Norden kan og bør tage en lederrolle i Europas digitale udvikling

04.03.21 | Nyhed
Mann og robott
Photographer
Maud Lervik / Norden.org
Nordiske og europæiske parlamentarikere er enige om, at de digitalt udviklede nordiske lande kan spille en større og vigtigere rolle, når Europas digitale fremtid skal formes. For udviklingen må og skal formes. Der er ingen grund til, at nationalstaterne skal være passive modtagere, når techgiganterne udøver deres magt.

Norden som spydspids

De nordiske lande anses allerede nu for at være foregangslande og naturlige partnere for EU på digitaliseringsområdet. På EU's indeks for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI-indekset) ligger Finland, Sverige og Danmark i toppen med Estland lige efter. 

Finlands minister med ansvar for digitalisering, Sirpa Paatero, fremhæver det nordisk-baltiske samarbejde om udvikling af et elektronisk ID (NOBID-projektet) som et udstillingsvindue. Paatero har også ansvaret for digitalisering i Nordisk Ministerråd, som Finland i år har formandskabet for. Hun understreger, at interoperabilitet for de nationale elektroniske ID-løsninger udgør fundamentet for udviklingen af en fælles platform for grænseoverskridende digitale tjenester.

Det nordisk-baltiske digitaliseringssamarbejde bidrager til opnåelsen af EU's egne mål. På nogle områder forsøger vi også at implementere EU-lovgivningen i et højere tempo, end hvad der er muligt i hele EU.

Sirpa Paatero, Finlands minister med ansvar for digitalisering

– Vi er helt enige i, at Europa har brug for en digital identitet, som ikke er kontrolleret af techgiganterne, men i stedet er styret af brugerne. Brugerne skal have kontrol over deres egen identitet og de personoplysninger, som de ønsker at dele. Det er samtidigt vigtigt, at de nationale eID-løsninger forbliver tillidsbaserede og sikre. Det nordisk-baltiske digitaliseringssamarbejde bidrager til opnåelsen af EU's egne mål. På nogle områder forsøger vi også at implementere EU-lovgivningen i et højere tempo, end hvad der er muligt i hele EU, siger Paatero.

Den offentlige sektor er også en vigtig faktor i den digitale fremtid. Her er Norden også længere fremme end mange EU-lande. Miapetra Kumpula-Natri, som er medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i Det Særlige Udvalg om Kunstig Intelligens i en Digital Tidsalder, mener, at en digitalisering af den offentlige sektor er helt nødvendig for at sikre velfærdsstaten.

– Vi skal også have den offentlige sektor med om bord i den digitale udvikling. Det bliver ofte glemt i den europæiske diskussion. Der ligger fokus på den private sektor, nye virksomheder, innovation og økonomisk vækst. Her har Norden en bedre forståelse for, at den offentlige sektor ikke kan sidde fast i 90'erne, mens den private sektor udvikler sig. Det vil ikke være godt for vores offentlige tjenester, siger Kumpala-Natri.

Fremtiden kan formes

Techgiganternes kontrol med de digitale platforme, viser sig på mange måder. Deres magt opleves også som en trussel mod EU's indre marked og sikkerheden for forbrugerne. Det kan både dreje sig om farlige og falske produkter, som sælges og købes på nettet. De store internetmarkeders dominans presser desuden de nye og mindre aktører ud af markedet. Det er skadeligt for borgerne og forbrugerne. Det er heller ikke hensigtsmæssigt for innovationen eller for virksomhederne. Det har Margrethe Vestager, som er ledende næstformand i Europa-Kommissionen, fået til opgave at gøre noget ved. En af hendes vigtigste væbnere er digitaliseringseksperten Werner Stengg. Han mener, at tiden, hvor techgiganterne kan tilsidesætte nationalstaterne, snart er forbi. Det har EU nu lagt en strategi for.

Vi skal ikke bare tilpasse os hele tiden. Vi mener, at Europa har styrken og den politiske vilje til at forme den digitale udvikling, så den arbejder for borgerne og erhvervslivet.

Werner Stengg, digitaliseringsekspert for Europa-Kommissionen

- Vi har kaldt EU's strategi for "Shaping Europes digital future", og terminologien er vigtig. Vi er overbeviste om, at vi rent faktisk kan forme fremtiden. Vi skal ikke bare tilpasse os hele tiden. Vi mener, at Europa har styrken og den politiske vilje til at forme den digitale udvikling, så den arbejder for borgerne og erhvervslivet, siger Stengg.

Digitaliseringen skaber ulighed

Både i Norden og det øvrige Europa er der bekymring over de forskelle, som den digitale hjemmeundervisning og isolationen skaber blandt de unge. Man har også set, at nedlukningen har afdækket en kløft mellem generationerne, når det gælder digitale kompetencer. Nordisk Råds præsident, Bertel Haarder, er ikke overrasket.

