Elektronisk ID i Island

Person ved en computer
Photographer
Ali Yahya on Unsplash
Du kan læse om elektronisk ID her.

Elektronisk ID

Alle, der vil bruge online bankservice, skal have et elektronisk ID. Med et elektronisk ID kan du bevise din identitet og underskrive kontrakter og betalinger med myndigheder og virksomheder og bekræfte din identitet eller køb med en adgangskode. Der skal ansøges separat. 

Hvad er et elektronisk ID?

Et elektronisk ID er et personligt ID, der bruges i den elektroniske verden. At identificere sig med et elektronisk online-ID svarer til at fremvise et identitetskort. Et elektronisk ID kan bruges som en fuldgyldig signatur og svarer til en personlig underskrift.

Hvordan får jeg et elektronisk ID?

I banker, sparekasser og hos Auðkenni.  Man kan få elektronisk ID påi sin telefon og i et chipkort. Hvis du vil have elektronisk ID på din telefon, skal du undersøge, om dit SIM-kort understøtter elektronisk id. Hvis ikke, kan du få et sådant kort hos dit telefonselskab. Du henvender dig derefter til en bank, sparekasse eller til Auðkenni og får et elektronisk ID der. Når du ansøger om et elektronisk ID, skal du altid vedlægge gyldigt kørekort, pas eller billedlegitimation.

Hvad bruger jeg et elektronisk ID til?

Du kan bruge dine legitimationsoplysninger til godkendelse og som gyldig signatur. Allerede nu tilbyder de fleste offentlige institutioner og kommuner login til servicesider med elektronisk ID, ligesom alle banker, sparekasser m.m. 

Nærmere oplysninger

Alle yderligere oplysninger er tilgængelige på Auðkennis hjemmeside 

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.