Klaus Høeck: Legacy
Nomineringsudvalget indstiller til Nordisk Råds Pris Klaus Høecks digtsamling Legacy. Digtsamlingen står markant i dette års litteratur med sin unikke poetiske form og sit overflødighedshorn af stilarter, stemninger, synsvinkler, motiver og temaer. Værket er det foreløbige kulmination på Høecks forfatterskab, der indledtes for et halvt århundrede siden i 1966, og med en lang række storværker i årtier har været et af de vigtigste i moderne dansk litteratur.
Titlen Legacy [eftermæle/arv] peger på, at der i det 592 sider lange, monumentale værk er tale om tilbageblik på et langt liv og på digterens forhold til slægt, partnere, venner og digterkolleger. Kompositorisk er digtsamlingen opbygget af tre lange afsnit med titlerne, ”Facebook/Selfies”, ”Instagram” og ”Linkedin/Updates”, af hvilke det første gennemskriver et familiealbum, det sidste digterens forfatterskab, mens midterdelen omfatter iagttagelser fra hverdagen, filosofiske refleksioner, erindringsfragmenter, absurdistiske gags og bidske kommentarer til samtiden. I det hele taget er Høecks varemærke, at alt inkorporeres i hans digtsamlinger, og hans poesi spænder fra højtidelige besyngelser til vrængende remser, fra poetologiske ræsonnementer til sansninger fra dagligdagen, og fra originale refleksioner til uforlignelige humoristiske indfald. Legacy er et fremragende eksempel på en æstetik, hvor man opponerer mod, at ”et digt går op” og bliver ”et lil / le skrin af smukke ord og / rammende bille / der”.
Fascinationskraften i Høecks poesi er ofte overvældende, når der springer gnister mellem elementer, der ikke normalt forbindes med hinanden. Den sporadiske iagttagelse og de store eksistentielle perspektiver, det grimme og det skønne, og det prosaiske og det højtidelige forener sig i Høecks digte, hvor de unikke vers med 5 og 7 stavelser på én gang virker enigmatiske og indbydende, så at man suges gennem mylderet af sprængte haiku-sonet-agtige strofer.
Høecks poesi handler om alt. Der er digte om poesi, sport, politik, kunst, mad, spiritus, sygdom, kærlighed, død, religion, skak, katte, venner, arbejde, tøj og havebrug - for blot at nævne nogle enkelte emner. Og oftest blandes emnerne på overraskende vis. Et vidunderligt filosofisk digt sammenkobler computerteknologi, skak og poesi på følgende måde: ”computeren har / ændret skakkens filoso / fi fra en roman / tisk æstetik til / en dynamisk der viser / sig ved at såkaldt / grimme træk (som in / gen ville have drømt om) / vinder – kunne man / tænke sig at det / samme gælder for kunst / i almindelighed”. Et andet digt associerer fra et gammelt foto til personlige refleksioner over livet som helhed: ”hvordan gik det så / derinde bag sølvrammen / og glasset (snavset / af støv og flue / lort men ikke revnet el / ler knust) klarede / jeg variatio / nerne eller snublede / jeg på parketgul / vet? – helt ærligt jeg / ved det ikke rigtigt men / jeg fik ingen børn.” På denne vis spænder Klaus Høecks mesterlige samling over hele tilværelsen med dens mangfoldighed af stilarter, stemninger, synsvinkler, emner og holdninger.