– Nej, jeg er ikke overrasket. Unge, som har digital kompetence og er ressourcestærke, har lært en masse. De, som ikke har dette, har sandsynligvis ikke lært så meget, og de har nu meget at indhente. Der er desuden en dyb kløft mellem generationerne, og det er et stort problem for velfærdsstaten. Samtidig ser vi en kløft mellem studerende og lærere, som mangler kompetencer. Det kan kun løses med uddannelse, uddannelse, uddannelse, siger Haarder.

Europa-Kommissionen har vedtaget en handlingsplan for digital uddannelse, som skal være inkluderende og tilgængelig for alle. Sabine Verheyen, som er formand for Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg, mener, at Norden også her har en vigtig rolle som forbillede.

– På mange måder var Norden bedre forberedt på en nedlukning, fordi I havde udviklet en strategi for digital undervisning tidligere end andre regioner, understreger Verheyen.

Men også i Norden kan vi gøre det bedre, mener medlem af Nordisk Råd og Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden, Marianne Synnes Emblemsvåg. Hun siger, at Norden har brug for en særlig handlingsplan for at implementere det arbejde, som EU allerede har startet.

– På mange måder var Norden bedre forberedt på en nedlukning, fordi I havde udviklet en strategi for digital undervisning tidligere end andre regioner.

Sabine Verheyen, formand for Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

Vejen videre

Europa-Kommissionen har et perspektiv på fire år for projektet "Europe Fit for the Digital Age". Samtidig arbejder Europa-Parlamentet med flere nye forslag til at styrke netsikkerheden og kontrollen med den digitale udvikling.

Nordisk Ministerråd har netop vedtaget at forlænge Ministerrådet for Digitalisering frem til 2024. Det nordisk-baltiske samarbejde har fra starten lagt sig tæt op ad og tilpasset sig til EU's forskellige indsatser inden for digitalisering. Den tekniske løsning på det nordisk-baltiske eID-projekt er allerede på plads, og det er nu op til landene at sørge for, at de respektive nationale myndigheder kobler sig på løsningen.

EU-kommissær og ledende næstformand, Margrethe Vestager, skal senere i denne måned møde de nordisk-baltiske ministre med ansvar for digitalisering for at diskutere, hvordan det nordisk-baltisk samarbejde kan styrkes, og hvilken rolle regionen kan spille i EU's arbejde for en grøn digital fremtid. Nordisk Råd vil engagere sig løbende i de digitale diskussioner.

Optagelse

Se hele diskussionen her: 

 

Hvordan Norden og EU skal møde den digitale fremtid og udviklingen, var temaet for et webinar i regi af Nordisk Råd. Her diskuterede over 30 nordiske og europæiske parlamentarikere og eksperter mulighederne og faldgruberne i den digitale æra.

Morten Løkkegaard er medlem af Europa-Parlamentet fra Danmark, og han er også medlem af Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Han mener, at vi allerede har set chokerende eksempler på, hvor galt det kan gå, og hvilken trussel en ukontrolleret digitalisering udgør for demokratiet. Han henviser til kupforsøget mod den amerikanske kongres.

Nogle techgiganter tror endda, at de er hævet over nationalstaterne.

Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet fra Danmark

– Det er et tydeligt eksempel på, hvordan digitale platforme kan skabe en alternativ virkelighed, som kan føre til vold. Skillelinjen mellem den digitale verden og den virkelige verden bliver uklar. Hadtale, misinformation og forsøg på at manipulere valg udgør alvorlige risici for demokratiet. Nogle techgiganter tror endda, at de er hævet over nationalstaterne, siger Løkkegaard.

Også magtkampen mellem Australien og Facebook er et tydeligt eksempel. Striden opstod, da Facebook blokerede for deling af nyheder for australske brugere af platformen. Blokeringen var en reaktion på den australske regerings forslag til en ny lov, som ville pålægge Facebook at betale for ophavsretligt beskyttet materiale, som bliver publiceret på platformen.

Pyry Niemi, som er ordfører for Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden, deler EU's bekymring over de globale teknologivirksomheders magt og indflydelse på udviklingen.

– Den digitale udvikling vil både have positive og negative effekter på samfundet. Den vil påvirke arbejdsmarkedet, uddannelserne, vores velfærdsmodeller og os som forbrugere. Hvis vi er i stand til at udvikle de rette politiske værktøjer, vil flere mennesker få gavn af den digitale udvikling. Hvis det ikke lykkes, vil det medføre større ulighed i samfundet, og de svage grupper vil falde udenfor. Værktøjerne kan ikke blot udvikles på nationalt niveau. Vi skal gøre det på europæisk niveau, siger Niemi.