminer og andre beviser vedrørende uddannelsesmæssige præstationer.

Den 9. juni 2004 underskrev MR-U Nordisk deklaration om anerkendelse af beviser vedrørende videregående uddannelser (Reykjavikdeklarationen). Den var baseret på Europarådets og UNESCOs fælles Konvention om anerkendelse af beviser inden for videregående uddannelse i Europa (Lissabonkonventionen, 1997) og dennes bilag. Reykjavikdeklarationen havde til formål at fremme et tættere samarbejde om gensidig anerkendelse af beviser for videregående uddannelse i Norden.

Efter flere års tæt samarbejde inden for anerkendelse besluttede MR-U at revidere deklarationen, og der blev underskrevet en revideret aftale i 2016. I 2020 forpligtede ministrene i det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) sig i Romkommunikéet til at sikre automatisk anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. Den reviderede udgave af Reykjavikdeklarationen afspejler det langvarige samarbejde, forpligtelsen til fuld gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer samt afskaffelse af hindringer for mobilitet inden for uddannelsesområdet i Norden.

Ifølge ministrene for nordisk samarbejde (MR-SAM) er én af de helt store udfordringer at finde ud af, hvordan man skaber de bedst mulige forudsætninger for menneskers og virksomheders frie bevægelighed i regionen. Med dette in mente vil de nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland samarbejde om at sikre, at ny national lovgivning og den måde, hvorpå de nordiske lande implementerer EU-lovgivning, ikke skaber nye hindringer for den frie bevægelighed i Norden.

De nordiske lande har i mange år samarbejdet på uddannelsesområdet, både inden for Lissabonkonventionen og som medlemmer af det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA). Landene har derfor stor tiltro til det eksisterende system med gensidig anerkendelse af beviser for videregående uddannelse. Det nordiske anerkendelsesnetværk (NORRIC), som omfatter ENIC og NARIC-kontorerne [1] i de enkelte nordiske lande, har aktivt taget sig af og løst problemer i forbindelse med anerkendelse og sikret en højere kvalitet og effektivitet i regionens praksisser for anerkendelse.

Gensidig tillid og samarbejde udgør fundamentet for de facto automatisk anerkendelse af uddannelseskvalifikationer mellem de nordiske lande. Yderligere er retten til at søge om optagelse på det næste uddannelsesniveau blevet inkluderet i nordiske aftaler siden 1996. Af Overenskomsten om adgang til videregående uddannelse, som blev vedtaget i 1996 og revideret i 2018, fremgår, at ”En uddannelsessøgende, som er berettiget til at søge optagelse ved de videregående uddannelser i det land, hvor den pågældende har fast bopæl, er også berettiget til at søge optagelse ved videregående uddannelser i de andre nordiske lande.”

Det nordiske samarbejde om anerkendelse vil fremme et endnu tættere samarbejde om fælles retningslinjer og god praksis for anerkendelse af eksaminer, studievarighed og realkompetence. De nordiske lande vil fortsætte med at fremme begrebet automatisk anerkendelse.

Forsknings- og undervisningsministrene definerede de nordiske mål og retningslinjer i den oprindelige Reykjavikdeklaration. Denne reviderede version vil føre til et endnu tættere samarbejde mellem de relevante institutioner, fungere som afsæt for tilpasning til ændrede behov og fremme den fælles opfølgning på udviklingen inden for videregående uddannelser både på nordisk og europæisk niveau.

Den reviderede Reykjavikdeklaration vil sikre, at:

  • beviser fra videregående uddannelser i regionen bliver anerkendt i de andre nordiske lande.
  • de nordiske lande samarbejder for at bevare den gensidige tillid, som er nødvendig for videre implementering af automatisk anerkendelse.
  • de nordiske lande bliver ved med at styrke deres administrative og metodologiske samarbejde om evalueringen af beviser, som er opnået i Norden og i andre lande, fx ved nedsættelse af arbejdsgrupper og løbende udveksling af information og god praksis inden for videregående uddannelser, især via NORRIC-netværket. De relevante ministerier, myndigheder og videregående uddannelsesinstitutioner i Norden vil spille en aktiv rolle i samarbejdet og informationsudvekslingen.
  • nationale institutioner løbende evaluerer den måde, hvorpå deklarationen implementeres og finder anvendelse, identificerer aktuelle eller faktiske udviklingsområder, som kræver særlig opmærksomhed, og aktivt involverer relevante interessenter i dette arbejde. MR-U vil holde øje med, hvordan denne deklaration finder anvendelse i praksis og iværksætte de tiltag, som udviklingen giver anledning til.

 

Den 5. maj 2022, Trondheim

Jesper Petersen, Uddannelses- og forskningsminister, Danmark

Li Andsersson, Undervisningsminister, Finland

Ásmundur Einar Daðason, Undervisnings- og børneminister, Island

Ola Borten Moe, Minister for forskning og videregående uddannelse, Norge

Anna Ekström, Uddannelsesminister, Sverige

Jóannes V. Hansen, Repræsentationschef, Færøerne

Peter P. Olsen, Minister for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Grønland

Alfons Röblom, Minister for videregående uddannelse, Åland

 

[1] Det europæiske netværk af nationale informationscentre for akademisk mobilitet og anerkendelse (ENIC) og de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse (NARIC).

 

Contact information